Tidligere folketingsmedlem tiltræder som sekretariatschef i DFS

Carolina Magdalene Maier er ny sekretariatschef i DFS. Foto: Steen Brogaard.

Carolina Magdalene Maier bliver ny sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd fra 1. december 2019.

Den tidligere folketingsprofil Carolina Magdalene Maier tiltræder som ny sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) fra 1. december 2019, hvor hun får til opgave sammen med medarbejdere, bestyrelse og medlemsorganisationer at gøre folkeoplysningens bidrag til de store dagsordner konkret, skriver DFS i en pressemeddelelse.

Carolina Magdalene Maier er uddannet cand.scient.soc. fra Københavns Universitet og har tidligere været folketingsmedlem for Alternativet, hvor hun blandt andet var gruppeformand, politisk ordfører og ordfører for folkeoplysning og idræt. Før det har hun været centerleder for Videnscenter for Patientstøtte og leder af Nordisk Arbejdsmiljø i Tryg Forsikring.

Carolina Magdalene Maier ser frem til sit nye virke som sekretariatschef.

”Vi har brug for folkeoplysningen til både at reflektere over og påvirke samfundsudviklingen. Vi skal videreføre og styrke de folkelige fællesskaber i Danmark. Det er, når vi bevæger os sammen, at vi bevæger samfundet. I disse tider er der et stort momentum blandt de folkelige bevægelser i Danmark. Det gør folkeoplysningens opgave yderst relevant. Jeg er meget ydmyg over at få lov til at være en del af det vigtige arbejde, det er at bevare og videreudvikle den stolte danske tradition for folkeoplysning,” siger hun i pressemeddelelsen.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.