Kulturhuse skaber engagement og deltagelse

Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus. Foto: Drumclub

13.11.2017

Af Katja Høiriis
Nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som har set nærmere på deltagelsesformerne i europæiske og danske kulturhuse, peger på, at kulturhuse har en særlig evne til at skabe engagement og deltagelse blandt borgerne.

Gennem forskningsprojektet Rethinking Cultural Centres in a European Dimension (RECcORD) har Aarhus Universitet i samarbejde med kulturhuse og internationale organisationer på området undersøgt nærmere, hvordan 38 kulturhuse i 15 europæiske lande arbejder med deltagelse.

Resultaterne fra forskningsprojektet er netop præsenteret i en rapporten ’RECcORD - Rethinking Cultural Centres in a European Dimension (2015-2017)’, som peger på, at kulturhusene er særligt dygtige til at skabe stor variation af aktiviteter for mange forskellige slags brugere og brugergrupper ved at kombinere kunst og kreativitet med diversitet og involvering af frivillige og ved at give borgerne adgang til faciliteterne.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det helt centrale fællestræk i kulturhusene, som adskiller dem fra andre kulturinstitutioner, deres evne til at danne fællesskaber og facilitere borgernes aktiviteter og initiativer. Kulturhusene bliver derfor til vigtige arenaer for borgernes mulighed for at udøve medbestemmelse, argumenterer forskerne.

Nye definitioner af deltagelse
Både i Europa og i Danmark bruges begrebet ’deltagelse’ ofte når man taler om at engagere og aktivere borgerne i demokratiet, men det er uklart, i hvilken form deltagelse finder sted, og hvad de afledte effekter af de forskellige deltagelsesformer er.

Forskningsprojektets undersøgelse af deltagelsesformer har vist forskerne, at deltagelse ikke kun praktiseres på måder, som de kendte definitioner af deltagelsesbegrebet dækker. Derfor har forskerne som et resultat af undersøgelsen udvidet deltagelsesbegrebet og identificeret seks forskellige deltagelsesformer for bedre at kunne beskrive, hvad der foregår i de europæiske kulturhuse.

Forskningsprojektet beskriver de seks deltagelsesformer som:

  1. Opmærksomhed: At være publikum til kulturelle aktiviteter sammen med andre
  2. Undervisning: At deltage i en læringsaktivitet
  3. Samskabelse: At lave særlige objekter, begivenheder eller processer sammen
  4. Medbestemmelse: At engagere sig i ligeværdige og fælles beslutningsprocesser
  5. Offentligheder: At engagere sig i kollektive mundtlige eller diskursive interaktioner
  6. Samvær: at dele plads og lokaler med andre borgere eller kulturelle aktører

De forskellige deltagelsesformer har forskellige afledte effekter, men som udgangspunkt skal deltagelsen give mening for dem, der deltager, og leve op til deres forventninger, og det er også en særlig kvalitet ved kulturhusene, argumenterer forskerne:

”Som multifunktionelle rum og institutioner er de åbne for en variation af aktiviteter og deltagelsesformer – og derfor også åbne for forskellige motivationer, betydninger og effekter,” skriver forskerne.

Samtidig peger forskningsprojektet også på, at engagement og deltagelse også kan være årsag til konflikter, når forskellige mennesker har forskellige mål, forventninger og muligheder.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.