Ny viden: Danmark har over 200 samråd inden for idræt, kultur og fritid

Kvinder. Foto: Colourbox

Ny undersøgelse fra Idan og Vifo kortlægger de danske samråd. Foto: Colourbox

11.02.2021

Af Kirsten Sparre
En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning og Idrættens Analyseinstitut har kortlagt antallet af samråd i Danmark og undersøgt, hvilke typer af opgaver samrådene løser.

En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Idrættens Analyseinstitut (Idan) har registreret 224 samråd på idræts-, kultur- og fritidsområdet. Undersøgelsen kortlægger for første gang, hvordan samrådene er organiseret, og hvilken rolle de spiller i forhold til de kommuner, de samarbejder med.

Til hverdag er samrådene kendt under forskellige navne som idrætssamvirke, kulturelt samråd eller aftenskoleråd, men undersøgelsen samler dem alle under betegnelsen samråd, der defineres som ”et formaliseret råd af foreningsrepræsentanter i en kommune, som repræsenterer et foreningsområde inden for kultur, idræt eller fritid (f.eks. idræt, aftenskoler, spejdere eller kulturelle foreninger).”

Nedenstående illustration viser, at de 224 samråd fordeler sig på fire primære områder: Idræt, aftenskoler, kultur samt samråd for børne- og ungeforeninger/spejdere. Der findes flest samråd inden for idræt (68), mens der er registreret 40 samråd inden for kulturområdet.

Samråd _artikelgrafik (002)
Illustrationen viser antallet af samråd i undersøgelsen fordelt på typer. Gruppen ’øvrige’ dækker over samråd, der omfatter mere end et område, samt samråd for foreningstyper, der ikke er dækket af de øvrige kategorier, men som alligevel er samråd inden for kultur- og fritidsområdet.

De fleste samråd findes i bykommuner (91) og landkommuner (65), mens der er færre samråd i mellemkommuner (39) og yderkommuner (16).

Der er stor variation i, hvor mange foreninger der er medlemmer af de forskellige samråd. Idrætssamrådene repræsenterer i gennemsnit 93 foreninger hver, kulturelle samråd 59 foreninger, BUS/spejdersamrådene 28 foreninger og aftenskolesamrådene 13 foreninger. Gennemsnitstallene dækker dog over store forskelle.

Der er også stor forskel på, hvor stor en andel af foreningerne på et område samrådene repræsenterer, men langt de fleste samråd – 82 pct. – angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de repræsenterer mere end halvdelen af alle foreninger på deres område.

Samråd kan løse forskellige typer af opgaver
De fleste samråd er sat i verden for at varetage medlemmernes interesser overfor kommunen og andre myndigheder. Det fremgår af en analyse af samrådenes vedtægter, som er blevet undersøgt for, hvilke opgaver samrådene har pålagt sig selv i forbindelse med, at de er blevet stiftet.

Analysen skelner mellem fire forskellige formål, men det ene formål udelukker ikke det andet, og et samråd kan godt have flere af de beskrevne formål:

  • Samrådet kan være en interesseorganisation, som varetager medlemmernes fælles interesser overfor kommunen eller andre parter.

  • Samrådet kan være et koordineringsorgan, som samler foreninger og koordinerer deres samarbejde.

  • Samrådet kan være et implementeringsorgan, som løser en eller flere opgaver for kommunen som for eksempel at fordele kommunale lokaler eller uddele penge fra kommunale puljer.

  • Samrådet kan være et serviceorgan, hvor samrådet servicerer medlemsforeningerne med information om for eksempel lovgivning og puljer.

Figur 1: Samrådets formål ifølge vedtægterne (andel i pct.)Samråd Figur 1

Figuren viser samrådenes formål ifølge vedtægterne opgjort i procent. Samrådene kan have flere formålstyper repræsenteret i deres vedtægter, hvorfor de ikke summerer til 100 pct. Figuren er lavet på baggrund af en kodning af de vedtægter, som kunne indsamles i forbindelse med undersøgelsen. n = 96.

