Ny struktur for Folkeuniversitetet vedtaget i Folketinget

Foto: Folkeuniversitetet i Aarhus/Sanne Vils Axelsen

Folketinget har vedtaget et lovforslag om en ny struktur for Folkeuniversitetet. Foto: Sanne Vils Axelsen

13.04.2018

Af Katja Høiriis
Regeringens foreslåede reform af Folkeuniversitetets struktur er blevet vedtaget i Folketinget. Ændringerne omfatter bl.a. en nedlæggelse af Folkeuniversitetsnævnet.

I et forsøg på at gøre Folkeuniversitetets organisering mindre bureaukratisk og mere tidssvarende fremsatte kulturminister Mette Bock i juli 2017 et lovforslag, der gennem en ændring af folkeoplysningsloven skal skabe en ny, mere decentral struktur for Folkeuniversitetet.

Lovforslaget er nu vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Alle partier stemte for.

Lovændringen er baseret på en række anbefalinger om omfattende strukturændringer, som en arbejdsgruppe under Kulturministeriet fremlagde i en rapport i juli 2017.

Konkret vil vedtagelsen af lovforslaget betyde en nedlæggelse af regionsstyrelserne og Folkeuniversitetsnævnet, som i dag fungerer som den øverste styrelse for Folkeuniversitetet i Danmark. I stedet vil de fire afdelinger i Aarhus, Odense, Aalborg og København samt Komitestyrelsen fortsætte som selvejende institutioner.

Ud over de fire store afdelinger i universitetsbyerne består Folkeuniversitetet desuden af 84 mindre komiteer, som efter lovændringen fortsat selv kan bestemme, om de vil være tilknyttet én af de fire afdelinger eller Komitestyrelsen.

Lovændringen indebærer også en ændring i fordelingen af tilskud, som fremadrettet skal fordeles direkte til enhederne efter en model, som giver enhederne et beløb pr. komité, de har tilknyttet, hvorefter restbeløbet fordeles baseret på et gennemsnit af det tilskud, enhederne har modtaget i de foregående år.

Lovforslaget er gået gennem høring og behandling uden særlige bemærkninger, og lovændringerne træder i kraft den 1. august 2018 i forbindelse med det nye skoleår.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.