Specialpædagogisk støtte til højskoleophold vokser

Ny Viforapport ser nærmere på den specialpædagogiske støtte på højskoleområdet. Foto: FFD

23.04.2018

Af Henriette Bjerrum
Ny rapport fra Vifo giver indblik i højskolernes brug af specialpædagogiske midler. Rapporten viser, at udgifterne til ordningen er voksende, men også at flere højskoler er tilbageholdende med at benytte den.

En af højskolernes kerneværdier er, at de skal være åbne for alle. Det gælder også for kursister med specialpædagogiske behov eller handicap. Siden 1950’erne har der været en tradition for at yde ekstra støtte til højskoler, der har elever med behov for særlig støtte for at kunne indgå i højskolelivet på lige fod med andre elever.

I udgangspunktet var det ganske få skoler, der fik dette tilskud. Egmont Højskolen og Nørgaards Højskole var de to pionerer på området. Skolerne fik dengang specialtilskud. I 1987 blev der etableret en generel støtteordning, som alle højskoler kan bruge alt efter elevernes behov.

Rapporten belyser udviklingen i brugen af ordningen fra 2007 til 2017 og viser, at der i perioden er sket en fordobling af antallet af skoler, der søger tilskud ligesom det samlede støttebeløb er fordoblet på de 10 år. I løbet af perioden er SPS-tilskuddets andel af det samlede statstilskud til højskolerne steget fra 3,5 til 7 pct.

Figur 1: Udvikling i SPS-tilskud til højskolerne 2007-2016

Figur 1_Udvikling I SPS-tilskud Til Højskolerne 2007-2016 (1)

Figuren viser udviklingen i tilskuddet til elever med svære handicap og specialundervisning på folkehøjskolerne. Beløbet angiver regnskabstal for de respektive år. Beløbene er inflationskorrigeret med 2016 som basisåret. Dog er tallene for 2012 og 2013 inflationskorrigeret af Finansministeriet, da de nominelle beløb ikke var tilgængelige. Kilde:  Finanslovsdatabasen.

Stigningen i udgifter til ordningen er sket samtidigt med, at der er sket et fald i det gennemsnitlige støttebehov blandt eleverne, og ordningen omfatter i dag betydeligt flere elever.

Langt fra alle højskoler bruger SPS-ordningen
På trods af stigningen i antallet af modtagerhøjskoler, er det langt fra alle højskoler, der har brugt ordningen. Der er 8-10 højskoler, som bruger ordningen regelmæssigt.

Rapportens kvalitative analyser tager udgangspunkt i de højskoler, der modtog SPS-støtte i 2015, og som fortsat var modtagere i 2017. Der er stor forskel på skolerne – både i størrelse, profil og i andelen af elever, der modtager støtte. De små skoler har mellem 45 og 60 elever, mens den største af modtagerskolerne samtidigt er en af landets største højskoler med 180 elever. Nogle af skolerne søger til enkelte af deres elever, mens andre har en profil, der appellerer mere direkte til elevgrupper, der ofte vil have brug for ekstra støtte for at kunne gennemføre et højskoleophold.

Skolernes forskelle i størrelse og karakteristika har også betydning for hvor meget SPS-støtte, de får, samt SPS-støttens andel af skolens samlede statstilskud.  Det er særligt på skoler med en profil, der retter sig mod elever med særlige behov, at SPS-støtten er en væsentlig del af deres samlede drift.

Tabel 1 viser for eksempel, at Egmont Højskolen modtager det største beløb fra ordningen, hvilket blandt andet hænger sammen med, at det er klart den største af modtagerhøjskolerne. Samtidigt er det også den eneste højskole, hvor over halvdelen af deres samlede statstilskud kommer fra SPS-ordningen. Det hænger sammen med højskolens stærke profil i forhold til elever med bevægehandicap og funktionsnedsættelser.

Djurslands Folkehøjskole er en relativt lille skole, men på grund af deres profil udgør SPS-tilskuddet en stor del af deres samlede tilskud.

Tabel 1: SPS-tilskuddets andel af samlet statstilskud fordelt på skoler

 

Samlet statstilskud i 2015 (kr.)

SPS-tilskud i 2015 (kr.)

SPS-tilskuddets andel af samlet statstilskud (pct.)

Egmont Højskolen

44.680.698

23.365.222

52,3

Djursland
Folkehøjskole

9.430.006

4.257.596

45,1

Nordfyns Højskole

16.670.495

5.029.708

30,2

Livstilshøjskolen
Gudum

7.442.364

1.539.598

20,7

Højskolen Snoghøj

7.524.893

963.912

12,8

Engelsholm Højskole

10.785.566

1.114.198

10,3

Vrå Højskole

12.423.667

1.278.673

10,3

Brande Højskole

9.880.369

966.535

9,8

Ubberup Højskole

9.944.191

852.249

8,6

Ungdomshøjskolen ved Ribe

6.614.531

63.672

1

Uldum Højskole

8.705.839

31.107

0,4

Egå Ungdomshøjskole

9.034.402

27.218

0,3

Kilde: Højskolernes regnskaber for 2015 på Regnskabsportalen.

Stigende antal højskoleelever med støttebehov
Stigningen i brugen af ordningen tyder på, at der er flere og flere elever, der har behov for støtte for at kunne gennemføre et højskoleophold. I forbindelse med SPS-undersøgelsen blev alle landets højskoler inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Over halvdelen af de 45 skoler, der besvarede spørgeskemaet, vurderede, at de i løbet af de sidste fem år havde fået flere elever med behov for særlig støtte/opmærksomhed fra skolen.

Eleverne kommer med større skrøbelighed, psykiske symptomer og manglende selvværd. Flere skoler fremhæver, at det også er gældende for de såkaldt stærke/velfungerende elever. En del af dem kan hjælpes gennem den eksisterende mentorordning, men flere elever opfylder enten ikke kravene i den ordning, eller de har brug for mere støtte.

Der er forskellige bevæggrunde for ikke at søge SPS-støtte. 18 pct. af skolerne svarer, at de slet ikke kender ordningen. Figur 2 viser, at lidt over halvdelen at de højskoler, der kender ordningen, men ikke modtager SPS- støtte, ikke har elever med behov for specialundervisning. For andre højskoler skyldes det, at de ser inklusion af alle elever som en kerneopgave, eller at de er bange for, at en sådan støtte kan virke stigmatiserende.

Rapporten peger på, at der dog ser ud til at kunne være 10-12 skoler, der på nuværende tidspunkt ikke bruger ordningen, selv om de muligvis kunne have glæde af den for at sikre elever med særlige behov, funktionsnedsættelser og handicap adgang til højskoleoplevelser på lige fod med andre borgere.

Figur 2: Højskolernes grunde til ikke at søge SPS-tilskud (andel i pct.)

Figur 2_Højskolernes Grunde Til Ikke At Søge SPS-tilskud Andel I Pct (1)

n = 31 højskoler. Kun de højskoler, der har kendskab til ordningen, og som har svaret ‘nej’ til, at de har søgt om SPS-tilskud i perioden 2010-2016, har fået spørgsmålet.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

 

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.