Hvor skal aftenskolerne bevæge sig hen?

Keramik i aftenskolen. Foto: Colourbox

Vifos nye aftenskolerapport lægger op til debat om den fremtidige udvikling af aftenskoleområdet. Foto: Colourbox

08.06.2018

Af Malene Thøgersen
Vifos nye aftenskoleundersøgelse rejser spørgsmål om aftenskolernes fremtidige rolle på tværs af generationer, på tværs af land og by samt i spændingsfeltet mellem forening og forretning.

Vifos nye rapport ’Aftenskolerne – hvordan har de det?’ tegner et billede af et mangfoldigt aftenskolelandskab med aftenskoler, der bevæger sig i feltet mellem frivillighed og professionalisering, mellem faglige nicher og brede samfundsmæssige debatter og mellem det urbane liv og det lokale liv.

Rapporten viser også, at aftenskolerne på tværs af disse skel tager deres samfundsmæssige rolle alvorligt og på hver deres måde bidrager til at skabe meningsfulde aktiviteter for borgerne.

Men samtidig kan undersøgelsens resultater lægge op til debat om den fremtidige udvikling af aftenskoleområdet. Bl.a. springer fire centrale temaer i øjnene, når det gælder aftenskolernes fremtidige udfordringer:

  • Aftenskolerne og de fremtidige generationer
  • Aftenskolernes rolle på tværs af land og by
  • Balancen mellem forening og forretning og at være stor eller lille
  • Aftenskolernes store fortælling: Mellem lovgivning, fortællinger og praksis

Aftenskolerne og de fremtidige generationer
Undersøgelsen viser, at aftenskolelederne i dag gennemsnitligt er mere end 10 år ældre, end aftenskolelederne var i en lignende undersøgelse fra 1998. Samtidig viser andre undersøgelser, at også kursisternes gennemsnitsalder er steget betragteligt.

Disse tendenser leder naturligt til spørgsmålet om, hvorvidt aldersgennemsnittet vil fortsætte med at stige, og hvad det betyder for aftenskolernes muligheder for at tiltrække yngre målgrupper, at dem, som er ansvarlige for at skabe og udvikle aktiviteterne, er blevet markant ældre.

Undersøgelsen viser samtidigt, at konkurrencen med andre fritidstilbud er den faktor, flest aftenskoler oplever som vanskelig at håndtere i hverdagen. Billedet forstærkes af, at mange aftenskoler nævner rekruttering og fastholdelse af kursister som en udfordring.

På plussiden står, at aftenskolerne i dag har fat i en stor og loyal målgruppe. Tidligere undersøgelser har vist, at mange kursister deltager i aftenskolens tilbud år efter år – og ofte endda på det samme hold. Samtidig er den ældre del af befolkningen en voksende målgruppe – og aftenskolerne kan spille en vigtig rolle i forhold til at sikre meningsfulde aktiviteter for borgere, der har afsluttet deres arbejdsliv.

På den anden side understreger tendenserne vigtigheden af, at aftenskolerne er opmærksomme på at sikre kendskabet til aftenskolernes tilbud hos nye generationer af aftenskolekursister. Her er det interessant, at en fjerdedel af aftenskolerne allerede i dag arbejder med undervisning for børn og voksne sammen, hvilket kan være én af vejene til at udbrede kendskabet til aftenskolernes tilbud til nye og yngre målgrupper. 

Aftenskolernes rolle på tværs af land og by
Aftenskoleområdets karakteristika varierer i høj grad på tværs af land og by, og de fire respektive aftenskoletyper, som er anvendt i rapportens analyser, har meget forskellig udbredelse.

Hvor over halvdelen af de små et-faglige aftenskoler har deres primære aktiviteter i landdistrikter og mindre byer, gælder det kun for 8 pct. af de store flerfaglige skoler, som primært har hjemme i større byer og storbyer.

Set i sammenhæng med de respektive aftenskolers andel af de tilskudsberettigede undervisningstimer er der ikke nogen tvivl om, at der foregår langt flere aftenskoleaktiviteter i byområderne end på landet, hvilket også kom til udtryk i Vifos undersøgelse ’Folkeoplysningen i kommunerne’.

Ganske vist kan aftenskoler, der har deres primære aktiviteter i byerne, også have aktiviteter i mindre byer og landdistrikter. Men fordelingen af de respektive aftenskoletyper tyder på, at de mange små aftenskoler er med til at bevare aktiviteterne i landets yderområder. Ikke mindst de manuelle fag står stærkt i de mindre lokalsamfund.

Et interessant spørgsmål er derfor, om der i arbejdet med at sikre folkeoplysningens rolle i yderområderne udelukkende bør være fokus på omfanget af aftenskoleaktiviteter, eller om antallet af aftenskoler også er væsentligt.

En anden interessant pointe fra undersøgelsen er, at særligt aftenskoler med specialiserede tilbud har mange kursister fra andre kommuner. Andelen af kursister fra andre kommuner er størst hos de store et-faglige aftenskoler, hvilket kan tyde på et potentiale for at tiltrække kursister fra by mod land, såfremt tilbuddet er tilstrækkeligt specialiseret.

