Udviklingsmulighed bruges kun af hver 10. aftenskole

Masterclass. Foto: Ruth Morell

Nogle aftenskoler oplever, at der er brug for 'åbne værksteder' i håndværksfag, hvor der ikke nødvendigvis behøver være en underviser til stede. Disse åbne værksteder kan i mange tilfælde få tilskud som 'fleksibel tilrettelæggelsesform'. Billedet er fra FO-Aarhus. Foto: Ruth Morell

30.08.2018

Af journalist Jonna Toft
Aftenskolerne har siden 2007 kunnet bløde rammerne op omkring undervisningen og få tilskud til studiekredse, åbne værksteder, klippekortordninger mv. Men kun 11 pct. gør det. En af årsagerne ser ud til at være usikkerhed om tilskud hos både aftenskoler og kommuner.

At gå på aftenskolehold på en fast ugedag passer langt fra ind i alles livsform. Vi er blevet mere forbeholdne over for at binde os til faste aktiviteter over længere perioder.

Det mærker aftenskolerne. Men siden 2007 har de kunnet få tilskud til ’fleksible tilrettelæggelsesformer’, så de kan udvikle og afprøve nye formater, hvor deltagerne kan skrue op og ned for fremmødet. Det kan fx være:

  • Weekendkurser
  • Kreative hold, der skiftevis har en underviser og arbejder på egen hånd
  • Klippekort, som giver adgang til en række forskellige bevægelseshold
  • Madhold uden underviser, men drevet af frivillige
  • Åbne kreative værksteder, hvor deltagerne kan komme, når de har tid og lyst.

Men muligheden for at afprøve disse nye former for aftenskoleundervisning bliver ikke brugt ret meget: Kun 11 pct. af skolerne fik tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer i 2016, viser undersøgelsen ’Aftenskolerne - hvordan har de det’

Læs mere om resultaterne i artiklen 'Aftenskoler fravælger fleksible undervisningsformer'

Analytiker Malene Thøgersen, der står bag Vifo’s undersøgelse, mener, at man kan diskutere, om intensionerne med indførelsen af fleksible tilrettelæggelsesformer i 2007 er lykkedes:

”Når så mange aftenskoler ikke opfatter muligheden for fleksibel tilrettelæggelse som attraktiv, bør man se på, om ordningen er skruet sammen på den rigtige måde. Måske er usikkerheden om, hvad der gives tilskud til, for stor. En klarere vejledning kan formentlig hjælpe både aftenskoler og medarbejdere i kommunerne,” siger hun.

Hun har været i kontakt med flere aftenskoler, som har oplevet usikkerhed hos kommunen om, hvad der kan gives tilskud til under fleksible tilrettelæggelsesformer.

Kun i to kommuner, Aalborg og Aarhus, bliver fleksible tilrettelæggelsesformer brugt i stor stil. Over 90 pct. af hele landets fleksibelt tilrettelagte undervisningstimer foregår i de to kommuner.

Vi er de første – hver gang
Inge Lindqvist har været skoleleder på flere forskellige sjællandske aftenskoler, hvor hun har været med til at sætte fleksible tilrettelæggelsesformer i gang. Hun har bl.a. været med til at starte en stryger-sammenspilsgruppe uden underviser i aftenskolen Netop Furesø og et kursus med titlen ’Bliv din egen energikonsulent’ i Netop Furesø og FO Gladsaxe.

De senere år har hun været med til at starte nogle madhold for enlige mænd, drevet af frivillige, i Fora Hvidovre og FO Gladsaxe. Hun er skoleleder begge steder.

”Min oplevelse er, at medarbejderne i kommunerne er meget usikre på, hvad de kan give tilskud til. Ikke modvillige, men usikre. Så man skal selv skubbe på og vise et regneeksempel,” siger hun og tilføjer, at det er en stor hjælp at kunne henvise til, hvad nabokommunen giver tilskud til.

Det varierer, hvad kommunerne giver tilskud til. Et eksempel: Madholdene for enlige mænd skal helst holdes på en lav pris, og derfor har Gladsaxe Kommune valgt at betragte madvarerne som ’undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi’, så de udløser tilskud. Dermed kan kursusgebyret holdes på 450 kr. for pensionister for otte gange.

Også Hvidovre Kommune giver - inspireret af Gladsaxe Kommune - tilskud til madvarerne på denne vis. Men det sker ikke nødvendigvis i andre kommuner.

Økonomien kan altså være usikker, men til gengæld giver det goodwill hos kommunen at sætte forløb i gang for udsatte grupper, forklarer Inge Lindqvist:

”I Hvidovre har vi startet et lille madhold for udsatte mænd, drevet af frivillige. Det giver ikke overskud, men det er det hele værd i goodwill. Hos kommunen har de et godt øje til os, fordi vi kan sætte forløb sammen til forskellige grupper. Det er en stor fordel, at jeg har erfaring i at arbejde med fleksible tilrettelæggelsesformer. Det åbner muligheder, fordi der kan gives tilskud til andet end lærerlønnen.”

