Vision for folkeoplysning giver samarbejde, men bør følges op

Foto: Vifo/Thomas Søndergaard

Foto: Thomas Søndergaard

06.01.2016

Af journalist Jonna Toft
Nye tiltag og samarbejder er sat i gang med afsæt i den nationale vision for folkeoplysning. Men kulturministeren bør følge mere aktivt op på visionen og bl.a. dæmme op for den geografiske skævvridning i tilskud til folkeoplysning, lyder en opfordring. Bertel Haarder (V) afviser.

Tidligere kulturminister Marianne Jelved (R) signalerede både opbakning fra Folketinget og store forventninger til folkeoplysningsområdet, da hun skabte ’Den nationale vision for folkeoplysning i Danmark’ i samarbejde med aktørerne på området.

Nu godt et år senere melder både Dansk Ungdoms Fælleråd (DUF) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) om en række nye initiativer, som har afsæt i visionen. De fleste tiltag var nok kommet alligevel, men ikke med så bredt et sigte, lyder det fra de to organisationer.

”Visionsarbejdet har bidraget til, at vi aktører har fået et langt større kendskab til hinanden. Vi ved mere om, hvad vi kan bruge hinanden til,” siger DUF’s nationale chef Bente Ryberg.

”Visionen var produktet, men processen var mindst lige så vigtig. I idrætten, DFS og DUF har vi de samme tanker om, hvad der er vigtigt i et demokrati, og hvordan vi skaber bæredygtige strukturer. Visionen lægger rammer og pejlemærker for arbejdet, bl.a. for den europæiske dimension, og det er vældig brugbart,” siger hun.

DUF har bl.a. planer om at styrke foreningslivet i udsatte boligområder i samarbejde med DGI og Danmarks Idrætsforbund, et projekt, som lige nu mangler finansiering. Andre DUF-initiativer i kølvandet på den nationale vision er blandt andet:

  • Folkemøder i kommunerne, hvor der skabes en lokal politisk debat og en involvering af unge. Afholdes nu i bl.a. Vordingborg, Nyborg og Rudersdal kommuner.
  • DUF og medlemsorganisationerne bidrager til ’den åbne skole’ for at øge børns interesse for at blive aktive medborgere.
  • Projektet ’Fremtid i Forening’ om unges forhold til foreningsorganisering. 
  • Antologien ’Tag del i fremtiden’ med 15 konkrete forslag til, hvordan unges deltagelse i demokratiet kan styrkes.

Flygtningesituation skærper behov for tydelige værdier
I Dansk Folkeoplysnings Samråd peger formand Per Paludan Hansen på tiltaget ’Folkeoplysning for Flygtninge’ som et konkret resultat af det udvidede samarbejde, som opstod i kølvandet på visionen. Her arbejder en række højskoler, efterskoler, organisationer, oplysningsforbund og foreninger med at skabe folkeoplysende aktiviteter for og om flygtninge.

”Med den glødende værdidebat, der foregår i landet lige nu, er der brug for, at vi er tydelige om den danske måde at organisere vores samfund på. Her er visionen for folkeoplysning vigtig. Usikkerhed og frygtsomhed i forhold til fremmede skyldes, at vi er for usikre på vores egen kultur og værdier, og her kan folkeoplysningen bidrage,” siger han.

I DFS og medlemsorganisationerne er der sat en række tiltag i gang som følge af den nationale vision for folkeoplysning. Der er blandt andet etableret en debatuddannelse for ledere i folkeoplysende organisationer, og DFS har udviklet et ’Folkeoplysningens Grundkursus’ for aftenskolelærere. På den måde vil man sikre, at frontlinjemedarbejderne kender til folkeoplysningens rolle og værdier og ved, hvad de repræsenterer.

