Evaluering af projekt ’Mental Sundhed’

Sind Skolerne

Foto: Sind Skolerne

03.03.2014

Af Redaktionen
Dansk Oplysningsforbund, Landsforeningen Sind og Sind Skolerne i Aalborg er gået sammen om udviklingsprojektet ’Mental Sundhed’.

Projektet skal afprøve folkeoplysningens potentialer i forhold til den samfundsmæssige udfordring, at flere og flere danskere har mentale sundhedsproblemer.

Det skal undersøges ved at udbyde undervisningsforløb i psykoedukation, krisehåndtering, selvstigmatisering og strategier for livsmestring. Kurserne skal således afprøve, om folkeoplysningen kan skabe gode tilbud til danskere med nedsat mental sundhed ved at overføre Sind Skolernes erfaring med recovery tanken, arbejdet med netværksopbygning og støtte til egen livsmestring til en bredere målgruppe.

Projektets formål er

  • At udvikle undervisningskoncepter og materialer
  • At uddanne undervisere til at undervise i koncepterne
  • At støtte DOF skoler rundt op i landet med etablering af de nye undervisningskoncepter

Projektet løber fra januar 2014 til udgangen af 2015. Videncenter for Folkeoplysning er tilknyttet projektet som evaluator.

Evalueringen vil sætte særligt fokus på vidensdeling igennem kurser for undervisere med fokus på deltagernes udbytte af kurserne, og hvordan de bruger læringen og undervisningsmaterialet i deres videre arbejde. Samtidig vil evalueringen undersøge deltagerne i livsmestringsforløbenes oplevede udbytte af kurserne.

Læs mere om projekt Mental Sundhed på Dansk Oplysnings Forbunds hjemmeside

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.