Forskere samler resultater om friluftsliv og sundhed

Friluftsliv giver et løft til sundheden, indikerer en gennemgang af forskningen på området. Foto: Colourbox

02.02.2018

Af journalist Jonna Toft
Den dokumenterede viden om friluftslivs betydning for sundheden er nu samlet i en rapport, der bygger på knap 500 publikationer og studier. På en lang række områder peger pilen i samme retning: Friluftsliv giver et løft til sundheden.

Egentlig har vi det måske allerede på fornemmelsen, men faktisk peger forskningen i samme retning: En halv til en hel times gåtur eller siddende afslapning i grønne områder kan reducere stressniveauet og fremme forskellige kognitive funktioner blandt voksne sammenlignet med de samme aktiviteter i urbane eller indendørs omgivelser.

Det er et af resultaterne i rapporten ’Viden om friluftslivs effekter på sundhed’, hvor forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet har gennemgået knap 500 publikationer og studier af friluftslivets effekter på den fysiske, mentale eller sociale sundhed.

Dermed giver deres opsamling et opdateret overblik over den eksisterende videnskabelige litteratur, de sundhedsmæssige effekter af friluftsliv, og ikke mindst hvor stærk videnskabelig evidens der er bag de enkelte effekter. For den varierer.

Gennemgangen afdækker et rigt forskningsfelt, der ud over betydningen af friluftsliv i fritiden også afdækker sundhedsindsatser og effekter i social- og sundhedssektoren samt daginstitutions- og uddannelsessektoren.

Lejrophold og vilde ekspeditioner fremmer selvforståelsen
Inden for friluftsliv i social- og sundhedssektoren er der ifølge rapporten bl.a. konsensus om, at intense og krævende ekspeditioner i vild eller urban natur samt kortere- og/eller længerevarende primitive lejrbaserede ophold generelt har god effekt.

Denne type friluftsliv er ofte rettet mod adfærdsændringer eller personlig social udvikling, og de fremmer på kort sigt selvforståelse, evne til at indgå i sociale sammenhænge, familieudvikling, adfærd (herunder misbrug og kriminalitet) og fysisk sundhed på tværs af målgrupper med og uden diagnoser samt kriminelle og socialt udsatte.

Der er desuden indikationer af, at adfærdsændringerne i forbindelse med f.eks. misbrug og kriminalitet holder ved over længere tid.

Også inden for social- og sundhedssektoren finder forskerne, at lav-intense aktiviteter i natur og grønne områder ser ud til at forbedre stress og kognitiv funktion på tværs af målgrupperne. Blandt børn med ADHD ses en fremgang i koncentrationsevne efter gåture i natur og grønne områder.

Psykosociale forbedringer på tværs af alder
Ser man på friluftsliv i dagsinstitution- og uddannelsessektoren, fremhæver rapporten, at der på tværs af forskellige aldersgrupper er indikationer af forbedringer i psykosociale indikatorer, f.eks. tro på egen virkningsfuldhed, autonomi, selvværd og personlig kontrol, og i samarbejdsdynamikker, når der udøves forskellige typer frilufts- og adventureforløb.

Studierne er spredt over en række sundhedsparametre, målgrupper og typer af forløb, men viser overvejende positive sammenhænge.

Effekterne af friluftsliv på kognitive indikatorer som f.eks. idé- og tankestrukturer, problemløsning og karakterer i skolen er blandede, men de er overvejende positive. Åbenhed og tilpasningsdygtighed i tænkning og idégenerering blandt skoleelever forbedres.

En vigtig konklusion i forskningsgennemgangen er dog også, at vi fortsat mangler viden og dokumentation. Der er masser af områder, der er mangelfuldt eller slet ikke undersøgt, evidensen i de eksisterende studier er af svingende karakter, og resultaterne kan ikke nødvendigvis overføres direkte til danske forhold.

Rapporten afsluttes med en række anbefalinger praktikere, politikere og forskere. Her giver forfatterne nogle bud på, hvad de tre grupper hver især kan bruge opsamlingen og resultaterne til.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.