Såfremt aftenskoleområdet skal udnytte sit potentiale til at forhindre den geografiske skævvridning af landet, kan der i hvert fald være grund til at være opmærksom på styrken ved aftenskolernes forskellige karakteristika og omfanget af aftenskoleaktiviteter på tværs af land og by.

Balancen mellem forening og forretning og at være stor eller lille
Aftenskoleområdet befinder sig på flere måder i et spændingsfelt mellem forening og forretning. Alene den store variation i aftenskoleområdet fra små frivilligt drevne foreninger til store professionaliserede aftenskoler illustrerer dette. Og selvom hele aftenskoleområdet er foreningsbaseret, er det samtidig et vilkår for mange aftenskoler, at de må fokusere på den forretningsmæssige del af driften for at få aftenskolens økonomi til at løbe rundt.

Aftenskoleområdets foreningsstruktur adskiller sig imidlertid på en række områder fra det øvrige folkeoplysende foreningsliv. Det gælder de lovgivningsmæssige rammer, hvor bestyrelsen i en aftenskole ikke behøver at være demokratisk valgt, ligesom aftenskolerne ikke skal have egentlige medlemmer. Desuden viser undersøgelsens resultater, at 62 pct. af aftenskolerne ikke har frivillige ud over bestyrelsesmedlemmerne.

Selvom der er store variationer på tværs af aftenskoletyperne, når det gælder medlemsorganiseringen og graden af frivillighed, står aftenskoleområdet som helhed ikke stærkt, når det gælder den gængse opfattelse af, hvad der karakteriserer det frivillige foreningsliv.

Spørgsmålet er derfor, om der i nogen aftenskoler kan være behov for at styrke den foreningsmæssige del af aftenskolernes profil. Eller er det omvendt en styrke ved området, at aftenskolerne kan agere mere frit uden hensyn til medlemsstrukturer?

Resultaterne viser desuden, at det hverken er de mindste ’foreninger’ eller de største ’forretninger’, der har det sværest. Det har derimod de aftenskoler, som befinder sig midt mellem frivillighed og professionalisering.

Det er f.eks. aftenskoler, som er så store, at de har behov for en lønnet ledelse, men som samtidig er så små, at de ikke kan ansætte en fuldtidsleder. De små flerfaglige aftenskoler har gennemsnitligt det laveste økonomiske overskud, oplever især udfordringer med evnen til at skaffe egenindtægter, og over halvdelen af skolerne har oplevet en nedgang i antallet af kursister over de seneste fem år.

Samlet er både ’forening’ og ’forretning’ væsentlige parametre for aftenskoleområdets drift og legitimitet, men det kan være væsentligt at sætte fokus på balancen mellem de to forhold, og hvordan de forskellige typer af aftenskoler kan lære af og inspirere hinanden fremadrettet.

Aftenskolernes rolle: Mellem lovgivning, fortællinger og praksis
Rapporten viser, at aftenskolerne i høj grad er bevidste om deres egen samfundsmæssige rolle og også, at mange gerne vil være med til at løse nogle af de udfordringer, samfundet står over for i dag.

Aftenskolernes selvopfattelse kredser særligt om begreber som fællesskab, folkeoplysning og skabelsen af aktive borgere. Skolerne ser sig selv som et samfundsmæssigt vigtigt tilbud, der fremmer deltagernes livskvalitet og giver mulighed for stærke fællesskaber, og der er overordnet god overensstemmelse mellem aftenskolernes selvopfattelser og formålsbestemmelserne i folkeoplysningsloven.

Sammenlignes rapportens resultater med undersøgelser af aftenskolernes kursister, er det dog tydeligt, at kursisterne i betydeligt mindre grad end aftenskolerne lægger vægt på det fællesskabsdannende og samfundsengagerende aspekt. For kursisterne er det særligt den læringsmæssige del, der er i fokus.

Et spørgsmål kan derfor være, om der er behov for at styrke sammenhængen mellem fortælling og praksis – og mellem skolernes egen selvforståelse og kursisternes bevæggrunde for deltagelsen i og udbytte af aftenskoleundervisningen? Og et relateret spørgsmål: Hvad er det, der er aftenskolernes særlige styrker, og som de kan profilere sig på? Og hvor store må forskellene være på tværs af skolerne?

De mange aftenskoler, der ikke får brugt de debatskabende midler, kan sætte denne diskussion på spidsen: Bør alle aftenskoler sætte fokus på det samfundsengagerende aspekt? Eller kan det være lige så folkeoplysende primært at lægge vægt på den del af formålsparagraffen, der handler om at styrke deltagernes faglige indsigt og færdigheder inden for specifikke fag?

Samlet kan flere af rapportens resultater give anledning til overordnede refleksioner om, hvordan aftenskolerne på bedst mulig vis udfylder deres samfundsmæssige rolle, samt hvordan der sikres en god sammenhæng mellem folkeoplysningslovens overordnede rammer og formålsbestemmelser, de kommunale retningslinjer, omgivelsernes forventninger til området og aftenskolerne praksis.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.