Samarbejde kan give aftenskoler nye muligheder

Samarbejde kan give aftenskoler nye muligheder, lød det på Vifos konference 'Folkeoplysning i forandring III'. Foto: Thomas Søndergaard

19.09.2018

Af journalist Jonna Toft
Aftenskolerne er pressede fra flere sider. Men nye samarbejder og organiseringsformer kan måske udvikle aftenskolerne, så de tiltrækker et bredere udsnit af befolkningen og også kommer til at spille en større rolle for unge, lød det på Vifos konference ’Folkeoplysning i Forandring’.

På 18 år er den gennemsnitlige aftenskolekursist blevet ni år ældre. I 2016 var hun 59,3 år, mens hun i 1998 var 50 år – og ja, det er oftest en kvinde. Samme tendens gør sig i øvrigt gældende blandt skolelederne. Aftenskolerne bruges kort og godt mest af de ældre befolkningsgrupper.

I samme periode er antallet af aftenskoler mere end halveret. Mens der i 1996 var 2.645 skoler, var der i 2017 kun 1.080 skoler. Faldet er særlig stort uden for bykommuner og blandt de aftenskoler, der ikke er medlem af et oplysningsforbund.

Mellem en fjerdedel og halvdelen af aftenskolerne oplever, at de har færre kursister end for fem år siden. Tallet varierer fra 22 til 54 pct. alt efter aftenskoletype.

Aftenskolerne befinder sig dermed i en situation, hvor det giver mening at overveje, om de skal være et seniortilbud, eller om de skal finde nye veje til de bredere befolkningsgrupper, som ikke alle tiltrækkes af skolernes aktiviteter og undervisningsforløb på faste ugedage.

Udfordringerne på aftenskoleområdet havde derfor en central placering på Vifos konference ’Folkeoplysning i Forandring III’ den 11. og 12. september i Aarhus. I alt deltog ca. 230 repræsentanter fra aftenskoler, folkeuniversiteter og andre dele af folkeoplysningsområdet på lokalt og nationalt plan, og fra kommunale forvaltninger.

”Aftenskolerne skal mere frem i skoene. De fejler, hvis de ikke forstår forudsætningerne: Der bliver ikke flere midler til rådighed i en landkommune som vores,” pointerede fritidschef Jesper Kjærulf fra Vordingborg Kommune, som sad i panelet ved den første debat.

”Skolerne har en berettigelse, men hvor tyndt skal smør smøres ud? Der er så mange fritidstilbud, som bejler om opmærksomheden. Hvis ikke aftenskolerne gør sig dét klart, vil politikerne hurtigt overveje, om pengene kan bruges bedre. Så samarbejd med biblioteker, erhvervsforeninger, musikforeninger og med hinanden. Dér ligger fremtiden. Ellers dør I med medlemmerne,” sagde han.

Samarbejde med andre folkeoplysende tiltag blev fremhævet fra mange sider på konferencen som en af de veje, aftenskolerne bør afsøge. En anden paneldeltager, Emilie Storm Pedersen, skoleleder i LOF Vordingborg, rejste spørgsmålet, om der skal være så mange aftenskoler:

”Vi har de samme kursister, de samme lærere og de samme tilbud, som står trykt to steder i to forskellige kataloger. Vi skulle være bedre til at samarbejde. Så ville vi også stå stærkere overfor kommunen, som vi ikke har så meget samarbejde med, og hvor vi ikke bliver taget særlig meget med på råd.”

Hun tilføjede, at der desuden er et behov for mere forretningsorienterede bestyrelser i aftenskolerne.

Markante forskelle mellem land- og bykommuner
Vordingborg Kommunes aftenskoleaktivitet blev på konferencen sammenlignet med Aalborg Kommunes for at give et indblik i forskellene mellem land- og byområder. Her blev det tydeligt, at der er stor forskel på bl.a. volumen, professionaliseringsgrad og de kommunale tilskud:

Mens man i Vordingborg Kommune gav 26 kr. pr. indbygger i 2017 til folkeoplysende voksenundervisning, gav man i Aalborg 91 kr. pr. indbygger.

