Højskolerne skal stemme om bopælspligt

Foto: Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Rødding Højskole. Foto: FFD

26.04.2018

Af Katja Høiriis
Bopælspligt på højskolerne har været kernen i en større debat i højskolemiljøet gennem det seneste halve år. På det kommende årsmøde i højskoleforeningen skal højskolerne nu tage stilling til resolutionsforslag, der opfordrer til at gøre det lovpligtigt for nye højskoleforstandere at bo på skolen.

Det er et problem, at færre og færre højskoleforstandere bor på skolen sammen med eleverne, mener Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, og Erik Lindsø, forfatter og foredragsholder tilknyttet Rødding Højskole. 

De har nu fremsat to resolutionsforslag, der vil pålægge foreningen at arbejde for, at reglerne for bopælspligt bliver strammet i højskoleloven. Forslagene kommer til afstemning på FFDs årsmøde den 3. maj.

Resolutionen kommer efter debat om de centrale kvaliteter ved højskolerne, som har kørt i højskolebladet, hvor blandt andet den lempede bopælspligt har stået som et stridspunkt. 

Tidligere foreskrev loven, at forstanderne så vidt muligt skulle bo på skolen, men efter en revidering af højskoleloven i 2006 fik de enkelte højskolers bestyrelser mulighed for at give dispensation fra bopælspligten. Og det er dette, de to ophavsmænd til resolutionen vil have ændret.

I resolutionen er der derfor stillet forslag om, at højskoleforeningen forpligter sig til at arbejde for at ændre højskoleloven, så det fremover bliver lovpligtigt for nyansatte forstandere at bo i én af højskolens tjenesteboliger. Samtidig foreslår resolutionen at ændre loven således, at skolerne fremover skal råde over mindst tre forstander- og lærerboliger, hvor loven nu blot stiller krav om to.

Bopælspligt styrker højskolemiljøet
Begrundelsen for resolutionen er den samme, som Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø brugte i deres indlæg i højskolebladet i august 2017, som startede debatten på området, nemlig at bopælstilknytningen udgør en hjørnesten i dét, der gør højskolerne til noget særligt.

”Højskolens styrke udfoldes, når undervisning og samvær går op i en højere enhed – forankret i bopælstilknytningen, hvor forstander og lærere bor og lever i samme miljø som elever og kursister,” skriver de i begrundelsen for resolutionen. 

”De ændringer, som resolutionerne lægger op til, vil styrke højskolernes særlige kvaliteter og derved medvirke til at fremtidssikre skoleformen,” konkluderer de.

Den seneste debat har dog vist, at ikke alle i højskoleverdenen er enige i argumenterne bag de fremsatte resolutionsforslag. 

I en ny undersøgelse af højskoleområdet har Videncenter for Folkeoplysning set nærmere på blandt andet spørgsmålet om bopælstilknytning. Her svarer 69 pct. af højskolerne i undersøgelsen, at højskolens forstander bor på skolen, og blot 42 pct., at de i høj eller meget høj grad har en forventning om, at de ansatte bor i lokalområdet.

Læs mere

 
 

Læs Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsøs debatindlæg i Højskolebladet, hvor du også finder links til en række andre artikler og debatindlæg omkring 'traditionsdebatten' på højskoleområdet
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.