Engagementets dannelse til debat

Højskolepædagogisk konference. Foto: FFD

Formanden for folkehøjskolerne, Lisbeth Trinskjær, bød velkommen til konferencen. Foto: FFD

29.09.2016

Af Malene Thøgersen
Samfundsudviklingen begrænser uddannelsessystemets mulighed for at formidle mere end snæver faglig viden, lød advarslen på konferencen ’Engagementets dannelse’, der tog fat på diskussionen af, hvordan højskoler og andre skoleformer kan bidrage til at styrke dannelse og engagement.

Hvordan kan man fremme dannelse og engagement i et samfund, som har stadigt stigende fokus på individuelle, faglige målsætninger? Og hvad er dannelse i det hele taget?

Det var centrale spørgsmål på den højskolepædagogiske konference ’Engagementets Dannelse’, som blev afholdt i DGI-byen i København den 28. september 2016 i et samarbejde mellem Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), Danmarks Lærerforening og Center for Ungdomsforskning (CeFU).

”At kunne mestre den opgave, det er at være borger i et demokrati som vores, kræver mere end at kunne skrive og regne,” som formanden for folkehøjskolerne, Lisbeth Trinskjær, sagde i sin velkomst.

Her advarede hun samtidig mod at undervurdere væsentligheden af det dannelsesmæssige aspekt i skolesystemet til fordel for et snævert fokus på den enkelte:

”Det er vigtigt for os alle sammen, at vi dannes til at være borgere i det her demokrati.”

Konferencens titel ’Engagementets dannelse’ var ikke tilfældig. Den samler to begreber, som begge spiller en afgørende rolle i højskolernes selvforståelse.

Ifølge Jonas Møller fra FFD, er engagement karakteriseret ved, at det ”føles meningsfyldt i sig selv”. Det er imidlertid ikke nok at engagere. Det er også væsentligt, hvad engagementet består i, og derfor er der en tæt sammenhæng mellem engagement og dannelse.

Rasmus Koldby Rahbek, ligeledes fra FFD, argumenterede for, at man kan tale om fire forskellige former for dannelse: Poetisk dannelse i form af undren og nysgerrighed; politisk dannelse i form af holdninger, handlinger, ansvar og kritisk stillingtagen; kulturel dannelse i form af fællesskab, erfaringer og identitet og endelig faglig dannelse i forlængelse af den faglige viden. 

Ifølge Rahbek omfatter dannelse dermed både sociale, kulturelle og faglige aspekter og er i praksis både et produkt og en proces. Derudover kan definitionen af dannelse være afsæt for diskussionen om, hvordan højskolelovens formålsparagraf med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse kan omsættes til pædagogisk praksis på højskolerne.

Dannelsens forfald eller nye muligheder?
Men skal man tro Per Mouritsen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, er der også behov for et mere kritisk blik på begreberne:

”Ligesom dannelse er både demokrati og medborgerskab det, man kan kalde hurrabegreber”, argumenterede han i en af konferencens workshops om demokratisk dannelse.

Per Mouritsen mener, at den måde, begreberne bliver brugt på i dag, er både idylliserende og moraliserende. Han opfordrede i stedet til at ”insistere på det demokratiske medborgerskabs friktioner” med henvisning til de iboende konflikter, der er i borgernes deltagelse i samfundslivet, fordi alle deltager ud fra forskellige interesser.

Flere indlæg på konferencen understregede dog, hvordan samfundsudviklingen med sit snævrere fokus på individuelle mål og brugen af målstyring i uddannelsessystemet udfordrer dannelsen. Der var dog delte meninger om, hvorvidt der er tale om en forfaldshistorie, eller om der også findes nye muligheder for at styrke engagement og dannelse.

Ifølge forstanderen på Brandbjerg Højskole, Simon Lægsgaard, er manglende tid til at skabe relationer og samhørighed en af de største samfundsmæssige udfordringer. I det traditionelle uddannelsessystem er tiden til nære relationer knap, og det har konsekvenser for dannelsen. Derfor er en af højskolens vigtigste opgaver at bidrage til en større grad af samhørighed ved at lære eleverne at se verden ud fra andre perspektiver end deres eget: ”Det, der virker samhørighedsskabende, er at rumme det andet menneske”.

Ifølge Nadja Pass, medstifter af initiativet Borgerlyst, er der masser af muligheder for at styrke engagementet, så længe der tages udgangspunkt i borgernes lyst. Hun mener, at mange gerne vil engagere sig, men oplever, at de ikke passer ind i de klassiske rammer. Borgerlyst, der karakteriserer sig selv som et samfundslaboratorium, som arbejder for at fremme brugen af borgernes handlekraft i hverdagen, har blandt andet haft succes med samtalesaloner, som en alternativ måde, hvor borgere kan debattere og engagere sig.

Rasmus Willig, lektor i sociologi på Roskilde Universitet, gav en mere drastisk samfundsdiagnose. Med henvisning til en række lovændringer gennem de senere år, argumenterede han for, at ”mulighedsbetingelserne for et hvilket som helst dannelsesprojekt er under pres”.

Som eksempler nævnte han blandt andet de seneste stramninger af offentlighedsloven, der begrænser mulighederne for aktindsigt i den politiske beslutningsproces, loven om hadprædikanter, der lægger pres på religionsfriheden, samt den stigende statslige styring af universiteterne.

Samlet set begrænser denne udvikling de grundlæggende muligheder for dannelse og stiller krav om et mere grundlæggende dannelsesprojekt: ”Dannelsesprojektet på et universelt moralsk niveau består af at kæmpe for at bevare de grundlovssikrede rettigheder”.

Læs mere

 
 

 

 

 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.