Tilskud til vidt forskellige udgifter
Det særlige ved fleksible tilrettelæggelsesformer er netop, at her kan aftenskolerne få tilskud ikke bare til lærer- og lederløn, som ved anden undervisning, men til en række forskellige udgifter, fx lokaleleje, annoncering eller til underviserhonorarer, der er højere eller lavere end tariffen.

Hos LOF Bornholm har man i fem-seks år holdt rygestopkurser, hvor underviserne skal have et højere honorar end det, de kan få efter aftenskolernes løncirkulære. Kurserne er gratis for kursisterne - sundhedsforvaltningen betaler kursusafgiften. I alt holder LOF Bornholm otte-ni kurser om året af denne type, fortæller skoleleder Aage Larsen.

”Hvis vi ikke kunne få tilskud via fleksible tilrettelæggelsesformer, kunne vi ikke lave kurserne. Så havde sundhedsforvaltningen selv måttet afholde dem. Nu betaler folkeoplysningen så en del af det … men det er også folkeoplysning, vi laver. Der er et tæt fællesskab på holdene, for de står jo i en overgangsfase i deres liv,” forklarer han.

Skeptikere har ind imellem netop fremført, at de fleksible tilrettelæggelsesformer kan bruges til at lave forløb, der måske burde betales med sundhedsforvaltningens eller socialforvaltningens midler i stedet for at tære på folkeoplysningsrammen i kommunerne. Men på brede områder lapper folkeoplysning og forebyggende arbejde på sundheds- og socialområdet ind over hinanden.

Usikkerhed hos kommunen
En af de aftenskoler, der ikke bruger fleksible tilrettelæggelsesformer, er AOF Ulfborg-Vemb, en lille aftenskole drevet af frivillige med fem-seks forskellige hold. Men skoleleder Lone Hansen vil gerne i gang:

”Jeg har forsøgt at lave vores hold i scrapbooking om til fleksibel tilrettelæggelse, fordi der ikke er behov for en underviser hver gang. Ofte underviser deltagerne hinanden. Det ville være fint, om vi kunne få tilskud til holdet, for lokaleleje er dyrt hos os,” forklarer hun og tilføjer, at det efter hendes opfattelse netop er denne type studiekredse, de fleksible tilrettelæggelsesformer kan bruges til.

Men hos Holstebro Kommune oplevede Lone Hansen, at hun ikke kunne få hjælp til at finde ud af, om skolen kan få tilskud til sådan et forløb.

”Ingen kunne svare på, hvordan fleksible tilrettelæggelsesformer fungerer, og jeg gik heller ikke selv videre med det. Der er så meget andet, vi kan bruge kræfterne på,” siger den ulønnede skoleleder.

Scrapbookingholdet kører nu i perioder som traditionel undervisning, og i perioder drevet af frivillige. Men som Lone Hansen siger: Når det er frivilligt, er der risiko for, at det hurtigt dør ud.

Hos Holstebro Kommune forklarer overassistent Hanne Skovhus, og hun og Lone Hansen muligvis har talt forbi hinanden, men at der er nu en dialog om mulighederne. Hun har dog svært ved at se, at aftenskolen vil kunne få en billigere lokaleleje på denne vis, da den i forvejen får rabat. Ingen aftenskoler i kommunen bruger fleksible tilrettelæggelsesformer.

Fleksible sommerhold giver tilknytning
Hos FOF Aarhus fyldte fleksible tilrettelæggelsesformer ca. 10 pct. af det årlige timetal i 2016, i alt næsten 9.000 ’fleksible’ timer.

Her oplever direktør Søren Peter Hansen, at der gennem de seneste fire-fem år er opstået et større behov for socialt fællesskab ud over undervisningen på holdene. Det prøver skolen at skabe mulighed for, ofte som fleksible tilrettelæggelsesformer:

”I sommerperioden fortsætter en del kreative hold fx med at mødes jævnligt, selv om undervisningen er slut. Underviseren møder måske op en gang om måneden og giver inspiration. På den måde bevarer deltagerne tilknytningen til holdet,” forklarer han.

Aftenskolen står for en række åbne værksteder på den vis. Men der er også hold, som fungerer hele året uden underviser, og andre hold drives af frivillige.

”Der er en hårfin balance mellem det individuelle og det fælles - og folk vil gerne være en del af et fællesskab og opleve en social trivsel. Det giver de fleksible tilrettelæggelsesformer gode muligheder for, at vi kan arbejde med,” siger han.

Vil have loftet væk
Den anden meget store aftenskole i Aarhus, FO-Aarhus, og aftenskolen FOKUS Folkeoplysning i Aalborg har så stor andel af fleksibelt tilrettelagte timer, at de ligger på kanten til at ramle imod ’loftet’: Lovgivningen siger, at de højst må bruge 40 pct. af deres tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer, men herfra skal trækkes 10 pct. til debatskabende aktiviteter, så det lander på 36 pct.

Hos FOKUS Folkeoplysning er de fleste af de fleksibelt tilrettelagte timer knyttet op på en medlemsmodel, hvor deltagerne for 279 kr. pr. måned kan deltage frit i ca. 80 hold om ugen.

