Ungdomsøen inviterer til åbningsfest

Den 24. august inviterer Ungdomsøen til åbningsfest. Foto: Ungdomsøen

06.08.2019

Af Katja Høiriis
Den 24. august slår Ungdomsøen for første gang dørene op og inviterer til åbningsfestival med musik og aktiviteter.

Fire års arbejde med at renovere og omdanne det gamle Middelgrundsfort i Østersøen til en ø for den danske ungdom har nået sin afslutning, og den 24. august slår Ungdomsøen dørene op for offentligheden.

Spejderne, Højskolerne, DUF, Ungdomsøens frivillige og andre ungdomsorganisationer er værter på dagen, hvor gæsterne kan deltage i en lang række aktiviteter som rappelling, orienteringsløb og adventureløb i fortets underjordiske gange samt musikoplevelser som koncerter og DJ-fest i en af øens gamle kanonstillinger.

Dagen byder også på oplæg med bl.a. unge fra Egmont Højskolen, som fortæller om at være ung med et handicap, og en lang række workshops, hvor man kan lære at debattere, skrive rap beat poesi, danse og lave parkour.  

En heldagsbillet til festivalen koster 130 kr. for unge og 300 kr. for voksne over 25 år. Billetten inkluderer færgetransport og madbilletter, og deltagere fra Fyn og Jylland har mulighed for at hoppe på en gratis bus, som stopper i Aalborg, Aarhus og Odense.

Ungdomsøen er blevet til på initiativ fra Spejderne og med støtte fra Nordea-fonden og A. P. Møller Fonden. Målet med øen er at give unge nogle rammer, hvor de selv får mulighed for at skabe projekter og aktiviteter, som kan styrke unge i at blive aktive og engagerede mennesker, som tager ansvar for fællesskabet og samfundet.

Ansvaret for den fremtidige drift og udvikling af Ungdomsøen er samlet i Fonden Ungdomsøen med Lisbeth Trinskjær, formand for Højskoleforeningen, som bestyrelsesformand.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.