Fremtidens foreningsliv skal have fokus på kvalitet frem for vækst

Foto: Vifo

Torsdag den 22. maj inviterede Aarhus Universitet til inspirationsdag under overskriften ’De frivillige foreningers og den folkelige oplysnings betydning for demokrati og social tillid’. Foto: Vifo

26.05.2014

Af Henriette Bjerrum
I fremtiden vil der være behov for bedre, ikke nødvendigvis mere foreningsliv, lød én af pointerne på Aarhus Universitets inspirationsdag om foreningerne og den folkelige oplysnings betydning for demokrati og social tillid.

Der er ikke noget støvet og gammeldags ved forpligtende fællesskaber. Tværtimod mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, at fremtidens fællesskaber vil blive mere forpligtende. For medlemmerne vil det være vigtigt at gøre en forskel, samtidigt med at der er fokus på, hvad foreningen kan give den enkelte.

Ifølge Anne Skare Nielsen er der tale om et generelt paradigmeskifte. På mange områder i livet fokuserer vi ikke på at få mere, men på, at det, vi får, skal være af bedre kvalitet og have større betydning for os.

Anne Skare Nielsen var blot en af mange oplægsholdere på Aarhus Universitets inspirationsdag, hvor foreningslivet og den brede folkeoplysnings demokratiske og tillidsskabende kvaliteter var til debat.

Konferencen blev åbnet af kulturminister Marianne Jelved, der glædede sig over det fornyede fokus på folkeoplysning som en modbevægelse mod enøjet økonomisk tænkning, holdningsforskrækkelse og topstyring. Interessen for inspirationsdagen støttede hendes påstand: Både forskning og foreningsliv var stærkt repræsenteret i et tætpakket program, der havde trukket fulde huse.

Robert Putnam: Vi skal mødes på tværs af sociale og kulturelle skel
Dagens store trækplaster var den amerikanske professor Robert Putnam, der blev introduceret som en af verdens mest indflydelsesrige akademikere. Hans store arbejde med begrebet ’social kapital’ har inspireret mange til at arbejde med tillid, netværk og forbindelsen mellem lokale mellemmenneskelige relationer og samfundets opbygning, effektivitet og muligheder.

Hans hovedpointe er enkel: netværk er afgørende for alt fra den personlige sundhed til økonomien og samfundet organisering. I hans teorier skelner han mellem to former for netværk:

  1. ’Bonding’, hvor vi er med i netværk med andre, der ligner os selv.
  2. ’Bridging’, hvor vi indgår i netværk med folk, der er forskellige fra os selv.

Begge typer af netværk kan have værdi, men det er den sidste form for netværk, der, ifølge Putnam, virker demokratiserende, og som skaber den sociale tillid, vi blandt andet er så kendte for i Norden.

Putnam tog udgangspunkt i Danmarks situation som en meget homogen befolkning, og det han kaldte en udfordring, at der i det fremtidige Danmark vil være en langt større etnisk diversitet, end der er i dag. Han understregede, at diversitet på mange måder er godt, men at al deres forskning peger på, at det skaber en umiddelbar nedgang i den sociale tillid.

Den nedgang må der bygges bro over ved, at vi bliver ved med at møde mennesker, der ikke ligner os selv. Ikke for at skabe forståelse mellem ’os’ og ’dem’, men for at nedbryde de skel, der er, og skabe et nyt ’os’.

Frivillighed eller foreningsliv?
Men debatterne tog også mere konkret fat på de frivilliges roller, forskelle på land og by, integration gennem foreningerne samt foreningernes forskellige samfundsopgaver og roller.

Professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet efterlyste klarere skelnen mellem frivillighed og foreningsliv i debatten. Han understregede, at mange kommuner og politikere med kyshånd har taget imod tanken om frivillige som en ressource, der kan kapitaliseres. Set fra det politiske perspektiv er frivilligheden guld, der ligger på gaden klar til at blive samlet op og brugt til at løfte samfundsmæssige opgaver.

Men foreninger handler ikke kun frivillighed. I en stor undersøgelse af foreninger på Fyn, Ærø og Langeland, svarede hver fire ud af fem foreninger (80 pct.) ganske vist, at de udelukkende brugte frivillig arbejdskraft. Men når der blev spurgt til, hvad frivilligheden betød for foreningen, var det langt fra altid et centralt punkt. Foreningerne er derimod defineret af deres organisationsform, som er en demokratisk organisering af fællesinteresser.

For Ibsen er den skelnen vigtig i samtalen mellem foreningerne og det offentlige for at kunne fastholde, at foreningslivets ressourcer ikke bare kan kapitaliseres ind i et offentligt system. Det kan også være en af forklaringerne på, at der fra 2004 og til den seneste frivillighedsundersøgelse fra 2010 ikke er sket en stigning i foreninger, der svarer, at ’Det er naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver’. Dette svar står i kontrast til det øgede fokus på frivillighed fra kommunal side og til det faktum, at der er flere foreninger, der samarbejder med kommuner i 2010 end i 2004.

Vi skal være åbne, men tydelige om vores værdier
De akademiske indlæg blev suppleret med oplæg og paneldebatter fra foreningslivets aktører.  Fra alle parter er der er klart ønske om, at foreningernes betydning for samfundet skal være klarere. Bente Ryberg, der er national chef for Dansk Ungdoms Fællesråd, understregede, at foreningslivet er anerkendt på et overordnet politisk niveau, men at den anerkendelse i praksis bliver udfordret af kommunerne, der påtager sig opgaverne selv i stedet for at søge samarbejdet.

Det blev støttet i paneldebatten, hvor formand Michael Seeberg fra KFUM-spejderne understregede, at den positive fortælling om foreningslivet er vigtig at få afdækket, og at der fortsat skal sættes fokus på, hvordan foreninger og aktiviteter spiller ind som byggesten i de unges og samfundets sociale kapital og tillid.

Men der blev også kigget indad. Generalsekretær Thomas Kirkeskov fra KFUM-spejderne understregede, at det er vigtigt, at spejderne gør en forskel i lokalsamfundene, og KFUM-spejderne må have fokus på åbenhed, samtidigt med at man holder fast i de værdier, der netop gør, at KFUM-spejderne har noget særligt at byde ind med. 

Samtidigt blev det diskuteret om ungdomsorganisationerne er blevet en lukket klub for middelklassen. Hverken Morten Skrubbeltrang, generelsekretær i FDF, eller forbundssekretær Louise Juul Jensen fra DUI- LEG og VIRKE ville dog skrive under på, at det var tilfældet i deres organisationer. FDF har deltagere fra alle samfundslag, mens DUI ifølge eget udsagn har en overvægt af udsatte grupper.

Men selvom der var mange lovord om foreningen som demokratisk og demokratiserende form, erkendte Bente Ryberg fra DUF, at det også er en gammel organiseringsform, der trænger til et grundigt eftersyn. Det er derfor en af de opgaver, DUF vil sætte fokus på i den kommende tid.

Aarhus Universitets såkaldte Matchpoints Seminar var i år koblet med en foreningsdag, hvor både forskning og foreningsliv var stærkt repræsenteret. Inspirationsdagen var blevet til i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Folkehøjskolernes Forening, Frivilligrådet samt SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.