Debat
Aftenskolerne styrker faktisk den demokratiske debat
Foto: Colourbox
14.05.2018
Vifo’s seneste undersøgelse viser, at cirka halvdelen af aftenskolerne har anvendt tilskudsmidler fra den kommunale debatpulje til debatskabende aktiviteter og hele 41 % af skolerne har tilbagebetalt midlerne til kommunen. Undersøgelsen konkluderer også, at bag tallene viser det sig, at det er de meget små aftenskoler (under 200 tilskudsberettigede undervisningstimer) og specialiserede et-fagsskoler, som af forskellige årsager har svært ved at arrangere debatter, mens de almindelige folkeoplysende foreninger med en stor bredde i deres aktivitetsudbud ingen problemer har med at anvende deres debatmidler til formålet.
Undersøgelsen sætter spot på to vigtige lovgivningsmæssige spørgsmål: Hvad vil det sige at være et oplysningsforbund? Og er det hensigtsmæssigt, at der ydes folkeoplysende voksenundervisningsmidler til et-fagsaftenskoler, der tilsyneladende ikke kan se værdi eller nytte i debatmidlerne?
Oplysningsforbundene er en af grundstenene for vores demokrati, og udgør en vigtig platform for demokratisk dannelse, hvor ca. 1 mio. danskere årligt udvikler sig gennem refleksiv læring og den frie dialog borgerne imellem. Særligt i disse år hvor demokratiet er under pres fra populismen, er der mere end nogensinde brug for den demokratiske debat. I AOF understøtter vi på flere måder den lokale debatvirksomhed. Vi har i flere år udviklet på forskellige metoder, debattemaer, organisering- og rekrutteringsformer, så AOF kan være platform for almindelige borgers deltagelse i samfundsdebatten og styrke fællesskabet.
Lovens mulighed for debat er derfor et afgørende vigtigt opdrag til folkeoplysningen. Gennem de såkaldte 10% midler kan vi løfte nogle af de smalle debatemner, som ellers let bliver klemt i et konkurrencepræget foredragsmarked, hvor alle søger de store navne. Men samfundsnyttigt er det vigtigere, at 30 borgere deltager i en demokratisk debat, end at 300 bliver underholdt. Vi kan som folkeoplysning være med til at starte vigtige debatter, som kan styrke vores demokrati. AOF havde eksempelvis en debat om vigtigheden af whistleblowers, hvilket var et meget smalt emne, men oplægsholderen blev efterfølgende kontaktet af andre, der gerne ville fortsætte debatten.
Vifo’s undersøgelen viser da også, at 80% af de kommunale debatmidler anvendes af aftenskolerne til debatvirksomhed, dvs. langt de fleste midler bliver anvendt af de aftenskoler, der lever op til deres forpligtelser. Derfor mener jeg også, at folkeoplysningsloven bør forvaltes, så debatmidlerne går til de skoler, der kan og vil.
Læs mere
Læs også artiklen 'Mange aftenskoler finder ikke debatskabende aktiviteter relevante'.
På Vifos konference 'Folkeoplysning i forandring III' den 11.-12. september i Aarhus vil debatten om de debatskabende midler også være på programmet. Læs mere om konferencen på temasiden Folkeoplysning i forandring III
John Meinert Jacobsen rejser faktisk to interessante spørgsmål i sin kommentar til VIFOs undersøgelse.
Er det hensigtsmæssigt at yde tilskud til et-fagsskolerne, der ikke kan se værdien i debatmidlerne, og skal debatmidlerne ikke kun gå til de skoler, der kan og vil?
For det første var de store aftenskoler, der pressede på, for at få puljen til debatmidlerne igennem ved den store lovændring. De små skoler var ikke særligt interesserede i muligheden, og de reddede kun deres tilskud ved at få indføjet en mulighed for at kunne spare midlerne op over flere år.
Effekten af at debatmidlerne ydes som en del af rammen for den enkelte skole, har været at de havner i en ”dødsspiral”, hvor tilskuddet reelt reduceres med 10 % årligt.
Man kan da også med rette spørge sig selv, hvad er den "rigtige" voksenundervisning?
Er det ikke de små skoler, der er det oprindelige grundlag for voksenundervisningen, hvor almindelige borgere med særlige kvalifikationer, underviser andre? Det er her, den almindelige borger har mulighed for den demokratiske debat sammen med andre ligesindede uden populistisk pres.
Eller er det de store landsdækkende aftenskoler, der stort set har udviklet sig til rene undervisningsfabrikker med næsten ens tilbud? De tilbyder de samme fag, med stort set samme undervisere og ofte også i de samme lokaler. Her sikres økonomien ikke af de smalle debatter, men af de store underholdningsarrangementer med 150 tilhørere. De har måske fået en god oplevelse, men er de blevet mere engagerede i samfundsdebatten?
Jeg er helt enig med John Meinert Jacobsen i, at selvfølgeligt skal kommunernes fortsat yde tilskud til debatskabende aktiviteter, og at debatmidlerne skal gå til de aftenskoler, der kan og vil.
Jeg er til gengæld helt uenig i, at man forlods trækker de 10 % af rammen til hver enkelt skole.
Debatpuljen bør afsættes som en separat pulje i § 35, stk. 2 udvalget, der kan søges af alle. Puljen fordeles uafhængigt af de øvrige tilskud.
Så kan de store landsdækkende oplysningsforbund styrke den demokratiske debat som hidtil, mens de små et-fagsskoler, som formidlere af undervisning i specialiserede aktiviteter fortsat holder liv i de lokale aftenskoler.
Mange hilsner
Søren Gøtzsche