Kommentar

Bibliotekerne giver borgerne lyst til at lære

Det er også andet end blot bøger, der lokker borgerne på biblioteket, bl.a. på Dokk1 i Aarhus (billede). Foto: Martin Djupdræt/Flickr

Kommentar: Vi skal som samfund skabe mange indgange til den livslange læring, men det kræver udvikling og dialog frem for grøftegravning, siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, i en kommentar til debatten om konkurrencen mellem aftenskolerne og bibliotekerne.

I en tid hvor demokratiet bliver udfordret af fake news, og debatter bliver styret af sociale mediers algoritmer og populistiske strømninger, er folkeoplysningen stadigt vigtigere. Det betyder, at vi som samfund skal skabe mange indgange til den livslange læring og udvikle de tilbud, der skal få borgerne til at deltage.

Derfor er det vigtigt, at man ude i kommunerne, hvor borgerne færdes, skaber grundlaget for at folkeoplysningen trives. Sådan som man med succes ser det mange steder, hvor folkebibliotekerne skaber aktiviteter, som frister borgerne til at få mere at vide og derfor søger læring og uddannelse f.eks. hos aftenskolerne eller andre uddannelsesformer. Det kræver udvikling og dialog, frem for grøftegravning, hvis målet er at styrke folkestyret.   

Folkestyret fortjener, at de folkeoplysende organisationer samarbejder for folkets skyld. Hvis vi fortsat skal udvikle den folkeoplysende grundtanke, kræver det dialog frem for skyttegravskrig. Jeg har stor forståelse for den frustration, som direktøren for AOF i et nyligt debatindlæg beskriver vedrørende de stadigt strammere økonomiske vilkår, som folkeoplysningen oplever. Men at det får ham til at konkludere, at ”Aftenskolerne bløder, mens bibliotekerne skummer fløden”, er jeg noget forundret over.

Bibliotekerne har i mere end 10 år været den kulturinstitution, der er besparet mest ude i kommunerne. Dette har betydet, at bibliotekerne hele tiden vender hver en krone for at sikre, at borgerne får mest ud af de penge, der bevilges til bibliotekerne. Og der er ingen fløde på kontoen, skal jeg hilse og sige!

Det er rigtigt, at der udlånes færre fysiske bøger, men det skyldes i høj grad borgernes ændrede medievaner og andre måder at tilegne sig viden på. Derfor har bibliotekerne også investeret massivt i at skabe tilgængelighed til digital viden og kultur, så som e-bøger, lydbøger og film. At det er blevet nemt at låne e-bøger hjemmefra, har betydet at bibliotekerne siden 2015 for første gang i en del år oplevede en samlet stigning i bogudlånet.

Med færre fysiske udlån på biblioteket og flere digitale udlån foretaget hjemmefra kunne man forestille sig, at det samlede besøgstal ville falde, men sådan er det ikke gået. I samme periode er der faktisk kommet flere besøgende på bibliotekerne, fordi borgerne i stadig højere grad søger sammen i fysiske fællesskaber og søger inspiration, både hos hinanden og hos de fagprofessionelle på bibliotekerne. Bibliotekerne inviterer til partnerskab, både med civilsamfund, virksomheder, foreninger og i den grad også resten af den folkeoplysende bevægelse. Bibliotekerne er nemlig presset økonomisk og ser en gevinst i at skabe sammen med andre.

Denne interesse og efterspørgsel har helt naturligt ført til en stigning i antallet af arrangementer, både de professionelt skabte og de selvorganiserede. Men i stedet for at se det som konkurrence til aftenskolerne, skal man se det som den indgang til læring, det er. Borgerne søger i stigende grad bibliotekernes enkeltstående arrangementer som inspiration, og denne interesse skal vi i fællesskab udnytte. Det kræver, at aftenskoler og biblioteker skaber fælles planer, og at de bakkes op af de lokale politikere. Det er der heldigvis rigtig mange gode eksempler på rundt om i kommunerne.

For bibliotekerne har det krævet en del omstilling at skabe aktiviteter, der favner nye strømninger i samfundet. Midlerne er blevet mindre, så det er ikke en let øvelse, men det kan lade sig gøre, hvilket jeg synes, bibliotekerne fint beviser. Jeg antager, at aftenskolerne på lignende vis arbejder på at tiltrække kunder ved at tilpasse programmerne og ramme tidens strømninger. Der er brug for, at alle parter erkender, hvordan vi hver især får mest ud af anstrengelserne.