Et lignende, men mindre tiltag er Fixit, et kreativt værksted med underviser, som er åbent tre gange om ugen, og hvor deltagerne ligeledes kan være med på klippekort.

”Fleksible tilrettelæggelsesformer betyder, at vi kan lave nogle tilbud, som passer ind i en moderne livsform,” siger skoleleder Bjørn Salling. ”I dag har både unge og ældre et mere aktivt liv end tidligere. Aftenskolens aktiviteter skal kunne passes ind mellem deres gøremål. Det får vi mulighed for med fleksible tilrettelæggelsesformer.”

Men loftet på 36 pct. er en hindring, som Bjørn Salling helst var foruden:

”Vi må hele tiden vurdere: Kan vi sætte en ny aktivitet i gang uden at overskride grænsen og risikere, at vi ikke får tilskud? Vi udskyder jævnligt spændende ideer og henvendelser til året efter for at være sikre på, at vi får tilskud til det. Men året efter er problemet det samme,” siger han og pointerer, at det er svært at finde en saglig begrundelse for et loft ved de 36 pct.:

”Loftet blev lavet, fordi man var usikker på, hvad aftenskolerne mon ville sætte i gang. Men vi laver ikke noget, vi ikke kan stå inde for. Nu er argumentet for loftet blot, at kun få aftenskoler bruger fleksible tilrettelæggelsesformer. Men så lad da os, som benytter os af muligheden, gøre det uden et loft,” argumenterer han.

Han tilføjer, at i de kommuner, hvor folkeoplysningsrammen er under pres, og man har en lav tilskudsprocent, kan det være et problem at lukke op for nye aktiviteter, fordi pengene så skal fordeles mellem endnu flere. Men det kommer med tiden, spår han:

”De kommuner, der vil bruge folkeoplysningen til at sikre, at der er gode fritidsaktiviteter og folkesundhedstiltag for befolkningen, skal arbejde med de fleksible tilrettelæggelsesformer. Her kan man få aftenskolerne til at tale ind i fremtidige livsformer. I Aalborg Kommune var der også skepsis i sin tid, men så valgte man at øge tilskudsrammen, så der var ekstra penge til fleksible tilrettelæggelsesformer. Det blev en stor succes,” fortæller han.

Kommunerne må tage opgaven på sig
Ifølge Bjørn Salling ville det være en stor hjælp for aftenskolerne, hvis der i hver kommune sad en medarbejder, som var godt inde i, hvad kommunen giver tilskud til under fleksible tilrettelæggelsesformer, og som kunne hjælpe med at sætte regnestykket op de første gange. Sådan er det i Aalborg Kommune, og hans aftenskole bruger jævnligt muligheden for sparring forud for nye tiltag.

Lovgivningen på området er nemlig ikke så klar, og der er vid mulighed for, at kommunerne kan lave deres egne retningslinjer.

Også Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder hos Fora, mener, at kommunerne må tage opgaven mere på sig.

”Nogle skoleledere holder sig tilbage, fordi de er usikre på, hvad de kan og må, hvis de vil have tilskud til aktiviteten. Hvis de også oplever usikkerhed hos kommunen, er det svært at skubbe nyt i gang. Jeg kunne godt ønske, at forvaltningerne tog opgaven mere på sig og aktivt indbød aftenskolerne til at arbejde med fleksible tilrettelæggelsesformer,” siger han.

Hos Fora benytter 19 pct. af de 104 aftenskoler, der modtager støtte til underviser og lederløn, sig af fleksible tilrettelæggelsesformer. Altså en større andel end de 11 pct. på landsplan. Det skyldes formentlig en ihærdig oplysningsindsats hos Fora om de muligheder, som åbner sig med fleksible tilrettelæggelsesformer.

”Her er en rigtig god chance for at forny folkeoplysningen og eksperimentere sig frem til, hvordan deltagerne ønsker udvikling og nytænkning. Her kan aftenskolerne finde nye former og formater, der retter sig mod forandringerne i hvordan, hvornår og hvor tit vi er aktive. Når det bliver konkret for aftenskolerne, hvad de kan lave, og hvad de kan få tilskud til, tror jeg, at mange gerne vil byde ind,” siger han.

Læs mere

 
 

Fleksible tilrettelæggelsesformer på Vifokonferencen

Nyhed -Webbanner _smal (1)

På Vifos store folkeoplysningskonference 'Folkeoplysning i forandring III' den 11.-12. september kan du få meget mere at vide om fleksible tilrettelæggelsesformer.

Vi har inviteret en række eksperter til at svare på spørgsmål som: Hvad var visionerne bag den fleksibelt tilrettelagte undervisning? Hvordan bliver ordningen brugt? Hvad tillader kommunerne? og mange flere.

Kom og stil dine spørgsmål til eksperterne:
  • Søren Peter Hansen, direktør, FOF Aarhus, 
  • Marlene Berth Nielsen, souschef, Fora,
  • Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder, Fora, 
  • Inge Brusgaard, konsulent, Aalborg Kommune

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.