Rapport peger på udfordringer med den specialpædagogiske støtte til højskolerne

Kulturministeriet vil revidere SPS-ordningen på højskolerne. Foto: FFD

23.04.2018

Af Henriette Bjerrum
Kulturministeriet vil revidere retningslinjerne for støtte til højskoler, der har elever med særlige behov. Ønsket om nye retningslinjer kommer efter en større undersøgelse af SPS-ordningen, som Vifo har gennemført.

Kulturministeriet arbejder nu på en revision af støtten til højskoleelever med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til elever med svære handicap.

En del af beslutningsgrundlaget for ændringer findes i en ny rapport fra Vifo.

”Med rapporten har vi et godt udgangspunkt for at foretage en ændring af ordningen, så den også fremadrettet kan være til bedst mulig gavn for højskoleelever med handicap, mens den samtidig skal blive enklere at administrere og benytte,” siger kulturminister Mette Bock i en pressemeddelelse.

”Det er en kerneværdi for de danske højskoler, at de er åbne for alle borgere. Derfor er jeg som kulturminister meget glad for SPS-ordningen, der sikrer, at personer med handicap også har mulighed at blive en del af de givende sociale fællesskaber, som højskolerne danner rammen om – og det skal vi holde fast i,” siger kulturministeren om den forestående revision af ordningen.

Unødigt kompleks ordning
Kulturministeriet gav i foråret 2017 Vifo til opgave at undersøge ordningen for specialpædagogisk støtte til højskolerne (SPS-ordningen). Kommissoriet for opgaven var at undersøge den nuværende ordning både i forhold til regelgrundlager, administrationen af tilskuddet og højskolernes indsatser for midlerne.

Undersøgelsen viser, at de højskoler, der bruger ordningen, og de elever, der støttes af den, er meget tilfredse med ordningen. SPS-støtten nedbryder barrierer for elevernes muligheder for at gennemføre et højskoleophold.

Men samtidig peger rapporten på, at der er en lang række udfordringer ved den nuværende ordning, som eksempelvis kan forekomme unødigt kompleks og dermed medføre, at ikke alle højskoler, der har elever med støttebehov, får søgt.

Ordningens kompleksitet viser sig allerede i organiseringen. I efteråret 2017 var driften af ordningen således delt ud på følgende fem instanser:

  • Kulturministeriet har det overordnede ansvar med hensyn til lovgivning, retningslinjer og økonomi.
  • Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) har tilsynspligten med skolernes brug af ordningen.
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) står for den konkrete sagsbehandling og udbetaling.
  • Styrelsen for IT og Læring (STIL) står for statistik på området.
  • Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) står for drift og udvikling af sagsbehandlingssystemet SPS2005.

Mange fortolkninger af ordning
En anden problemstilling er, at der er mange fortolkninger af, hvad ordningen egentligt kan søges og bruges til.

Særligt retningslinjernes beskrivelse af tilskud til lærertimer er åben for mange forskellige forståelser. Støtten til lærertimer skal være direkte knyttet til undervisning. Helt enkelt kan det betyde, at der i undervisningstimerne er en ekstra højskolelærer til stede.

På en højskole er det imidlertid svært at vurdere, hvornår undervisningen starter og slutter, da hele skoleformen er bygget på, at samværet som pædagogisk praksis vægter lige så højt som selve undervisningen. Det betyder også, at eleverne i høj grad kan have brug for undervisning i andre former eller støtte til at indgå i aktiviteter, der sker uden for den klassiske undervisningssituation.  

Rapporten viser desuden, at ordningen har en delvist problematisk incitamentsstruktur, ligesom de formelle rammer og praksis ikke altid synes at være i overensstemmelse. For nye højskoler kan det desuden være svært at komme i gang med at bruge ordningen. Blandt andet fordi der er så forskellige fortolkninger af, hvad ordningen egentligt kan.

Overordnet vurderer rapporten, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage ændringer af den gældende ordning. Rapporten slutter med eksempler på ’ændringspotentialer’, som kan foretages inden for den nuværende lovgivning, og modeller, der kræver en lovændring.

Rapporten understreger, at det i forbindelse med sådanne ændringer er helt centralt, at hensynet til elevernes behov vægtes højt. Desuden er det i forbindelse med en nytænkning af ordningen vigtigt fortsat at have fokus på højskolernes hverdag og formål, der er helt særlige i forhold til andre skoleformer i Danmark. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

 

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.