Folkebibliotekerne er et centralt mødested for borgerne

Folkebibliotekerne er stadig den mest besøgte kulturinstitution blandt danskerne. Foto: Colourbox.

15.11.2019

Af Anne la Cour Thysen
Folkebibliotekerne er stadig den mest besøgte kulturinstitution i Danmark, og bibliotekernes stigende antal af arrangementer danner rammer for lokale fællesskaber og borgerinddragelse.

Slots- og Kulturstyrelsen har netop udgivet rapporten ’Folkebiblioteker i tal 2018’, som sætter de danske folkebibliotekers udvikling under lup – herunder de fysiske og digitale besøgstal og afholdelse af arrangementer.

Rapporten viser, at folkebibliotekerne fortsat er den mest besøgte kulturinstitution herhjemme, men det skyldes ikke kun danskernes efterspørgsel på viden og fordybelse i litteratur. En kraftig vækst i antallet arrangementer på bibliotekerne er en anden væsentlig årsag, hvilket skal ses i lyset af et stigende behov for fysiske mødesteder og nye fællesskaber blandt borgerne med eksempelvis læselyst og litteratur som omdrejningspunkt. Det samlede antal af aktiviteter på de godt 245 danske folkebiblioteker er steget fra 22.215 i 2017 til 24.316 i 2018 (svarende til 8,6 procent) og med cirka en tredjedel fra 2014 til 2018.

Arrangementerne omfatter forfattermøder og andre litteraturformidlende aktiviteter såsom booktalks, læseklubber og bogbingo, der både er initieret af bibliotekets personale, i samarbejde med en ekstern partner (forening, aftenskole etc.) eller af borgerne selv. Derudover er en række arrangementer, som understøtter uformel læring og lokale fællesskaber, hvilket kan være kodnings- og programmeringsworkshops for børn.

Bibliotekernes øgede fokus på borgerinddragelse kommer til udtryk ved, at der i 2018 blev afholdt 376 debatarrangementer landet over, og folkebibliotekerne flytter i dag også deres aktiviteter uden for egne mure ved blandt andet at invitere på udflugter, fora, festivaler og messer.

Typisk etablerer folkebibliotekerne et samarbejde med offentlige kultur-, uddannelses- og folkeoplysningsinstitutioner, men der er også en tendens til, at bibliotekerne engagerer sig i lokalmiljøet ved at samarbejde med erhvervsdrivende. For eksempel tilbyder biblioteker i 44 kommuner at hjælpe foreninger og mindre virksomheder med implementeringen af IT.

Læs mere

 
 

Læs Slots- og Kulturstyrelsens rapport ’Folkebiblioteker i tal 2018’

Læs Slots- og Kulturstyrelsens pressemeddelelse 'Digitale udlån boomer på landets folkebiblioteker'

Læs om Vifo Forum 14. november 2019 med bibliotekernes folkeoplysende rolle som tema

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.