Konference ser nærmere på mental sundhed

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

15.11.2016

Af Redaktionen
På Sundhedsstyrelsens konference den 23. november kan man få et større indblik i, hvordan man kan være med til at fremme trivsel og mental sundhed i Danmark.

Den 23. november inviterer Sundhedsstyrelsen til konferencen ’Mental sundhed i Danmark – hvordan fremmes trivslen?’.

Gennem en lang række oplæg af både forskere og folk, der arbejder med mental sundhed til daglig, vil konferencen se nærmere på de forhold og omstændigheder, der kan udfordre den mentale sundhed, og hvilke indsatser der kan fremme trivslen hos børn, unge og ældre.

Blandt andet vil professor Carsten Obel fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet præsentere resultaterne af et nyt litteraturstudie, der ser nærmere på, hvilke indsatser kan fremme mental sundhed, og professor Margaret Barry, som er leder af WHOs Collaborating Centre for Health Promotion Research, vil fortælle om, hvilke faktorer der udfordrer og styrker den mentale sundhed og trivsel, og hvad kommuner og stat kan gøre for at fremme den mentale sundhed.

I fem parallelsessioner vil en række repræsentanter fra forskellige kommuner fortælle om deres praktiske erfaringer med, at arbejde med mental sundhed i kommunerne.  

Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet og deltagelsen koster 500 kr.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.