Konference om frivilligrådenes potentialer

Frivillighed er uundværligt for samfundet og skaber værdi. Foto: Christian Roar Pedersen/Flickr.

01.10.2019

Af Anne la Cour Thysen
Frivilligrådet holder tirsdag den 22. oktober 2019 konferencen ’Lokale frivilligråd i dag og i morgen’, som giver inspiration til frivilligrådenes potentialer, roller og opgaver.

Frivilligrådet inviterer til konferencen ’Lokale frivilligråd i dag og i morgen’ i Middelfart. På konferencen er der rig mulighed for at få inspiration og erfaring, da der er fokus på lokale frivilligråds potentialer, roller og opgaver – både nu og i fremtiden.

Adskillige interessenter inden for frivilligområdet vil holde oplæg med afsæt i, at frivillighed er uundværligt og skaber værdi for samfundet, og at lokale frivilligråd er betydningsfulde for at styrke og bevare frivillige indsatser.

Blandt oplægsholderne er Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, og frivilligkonsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune, Marie-Louise Allerslev. Derudover er flere kommuner repræsenteret med deres frivilligrådsformand.

I løbet af dagen faciliterer Frivilligrådet tre workshops med hvert sit tema, hvor der er mulighed for at få inputs fra og sparre med andre fra lokale frivilligråd. Temaerne er ’Frivilligrådenes rolle og opgaver’, ’Ressourcer til det frivillige, sociale arbejde – herunder §18’ og ’Mere synlighed, større værdi’.

’Lokale frivilligråd i dag og i morgen’ henvender sig primært til kommuners frivilligkonsulenter og medlemmer af frivilligråd, men kender du en, der brænder for at opstarte et frivilligråd, er vedkommende velkommen til at tilmelde sig for at få indsigt i frivilligrådenes arbejde og potentialer.

Konferencen finder sted tirsdag den 22. oktober 2019 fra klokken 9.30-16.00 på Milling Hotel Park i Middelfart, og det koster 200 kroner at deltage – prisen er inklusive forplejning.

Tilmeldingsfristen var fredag den 27. september 2019, men der er mulighed for eftertilmelding.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.