Samfundsdebat om folkeoplysning er fraværende i medierne

Aviser. foto: Colourbox

Danske medier bringer sjældent folkeoplysningen til debat, viser Vifos gennemgang. Foto: Colourbox

14.03.2014

Af Henriette Bjerrum
En søgning i skrevne danske medier viser, at der stort set ikke er nogen overordnet debat om folkeoplysningens betydning og udfordringer.

Folkeoplysningen som begreb lever et stille liv langt væk fra den offentlige debat, viser en Vifo-gennemgang af landets aviser, fagblade og websider.

Blandt de landsdækkende dagblade sætter kun Kristeligt Dagblad med jævne mellemrum fokus på folkeoplysningens udfordringer og betydning for samfundet. Ellers skal man kigge efter denne debat i enkelte fagblade og magasiner eller på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside.

Det er konklusionen, efter at Vifo har søgt på ordet ’folkeoplysning’ gennem mediedatabasen Infomedia og gennemgået alle resultater fra 2013.  

Søgningen viser ganske vist, at der var ikke mindre end 1.572 artikler i 2013, som indeholdt ordet ’folkeoplysning’, herunder 160 artikler i landsdækkende aviser (se figur 1). Men kun et fåtal havde karakter af at være egentlige nyheder om folkeoplysning eller debatindlæg med folkeoplysning som et overordnet tema. Resten nævner i bedste fald kun folkeoplysning i en sidebemærkning.

Figur 1: Nyheder med ordet folkeoplysning i landsdækkende aviser (2013)

Figur 1 - Nyheder Med Ordet Folkeoplysning I Landsdækkende Aviser (2013) (2)
De 160 landsdækkende nyheder fordelt på medier.

Kristeligt Dagblad fører an
En simpel søgning på ordet folkeoplysning kan langt fra opfange alle debatter og nyheder på folkeoplysningsområdet, der spænder vidt fra voksenundervisning til idræt og idébestemt børne- og ungdomsarbejde. Men den kan give en indikation af, hvorvidt selve folkeoplysningsbegrebet er i fokus.

Blandt de landsdækkende dagblade stikker Kristeligt Dagblad her ud ved i langt højere grad end nogen andre medier at sætte ’folkeoplysningen’ som begreb og dets samfundsmæssige betydning på dagsordenen. Kristeligt Dagblad havde i 2013 tre ledere og tre kronikker, hvor ’folkeoplysning’ indgår som centrale begreber og derudover fem artikler, der behandler, hvordan folkeoplysningen udspiller sig i dagens Danmark.

Også Politiken har bragt mange artikler, hvori ordet folkeoplysning indgår, men 15 ud af de 35 artikler dækker over ’nyt om navne’ (f.eks. nekrologer og fødselsdage) samt anmeldelser af bøger, som anmelderen anser for folkeoplysende. Her bruges ’folkeoplysning’ altså som et begreb, der kan siges at være ’ønskelig almen viden’, hvilket matcher det generelle billede af ordets brug i infomediasøgningen i langt højere grad end Kristeligt Dagblads.

De to aviser er i øvrigt er fælles om at bringe seks artikler, hvori kulturminister Marianne Jelved er omdrejningspunktet – enten som hovedtaler på et møde, gennem en pressemeddelelse eller direkte i forbindelse med et interview. Den siddende kulturminister var således en væsentlig drivkraft i at få folkeoplysningen højere op på dagsordenen i de landsdækkende medier.

Tabel 1: Kristeligt Dagblad og Politikens artikler fordelt på kategorier (2013)

Kategori Antal artikler Antal artikler 
  Kristeligt Dagblad Politiken
Marianne Jelved 6 6
Anmeldelser - 7
Nyt om navne 5 8
Højskoler og højskolelov 2 3
Debat 1 7
Øvrige 9 3
Folkeoplysningens betydning i samfundet 5 -
Portrætter 4 -
Folkemødet på Bornholm 1 -
Fejring af Norges selvstændighed 2 -
Foreningsliv og aktiviteter 5 -
(Ud)dannelse - -
Medierne og folkeoplysning  4 1

Artikler med ’folkeoplysning’ i Kristeligt Dagblad og Politiken fordelt på kategorier

Herudover stikker tre fagblade ud ved at sætte folkeoplysning på dagsordenen i 2013: Dansk Kirketidende bragte 13 artikler, Højskolebladet 11 artikler og Grænsen 9 artikler.

Folkeoplysningsregler og tilskud er lokale nyheder
I de regionale og lokale blade er der sammenlagt langt flere artikler, hvor ordet indgår, men den egentlige artikelproduktion er ikke stor. Mange af artiklerne tælles flere gange, da de går igen i flere medier. Desuden sker der et skift i indholdssiden fra det landsdækkende til det regionale niveau. 

Hvor debatten af den lokale folkeoplysningspolitik, herunder lokalefordelinger og tilskudsregler, er helt fraværende i de landsdækkende aviser, træder de tydeligere frem i de regionale medier. Det er dog stadig kun 28 ud af 369 artikler (7,6 pct.), der beskæftiger sig med forvaltningen af folkeoplysningsloven og betydningen for foreningslivet. 

Regionalt og lokalt omtales foreningslivet også oftere. Men selvom folkeoplysningsloven dækker både foreningsarbejdet rettet mod børn og unge og voksenundervisning, viser Infomedia-søgningen, at det særligt er voksenundervisningsområdet, der har taget begrebet til sig som en del af sin selvforståelse og selvbeskrivelse. Det idébestemte børne- og ungdomsarbejde og idrætten figurerer stort set ikke i de fundne artikler. 

Webkilder
Ser man søgningens samlede resultater fordelt på kildetyper, springer det i øjnene, at næsten halvdelen af alle hits stammer fra webmedier. Det store antal hits skyldes, at der er rigtig mange forskellige kilder (se tabel 2).

Tabel 2: Webartikler med ordet folkeoplysning fordelt på medietyper (2013)

Dagblade og nyhedssites 235
Netportaler og fora 14
Lokale nyheder 174
Forlag 25
Radio og tv 47
Nyhedsbureauer 18
Faglige organisationer 23
Interesse-organisationer 30
Offentlige 205
Virksomheder 1

 

Ser man for eksempel nærmere på de sider, der er kategoriseret som ’offentlige’ har 40 ud af de 54 forskellige kilder blot en eller to artikler med ’folkeoplysning’.

Undtagelsen er Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside: dsf.dk, der måske lidt misvisende er rubriceret under ’offentlige’ i Infomedia. Med 70 hits er hjemmesiden den kilde, der er registreret for allerflest artikler i søgningen. Hjemmesidens artikler har således både debatindlæg om folkeoplysningens betydning i samfundet, artikler om lovgivning og disses konsekvenser og mere informationsprægede artikler.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.