Idrætshøjskoler: Strammere økonomi forude

Foto: Højskolerne/Vejle Idrætshøjskole/Flickr

Foto: Højskolerne/Vejle Idrætshøjskole/Flickr

18.08.2016

Af journalist Jonna Toft
Selv om idrætshøjskolerne har flere elever i disse år end nogensinde før, vil de formentlig få en strammere økonomi fremover. Besparelser og mindre ungdomsårgange sætter højskolerne under pres.

Landets 11 idrætshøjskoler har aldrig haft så mange elever som i 2014 og 2015. Alligevel kan højskolerne se frem til økonomisk strammere tider med besparelser og ungdomsårgange, som bliver ca. 1 pct. mindre år for år frem til 2030.

Det viser et nyt notat fra Idan, Idrætshøjskolernes vilkår og udvikling

Tre strukturelle udfordringer vil påvirke højskolernes økonomi fremover:

  • Ungdomsårgangene topper lige nu, og fremover bliver de mindre år for år. Det vil kunne mærkes først hos idrætshøjskolerne, som er den højskoletype, hvor der går flest helt unge (bortset fra de to ungdomshøjskoler).
  • Regeringens besparelser på uddannelse på 2 pct. årligt i fire år fra 2016-2019 rammer højskolernes statstilskud. En besparelse på 8 pct. i runde tal vil være mærkbar de fleste steder.
  • Højskolelærernes basisløn er steget med 9 pct. pr. 1. august 2016 efter flere års efterslæb. Det er dog vanskeligt at sige, hvor stor betydning det reelt får, for nogle skoler har kompenseret med tillæg hidtil.

Samlet set er der altså stor sandsynlighed for, at økonomien bliver strammere på højskolerne, også idrætshøjskolerne. De må derfor sætte tiltag i værk for at spare, ligesom de må prøve at tjene penge på nye måder. 

Udvider med e-sport-linje
Idrætshøjskolen Bosei er et eksempel på en skole, der har reageret på de økonomiske udfordringer med nye aktiviteter. 

”Vi kan bestemt godt mærke en besparelse på statstilskuddet på 2 pct. årligt,” siger forstander Kenneth Restlov fra Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø. ”Men vi vil meget nødig give køb på den kvalitet, der er i arbejdet på skolen, så vi må tjene penge på andre måder. Vi vil gerne have flere elever, og derfor har vi åbnet en ny e-sport-linje her i august.”

Satsningen ser ud til at bære frugt: 20 elever er startet på linjen. 12 af dem har valgt højskolen netop på grund af denne mulighed og ville formentlig ikke være kommet, hvis ikke den var der.

Men i alt har satsningen ikke givet den ønskede vækst i denne omgang: Der går 75 elever på efterårsholdet, præcis som de tidligere år. Med andre ord er der tilmeldt lidt færre andre elever på skolen, end der har været de andre år.

Stor omsætning, lille overskud
De 11 idrætshøjskoler havde i 2015 en samlet omsætning på ca. 310,1 mio. kr., et tal, som er steget lidt siden 2011, hvor den lå på ca. 271,2 mio. kr.

I gennemsnit kom 46 pct. af indtægterne fra statstilskud, mens 36 pct. bestod af elevernes skolepenge, og 18 pct. kom fra andre indtægter. Denne fordeling har kun ændret sig lidt siden 2011, hvor den lå på 47 pct. fra statstilskud, 34 pct. fra skolepenge og 19 pct. fra andre indtægter. 

Tabel 1: Idrætshøjskolernes samlede indtægter

Figur Oekonomi Idraetshojskoler B

* 'Andre indtægter' dækker højskoledelen. ** 'Andre indtægter' dækker både gymnasie-, efterskole- og højskolevirksomhed. *** 'Andre indtægter' dækker højskoledelen. **** Procentandelene for statstilskud, skolepenge og andre indtægter er beregnet ud af skolernes samlede indtægter.

Selv om mange idrætshøjskoler har en stor omsætning og stabil tilgang af elever, kan det ikke umiddelbart ses på bundlinjen. F.eks. havde Gymnastikhøjskolen i Ollerup en omsætning på over 42 mio. kr. i 2015, men overskuddet var kun på knap 250.000 kr.

Det skyldes blandt andet, at idrætshøjskolerne har svært ved at optage kreditforeningslån til vedligehold af bygningerne, som ofte er gamle og kræver jævnlig omsorg. Penge til vedligehold må tages af driften.

Trods den let stigende omsætning giver de syv forstandere, der er interviewet til Idans notat, udtryk for, at det er meget vanskeligt at tjene penge på at drive højskole. Derfor har højskolerne en række andre aktiviteter, f.eks. lokaleudlejning, som bidrager med penge til driften, og mange steder indgår idrætshøjskolerne i forskellige projekter og samarbejder med andre aktører i lokalområdet. På den måde udnyttes idrætshøjskolernes faciliteter til mange forskellige aktiviteter både i og udenfor selve højskoledriften.

Egenkapitalen er dog vokset på næsten samtlige idrætshøjskoler gennem de senere år. Det ser altså ud til, at idrætshøjskolerne har konsolideret sig oven på højskolekrisen i 00’erne. På de otte ’rene’ idrætshøjskoler, som ikke også driver en efterskole, er den samlede egenkapital vokset fra 124,6 mio. kr. i 2011 til 142,4 mio. kr. i 2015.

Nye målgrupper og nye aktiviteter
Idrætshøjskolerne står altså samlet set bedre rustet til nogle år med strammere økonomi, end de gjorde for ti år siden. De har formået at udvikle sig i takt med udviklingen i unges idrætsdeltagelse, og de tilbyder en bred vifte af nye aktiviteter. Især outdoor-, adventure- og fitness-aktiviteter fylder i dag meget på skolerne. (Læs: Idrætshøjskolerne er kraftcentre for nytænkning)

Med en strammere økonomisk ramme i sigte vil idrætshøjskolerne formentlig skulle eksperimentere mere med at nå nye målgrupper, ligesom der sikkert vil blive udviklet nye aktiviteter både inden for og uden for selve højskoledriften. Det er et vilkår, som de deler med hele højskoleområdet.

”Højskolerne skal i kontakt med en større andel af hver ungdomsårgang fremover, og de skal blive endnu bedre til at drive højskole for en begrænset økonomi,” siger Niels Glahn, generalsekretær i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD). FFD har reageret på fremtidsudsigterne ved bl.a. at etablere en fælles indkøbsforening for højskolerne.

”Lige nu har højskolerne mange elever, men der er stadig grupper af unge, som vi ikke ser på kurserne, og dem vil vi naturligvis gerne i kontakt med. Det samme gælder flygtninge. Vores erfaring er, at et højskoleophold er en meget effektiv form for integration, og vi håber, at flere kommuner får øjnene op for denne mulighed fremover,” siger han.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.