De store forskelle i udgifter til området afspejler aftenskolernes aktivitetsniveau. Aalborg Kommunes 25 aftenskoler stod for ca. ni gange flere undervisningstimer, nemlig 69.000, end Vordingborgs 10 aftenskoler, der stod for 7.800 timer.

I Aalborg Kommune er der mange store aftenskoler med fuldtidsansatte, mens selv de største aftenskoler i Vordingborg Kommune har ledere ansat på begrænset timetal. Og mens den kommunale bevågenhed i Aalborg Kommune er relativt stor, er den relativt lille i Vordingborg Kommune, hvor der heller ikke er et aftenskolesamvirke.

Der er med andre ord himmelvid forskel på at være aftenskole i en bykommune og en landkommune, ligesom der er store forskelle på kommunernes betingelser for at udvikle området, bl.a. hvad angår geografi og demografi.

”Hvis vi vil undgå en skævvridning af landet, så må vi sørge for, at der bliver flere penge til voksenundervisning i landområderne,” mente Henrik Christensen, formand for Oplysningsforbundenes Fællesorganisation og sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund.

”Meget kan lade sig gøre i Aarhus og Aalborg, men ude i landkommunerne er det svært.”

Ulige konkurrence med biblioteker
En af de oplagte samarbejdspartnere for aftenskoler, bibliotekerne, opleves samtidig som en af de hårdeste konkurrenter. Bibliotekernes transformering fra boghylder til kultur- og medborgerhuse indebærer, at de tilbyder aktiviteter, der til forveksling ligner aftenskoleaktiviteter – her er de bare gratis eller meget billige.

Et hurtigt kig på september 2018-programmet for hovedbiblioteket Dokk1 i Aarhus bekræfter, at her er en lang række tiltag, som også ville kunne findes i aftenskolekataloger: Skrivelounge, ’gør det selv el’, ’Lær at binde din egen flue’, Åbent Lab med 3D-print eller laserskærer og ’Byg en computer’, alt sammen gratis.

”Kommunen laver masser af gratis fritidstilbud, hvor udgifterne er dækket 100 pct.,” sagde Søren Peter Hansen, direktør for FOF Aarhus. ”Vi vil også gerne lave gratis folkeoplysning, men i Aarhus Kommune er tilskudsprocenten nu så lav, at vi reelt får tilskud til 1/5 af udgifterne til lærer- og lederløn. Det er ulige konkurrence.”

Vifos undersøgelse af aftenskolerne viser, at konkurrencen med andre fritidstilbud opleves som svær eller meget svær af hele 43 pct. af aftenskolerne. Især oplever de, at kommunens egne tilbud er svære at konkurrere med. Andre store udfordringer er at rekruttere bestyrelsesmedlemmer og kvalificerede lærere.

Potentiale i nye aktiviteter for unge
Et af hovedsporene på konferencen handlede om folkeoplysningen og de unge – en gruppe, som aftenskolerne ikke ser ret ofte. I 2012 havde 4 pct. af de 15-25-årige deltaget i aftenskoleaktiviteter.

Veronica Pisninger fra Statens Institut for Folkesundhed og Thomas Willer fra Center for Ungdomsstudier fortalte om flere pressede unge med dårligere mental sundhed og dårligere trivsel end tidligere. Det hænger bl.a. sammen med en præstationskultur, hvor de unge oplever, at de selv designer og har ansvaret for deres liv, og hvor selv venskaber bliver en arena for præstation.

Fritidsaktiviteter ligger meget langt nede på deres prioriteringsliste, men her er et stort potentiale, mente Veronica Pisinger:

”Fritidslivet kan være et sted, hvor man ikke skal præstere. Her kan de unge dyrke deres passion uden at skulle være verdensmester, men bare have det sjovt sammen.”

