Praktikant til analyser af idræt og folkeoplysning

23.10.2019

Af Redaktionen
Videncenter for Folkeoplysning og Idrættens Analyseinstitut søger praktikanter, som har lyst til at prøve kræfter med samfundsvidenskabelige analyser og formidling.

Vil du gerne prøve kræfter med samfundsvidenskabelige analyser og formidling? Er du er en metodestærk og ambitiøs studerende? Og har du interesse for idræt og folkeoplysning? Så søger Idrættens Analyseinstitut inkl. Videncenter for Folkeoplysning praktikanter (projektorienteret forløb) til foråret 2020.

Vi kombinerer rollerne som forsker, konsulent og formidler, og som praktikant hos os vil du bl.a. være med til at gennemføre kvalitative interviews, spørgeskemaundersøgelser, analyser og formidle resultater. Typisk vil du blive tilknyttet to-tre forskellige projekter, og du vil få mulighed for at følge projekter i alle faser.

Sammen med dygtige kolleger vil du indgå i et miljø, der er kendetegnet ved stort engagement, kort til smil og høj kvalitet i opgaveløsningen. Du vil blive inddraget på lige fod med vores analytikere – både fagligt og socialt – under hensyntagen til, at du får et lærerigt forløb, som kan gavne dig i dit videre uddannelsesforløb. Du vil få din daglige gang i hjertet af Aarhus, hvor vi bor.

Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, som f.eks. statskundskab, økonomi, antropologi eller sociologi, eller en kandidatuddannelse med fokus på formidling. Og vi forventer, at du har analytisk sans, kan arbejde selvstændigt og trives med flere sideløbende processer og deadlines.

Det projektorienterede forløb løber over ét semester med start den 1. februar 2020 og er en fuldtidsstilling, men vi overholder selvfølgelig eventuelle regler om arbejdstid fra dit uddannelsessted. Praktikforløbet er ulønnet.

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet, kan du enten kontakte de nuværende praktikanter Sylvester (sociologi) på sylvester.schmidt@idan.dk eller Anne (medievidenskab) på anne.thysen@idan.dk eller direktør Jakob Rathlev på jakob.rathlev@idan.dk.

Vi behandler løbende ansøgningerne, så send din ansøgning, CV og karakterudskrift til job@idan.dk snarest muligt og senest 15. november 2019.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.