Dette er ikke en ny erkendelse for bibliotekerne, og det håber jeg heller ikke, det er for AOF. Faktisk harDanmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd tilbage i 2017 lavet et samarbejdspapir, der sætter fokus på samarbejdsmulighederne mellem folkeoplysningen og bibliotekerne. Det har vi sendt til alle de nyvalgte lokalpolitikere samt til alle folkebibliotekerne og oplysningsforbundene med opfordring om at skabe fælles udviklingsplaner.

Udvikling kræver vilje, samarbejde og planer
Nye tider kræver som regel ny tænkning for at få kunder i butikken, og det kræver både udvikling og samarbejde mellem de folkeoplysende aktører. Det gælder i rent kommercielle sammenhænge, men det gælder også alle andre steder, hvor man er afhængig af at have borgernes opmærksomhed.

Bibliotekernes besøgstal viser, at borgerne ved, hvor de kan hente viden og inspiration. Besøgstallet har været stigende i en årrække, også selv om udlånstallet har været faldende. Bibliotekerne arbejder ihærdigt for at følge med tiden og borgernes ønsker, sådan at bibliotekerne hele tiden fremstår som et nyttigt kulturtilbud for så mange som muligt.

Jeg oplever også, at man kan udnytte den synergi på både musik og e-bogsfronten, hvor der er opstået en fornuftig erkendelse omkring bibliotekernes led i fødekæden som en inspirator og et supplement til kommerciel tilbud og til gensidig inspiration for begge alle. Det handler jo om at være der for borgerne, også når de er kunder.

Bibliotekerne stjæler nemlig ikke kunder, men er derimod med til at gøde potentielle markeder for de kommercielle aktører. Et produkt er jo ikke nødvendigvis interessant, bare fordi det kan udbydes på kommercielle vilkår. Nysgerrigheden skal næres og interessen pirres, og det kræver tit mere end et glittet katalog.

Bibliotekerne giver inspiration til borgerne, som efterfølgende via kommercielle aktører kan fordybe sig i lige netop den verden, som bibliotekerne måtte have åbnet for dem.

Mange veje til deltagelse i demokratiet
Bibliotekerne spiller således en stadig større rolle i bestræbelserne på at give borgerne lyst til den livslange læring, som er nødvendig for at kunne forblive et opdateret demokratisk individ med lyst på ny viden hele livet igennem. Bibliotekerne giver simpelthen borgerne mulighed for at opdage nye ting og finde nye interesser – via smagsprøver, som efterfølgende kan give sig udslag i kommercielle transaktioner hos de private udbydere, og også de delvist offentligt finansierede aftenskoler. Derfor skal der skabes flere samarbejder mellem biblioteker og aftenskoler, fordi der er en fælles interesse i, at vi bruger skattekronerne fornuftigt.

Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd har som nævnt meldt klart ud til kommunerne med en opfordring til at indgå i dialoger om at lave lokale udviklingsplaner, der skal styrke samarbejdet mellem folkebibliotekerne og de folkeoplysende organisationer, for derved at styrke den politiske debat og borgernes engagement i demokratiet. 

Vi tror på, at der gennem dialog og konkrete aftaler mellem folkebiblioteket og de folkeoplysende organisationer kan skabes entydighed om arbejdsdeling og samarbejde, så der opnås en bedre effekt af det fælles folkeoplysende arbejde – til gavn for både den enkelte og kommunen.

Bibliotekerne vil folkeoplysningen det bedste, og jeg tror egentlig også, at det gælder den anden vej. Jeg tror bare ikke, at vi kommer meget videre ved at skyde hinanden ting i skoene, men derimod at samarbejde er vejen frem, præcis som folkeoplysningens paraplyorganisation DFS også har demonstreret via en konstruktiv dialog med Danmarks Biblioteksforening, og dermed de kommunale folkebiblioteker.

Der er selvfølgelig et stykke vej endnu, og nogle steder halter samarbejdet, men kan vi sammen overbevise landets byrødder om den store gevinst, der ligger i at prioritere et tæt kommunalt samarbejde bibliotekerne og folkeoplysningen imellem for folkestyrets skyld, så er vi kommet langt. Og en del af opgaven er selvfølgelig at vise politikerne, at vi rent faktisk vil det – sammen.

Læs mere

 
 
Læs også kommentaren af John Meinert Jacobsen, direktør i AOF: 'Aftenskolerne bløder, mens bibliotekerne skummer fløden'
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.