Også Thomas Willer lagde vægt på, at unge ikke skal sættes ind i flere sammenhænge, hvor de skal præstere. Dem er der nok af.

”De efterspørger nysgerrige voksne, der spørger til deres liv og kan rumme både deres skrøbelighed og deres energi. Vi skal skabe frikvarterer for dem, for de gør det ikke selv, de ser Netflix. Men de har brug for rum til refleksion. Mange af dem drøner bare af sted og har travlt med skole og fritidsjob, og de har brug for pauser, hvor de kan reflektere over, hvad de egentlig har gang i,” forklarede han.

Børn og voksne sammen
Diskussionerne om de unge havde et bredere perspektiv end aftenskolernes generationsudfordringer.

Men netop Verninge Husflid på Fyn har som aftenskole haft stor succes med sit arbejde med børn og unge. Her laver man håndværksaktiviteter for børn og voksne, nogle gange på samme hold, og nogle gange på forskellige hold, der ligger samtidig. Blandt andet er der åbnet seks billedskoler i tre byer. I 2017 havde skolen 700 aktive kursister.

F.eks. samlede aftenskolens Kreative Dag på Lilleskov Teglværk 130 deltagere til 15 værksteder. En fjerdedel var under 18 år, og en femtedel mellem 18 og 35 år.

”Børn kan godt lide at tage med deres forældre til husflid. Og omvendt,” smilede formand Karen Elise Pedersen og forklarede:

”Vi har en stærk tradition. Nogle af de voksne har selv deltaget med deres forældre, da de var børn. Børnene får 25 pct. rabat, og det kan godt være, de ikke ved, hvad folkeoplysning er, men de snuser til det, og måske vender de tilbage senere i livet.”

Assens Kommune støtter familieaktiviteterne ved at give fuldt tilskud også til børn. Omkring en fjerdedel af landets aftenskoler har aktiviteter for børn og voksne sammen.

Muligheder for fleksible tiltag
Kommunerne kan støtte aftenskolers fleksible tiltag efter nogle særlige regler, fleksible tilrettelæggelsesformer. Her ligger altså en mulighed for at udvikle aktiviteter, der ikke foregår på faste undervisningsdage i en periode, men i stedet kan foregå som klippekortmodel, åbent værksted eller andet.

Men kun 11 pct. af aftenskolerne bruger denne udviklingsmulighed. En af dem er FOF Aarhus:

”Vi har f.eks. et hold for unge hver tirsdag, ’Vi leger med mad’ – her tilmelder de sig pr. gang og laver mad sammen uden underviser. Fleksibiliteten og det selvstyrende tiltaler helt klart et ungt segment,” forklarede Søren Peter Hansen og tilføjede, at det meste af skolens fleksible tilrettelagte undervisning er deltagerorganiseret. Det har givet flere timer og flere deltagere.

Selv om udfordringerne altså er til at få øje på for aftenskolerne, viste konferencen også, at der er mange udviklingsmuligheder, f.eks. i forhold til at lave aktiviteter for unge eller for børn og voksne sammen. På konferencen gav et særligt spor om innovative løsninger inden for folkeoplysningen inspiration til udvikling.

Aftenskolerne kan inden for den gældende lovgivning afprøve mange tiltag med større fleksibilitet og mere selvorganisering, end man normalt finder på et traditionelt undervisningshold.

Partnerskaber og samarbejder vil måske kunne tilføre nye muligheder og ny energi, og kommunerne kan bakke op ved at give særligt tilskud til partnerskaber på folkeoplysningsområdet – noget, som kun 12 pct. af kommunerne benytter sig af.

Selv ser aftenskolelederne ganske optimistisk på fremtiden, viser Vifos undersøgelse ’Aftenskolerne - hvordan har de det’. Langt de fleste, 70 pct., svarer forskellige grader af positivt på et spørgsmål om deres syn på fremtiden. Kun 14 pct. har afgivet svar i den negative ende af skalaen.

Læs mere

 
 
Læs mere om konferencen 'Folkeoplysning i forandring III'

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.