Ønsker at ministeren følger op på visionen
Alligevel er der behov for, at kulturminister Bertel Haarder (V) følger op på den nationale vision for folkeoplysning, mener Per Paludan Hansen:

”Vi har brug for, at vores minister forholder sig til folkeoplysningens rolle, opgaver og vilkår, for myndighederne ønsker jo samtidig, at de folkeoplysende aktører skal bidrage til at løse samfundsmæssige opgaver, f.eks. om flygtninge. Arbejdet foregår mest i kommunerne, men kommunerne er pressede på ressourcer. Vi har brug for, at ministeren tager visionen til sig og sikrer ordentlige vilkår for det folkeoplysende arbejde i hele landet,” siger han og påpeger, at visionen i hans optik bør lede videre til en national strategi for området.

I marts holder Kulturministeriet et arbejdsseminar om visionen for en mindre kreds af interessenter på området.

Men generelt ønsker Bertel Haarder ikke at lade staten spille en større rolle i udmøntningen af den nationale vision, som han i øvrigt roser. På spørgsmålet, om der er områder, han især vil løfte, svarer han i en e-mail:

”Tanken var, at det er de folkeoplysende aktører og kommunerne, som skal følge op lokalt og give de overordnede tanker i visionen mening i den lokale sammenhæng. Det ligger også i hele folkeoplysningens ånd, at vi ikke fra statens side skal diktere indholdet og aktiviteterne; det skal gro nedefra. Jeg ved, at DUF, DFS og idrætten på forskellig vis arbejder videre med visionen på hver deres område og i en sammenhæng, som giver mening i deres virke. Jeg glæder mig til at følge arbejdet.”

Opfordring: Løft folkeoplysningen i udkantskommuner
Konkret peger Per Paludan Hansen på, at Bertel Haarder kunne bruge visionen for folkeoplysning som løftestang til at dæmme op for den kommunale forskelsbehandling hvad angår tilskud til aftenskoler. Der står nemlig ordret i visionen, at ’folkeoplysningen kan være et vigtigt element i kampen for at forhindre Danmarks geografiske skævvridning’.

Udkantsområderne er særligt hårdt ramt af kommunernes iver for at spare på folkeoplysende voksenundervisning. Det viser et notat om aftenskolernes økonomiske situation (Link: http://www.dfs.dk/media/489637/notat-om-aftenskolernes-oekonomiske-situation_august-2015-endelig.pdf ) , som Dansk Folkeoplysnings Samråd offentliggjorde i august 2015:

I de 29 kommuner, som regeringen har udpeget som ’udkantskommuner’, er den kommunale støtte til aftenskoler ifølge DFS’s opgørelse kun på lidt over halvdelen af, hvad de øvrige kommuner i landet giver pr. indbygger. Den kommune (Haderslev), der afsætter mindst, giver kun 10,4 kr. pr. indbygger årligt. Den, der giver mest, giver 13 gange mere – Roskilde Kommune med 134,8 kr. pr. indbygger.

Kommuners tilskud til folkeoplysende voksenundervisning
Gennemsnit - kr. pr. indbygger i 2014

De 29 kommuner i Udkantsdanmark       26,4 kr.
Landets øvrige 69 kommuner       53,1 kr.
Samlet gennemsnit       45,2 kr.

 

 

 

Kilde: Danmarks Statistik. Notat om aftenskolernes økonomiske
situation – kommunal støtte. DFS, august 2015.


For borgerne betyder de skæve tilskud ifølge DFS, at priserne for aftenskolekurser varierer stærkt mellem kommunerne, og/eller at udbuddet af kurser er lavere i nogle kommuner end i andre. Der er dog stadig aftenskoler overalt i landet.

”Nu flyttes der arbejdspladser til udkanten, og der kan bygges hoteller ved vandet, men det er vigtigere, at der foregår et liv ude i lokalområderne,” siger Per Paludan Hansen.

”Er der et folkeligt liv, blomstrer en landsby. Er der ikke, står husene tomme. Lokale folkeoplysningsaktører kan være afgørende for at mobilisere lokalsamfundet og skabe aktiviteter, der fastholder og udvikler lokalområder og landdistrikter, fx i form af kultur-, natur- og fritidsaktiviteter. Men vi har brug for en hjælpende hånd fra statens side, fordi udkantskommunerne har skåret tilskud til aftenskoler voldsomt ned.”

