Kommentar

Styrk den folkeoplysende debat i aftenskolen

Debat, hænder. Foto: Colourbox

Aftenskolerne et perfekt sted til at gennemføre den folkeoplysende debat, skriver Frederik Hansen og Steffen Hartje fra Fritid & Samfund. Foto: Colourbox

Kommentar: Mange aftenskoler benytter ikke de debatskabende midler, de får gennem folkeoplysningsloven, selv om der i en tid med ’fake news’ er behov for at styrke den folkeoplysende debat. Frederik Hansen og Steffen Hartje fra Fritid & Samfund efterlyser nu en lovændring.

I en tid, hvor man med bekymring kan se, hvordan faktuel information i stigende grad bliver undergravet af ’fake news’ på de sociale medier, er der brug for at styrke den folkeoplysende debat. En folkeoplysende debat er i sin bedste form kendetegnet ved, at nogle af deltagerne eller alle har en stor viden om det emne, der diskuteres. Enten fordi de selv har erfaret det på deres egen krop, eller fordi de ad teoretisk vej har oparbejdet en viden om det pågældende emne.

En folkeoplysende debat kan således bygge på både et personligt og et professionelt forhold til det emne, som debatten drejer sig om, men for begge gælder det, at der skal være en dybtliggende viden om det emne, der diskuteres, hos mindst en af deltagerne og gerne hos alle. Hvis der ikke er en sådan viden til stede, vil det være svært for deltagerne at blive klogere på deres eget liv, eller sagt med andre ord kaste lys over det emne, der diskuteres.

Problemet med diskussionerne på de sociale medier er, at der ofte ikke er den nødvendige grundlæggende viden til stede, og at deltagerne i stedet for at blive klogere på emnet bekræfter hinanden i deres fordomme, og så har ’fake news’ frit spil.

Et af de steder, hvor man face to face har mulighed for at deltage i en folkeoplysende debat, er i aftenskolen. I henhold til folkeoplysningsloven skal aftenskolerne bruge 10 pct. af deres bevilling til debatskabende aktiviteter om samfundsbetonede emner, der kan inddrage deltagerne aktivt. Set ud fra vores optik er aftenskolerne et perfekt sted til at gennemføre den folkeoplysende debat, de har både en bred målgruppe, og de findes overalt i landet. Så det virker helt rigtigt, at de har denne opgave. Problemet er bare, at ikke alle aftenskoler bruger deres pulje til debatskabende aktiviteter.

En undersøgelse foretaget af Videnscenter for Folkeoplysning viser, at en tredjedel af landets aftenskoler tilbagebetaler de øremærkede midler til debatskabende aktiviteter.

Det er særligt de små og mindre aftenskoler, der betaler tilskuddet tilbage til kommunerne, enten fordi de mener, at beløbet til de debatskabende midler er for lille til, at det giver mening, eller fordi denne form for debat ikke er relevant for deres skole. I modsætning til de små skoler har de store skoler ikke problemer med at bruge debatmidlerne, men det samlede billede af situationen er, at kun 46 % af aftenskolerne bruger alle de debatskabende midler, de har fået tildelt.

Det er tankevækkende, at i en tid, hvor der er et stort samfundsmæssigt behov for at styrke den folkeoplysende debat som et modtræk til ’fake news og de deraf følgende negative konsekvenser for vores demokrati og offentlighed, er der et middel til at styrke den folkeoplysende debat, som ikke bruges.

For at løse dette paradoks anbefaler Fritid & Samfund, at folkeoplysningsloven og den tilhørende betænkning ændres, så det bliver lettere for aftenskolerne at bruge debatmidlerne. Kravene om, at debatten skal sættes ind i en helhedsorienteret ramme, og at den skal rettes mod brede målgrupper m.m., burde gennem en lovændring koges ned til to hovedkrav til de debatskabende aktiviteter:

  1. Debatemnerne skal sættes ind i en samfundsbetonet ramme.
  2. Der skal foregå en debat, der inddrager deltagerne aktivt.

En sådan lovændring vil gøre det lettere for den enkelte skole at lave debatskabende aktiviteter, fordi den ikke mere vil være i tvivl om, hvorvidt de debatter, den ønsker at gennemføre, falder inden for eller uden for lovens rammer. Desuden må tilskudsmyndighederne have tillid til, at aftenskolerne og de voksne mennesker, der deltager i de debatskabende aktiviteter, bedst selv ved, hvilke emner der er interessante at debattere i en folkeoplysende sammenhæng.

Læs mere

 
 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.