KL holder konference om kultur- og fritidsområdets effekter og værdier

Legende børn Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

16.03.2017

Af Redaktionen
KL’s Kultur- og Fritidskonference 2017 ser nærmere på kultur- og fritidsområdets effekter og værdier i en ny kommunal virkelighed. Konferencen finder sted i Aarhus den 9.-10. maj.

Hvilke effekter og værdier skaber kultur- og fritidsområdet, hvad kræver det at påvise dem, og hvad er det egentlig, man måler og vurderer, når man taler om kultur- og fritidsområdets værdi? Det er blandt de spørgsmål, som vil blive taget op på KL’s Kultur- og Fritidskonference ’Effekter og værdier i en ny kommunal virkelighed’.

Programmet strækker sig over to dage og byder på keynote-oplæg, temasessioner, samtalesessioner og aftenarrangementer. Konferencen sætter fokus på den nyeste forskning på området, går i dybde med emner som idræt, integration og facilitetsområdet samt sætter kultur- og fritidsområdets samfundsmæssige rolle til debat.

På programmet er blandt andet professor Geoffrey Crossick, æresdoktor ved University of London, som lægger ud med at tale om, hvilke værdier og effekter der er forskningsmæssigt belæg for at sige, at kultur- og fritidsområdet skaber.

Temasessionerne sætter blandt andet fokus på kommunernes rolle i større kulturprojekter, kultur og fritid som nøglen til god integration samt idrætsdeltagelsen i Danmark og den åbne skole.

Konferencen henvender sig til kommunalpolitikere, ansatte inden for kultur-, fritids- og erhvervsområdet, ansatte på kulturinstitutioner samt organisationer og private aktører på kultur-, fritids- og erhvervsområdet.

Konferencen finder sted på Centralværkstedet i Aarhus den 9.-10. maj 2017. Deltagelse koster 3.750 kr. + moms og tilmelding skal ske inden den 7. april 2017.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.