Det er ikke kun på aftenskoleområdet, at tilskuddene varierer voldsomt fra kommune til kommune. Det gælder også inden for idrætten og de idebetonede ungdomsorganisationers arbejde.

Foreslår bundgrænse for kommunale tilskud
Per Paludan Hansen foreslår en bundgrænse for, hvor lidt kommunerne kan nøjes med at give i tilskud, i stedet for som nu et loft for, hvor meget de må give. Det ville harmonere fint med regeringens satsning på et mindre skævt Danmark, mener han.

Men det har kulturminister Bertel Haarder ikke planer om:

”Folkeoplysningsloven er en rammelov, som fastlægger, at kommunerne skal sikre rammerne for den frie folkeoplysende virksomhed både på voksenundervisningsområdet og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. På den baggrund er det op til det kommunale selvstyre at afgøre, hvordan de vil prioritere de kommunale midler. Derfor vil der være kommunale forskelle ud over landet. Det ser vi på kulturområdet generelt, men også på en række andre områder. Jeg bakker 100 procent op om det kommunale selvstyre,” skriver han i en mail og fortsætter:

”I en tid hvor kommunernes økonomi er under pres, har det mange steder konsekvenser for den økonomiske ramme, kommunerne afsætter til folkeoplysningen herunder voksenundervisningen. Jeg vil opfordre parterne til at tage diskussionerne lokalt, der hvor de mener, at folkeoplysningen ikke prioriteres tilstrækkeligt.”

Kulturministeren svarer i mailen ikke på spørgsmålet om, om han finder det rimeligt, at tilskud til aftenskoler varierer fra 10,4 til 134,8 kroner pr. indbygger årligt i kommunerne.

Men Per Paludan Hansen fra DFS mener ikke, ministeren kan lægge ansvaret fra sig og overlade det til kommunerne:

”Jeg kan ikke forstå, at vores minister kan stille sig tilfreds med de store forskelle på kommunale tilskud til folkeoplysning. Når folkeoplysningen behandles så vidt forskelligt i kommunerne, viser det et behov for, at staten bakker op. Vi har brug for en national lovgivning og nogle nationale rammer om arbejdet, hvis man fra statens side ønsker at fastholde folkeoplysningen som en central værdi i samfundet og ikke bare som noget, der nævnes i en kanon, fordi det har historisk værdi.”

Som et minimum kunne ministeren tage en dialog med Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg for at sikre, at kommunerne har fokus på betydningen af det folkeoplysende arbejde, påpeger han.

Et godt inspirationspapir
I Danmarks Idrætsforbund har visionen ikke givet anledning til nye initiativer, men formand Niels Nygaard lægger vægt på, at den er et godt inspirationspapir.

”Vigtigheden af folkeoplysningen kan ikke markeres og italesættes nok. Den er grundlaget for foreningsarbejdet og nok årsagen til, at vi ofte anses som et af de lykkeligste og mest tillidsfulde folk i verden. Visionen giver et afsæt for diskussioner og er f.eks. et vigtigt dokument, når vi forsøger at få den bedst mulige lovgivning for området,” siger han.

Han peger på, at vi alle kommunikerer og agerer på andre måder i dag end tidligere, f.eks. på sociale medier. Derfor er det nødvendigt at arbejde med demokratisk involvering på nye måder, også uden det fysiske møde, som traditionelt har vejet tungt i folkeoplysningen. I DIF har det f.eks. ført til, at specialforbundene har mulighed for at etablere virtuelle foreninger – altså foreninger, hvor medlemmerne ikke eller kun sjældent mødes fysisk, men kommunikerer og holder generalforsamling via internettet.

Også Bente Ryberg fra DUF peger på folkeoplysningen som en kerne i den tillid, vi nærer til hinanden og til samfundet.

”Vi har behov for, at tankerne og værdierne fra visionen lever i samfundet – ellers ser det sort ud for demokratiet. Der skal være et mellemlag mellem borgere og folkevalgte, som løfter de politiske diskussioner og arbejder med demokratisering. Det er folkeoplysningens opgave, og det skal vi have fokus på, når vi i organisationerne følger op på visionen,” siger hun.

Læs mere

 
 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.