Figur 1 viser, at ni ud af ti samråd ser det som en vigtig opgave at varetage medlemsforeningernes interesser overfor kommunen og fungere som bindeled mellem dem og kommunen.

Et andet vigtigt formål for samrådene er at koordinere samarbejdet mellem medlemsforeningerne. Ved 76 pct. af samrådene fremgår det i vedtægterne, at de har til opgave at samle foreningerne om fælles opgaver og problemer og skabe et forum for dialog og sparring.

Lidt færre samråd (63 pct.) har som formål at servicere medlemmerne af samrådet, og kun en fjerdedel af samrådene (25 pct.) skal ifølge deres vedtægter løse konkrete opgaver på vegne af kommunen som for eksempel at administrere pengepuljer eller fordele kommunale lokaler.

Variation på tværs af forskellige former for samråd
Alle fire typer af formål er godt repræsenteret på tværs af de forskellige grupper af samråd, men der er også variationer.

Det er især idrætssamrådene, der har skrevet ind i deres vedtægter, at de ønsker at varetage medlemmernes interesser. Som det fremgår af figur 2, står interessevaretagelse i vedtægterne for samtlige idrætssamråd i Danmark. Det er også vigtigt for samrådene på aftenskoleområdet (92 pct.) og på kulturområdet (83 pct.), mens dette formål kun fremgår af 72 pct. af vedtægterne for samråd for børn og ungeforeninger og spejdere.

Figur 2: Samrådets formål ifølge vedtægter – fordelt på område (andel i pct)Samråd Figur 2 (1)

Figuren viser samrådenes formål ifølge vedtægterne, fordelt på samrådstyper, opgjort i procent. Øvrige samråd er blevet udeladt grundet for få observationer. Figuren er lavet på baggrund af en kodning af de vedtægter, som kunne indsamles i forbindelse med undersøgelsen. n = 93, n på tværs af områder: Idræt: 38, kultur: 24, BUS/spejdere: 18, aftenskoler: 13.

De kulturelle samråd skiller sig ud i forhold til de andre typer af samråd, når det gælder implementering. Ved næsten halvdelen af de kulturelle samråd fremgår det direkte af vedtægterne, at de skal forvalte kommunens kulturpuljer. Som det fremgår af figur 2, er det de færreste af de andre typer af samråd, der skal løse den slags opgaver.

Samrådene inden for børne- og ungdomsområdet og spejdere skiller sig ud ved, at deres primære fokus er på samarbejde og koordinering mellem medlemsforeningerne. Koordinering er også vigtigt for de andre typer af samråd, men det fremgår ikke lige så tydeligt af vedtægterne som på børne- og ungdomsområdet.

Samråd varetager opgaver for kommunerne
Selvom implementeringsopgaver ikke fremgår af alle samråds vedtægter, viser spørgeskemaundersøgelsen, at der alligevel er en del samråd, som i praksis har fået uddelegeret konkrete ansvarsområder fra de kommuner, de har hjemsted i. 

Figur 3: Uddelegerede opgaver/kompetencer – fordelt på områder (andel i pct.)Samråd Figur 3

Figuren viser samrådenes svar på spørgsmålet: ’Har kommunen uddelegeret nogen særlige kompetencer/opgaver til samrådet?’ – fordelt på områder. Kategorien ’øvrige samråd’ indgår ikke i figuren’. n = 153. Der var mulighed for at sætte flere kryds, hvorved andelene ikke summerer til 100.

Som det fremgår af figur 3, er det primært idrætsråd og kulturelle samråd, som varetager opgaver for kommunen. Det drejer sig især om uddeling af hæderspriser og penge fra kommunale puljer, mens en del idrætsråd også er involveret i at fordele lokaler og prioritere ønsker fra medlemmerne i forhold til faciliteter.

Det vigtigste for samråd er at varetage interesser
I det daglige arbejde er det imidlertid opgaven med at varetage medlemmernes interesser over for kommunen, som er den vigtigste opgave for samrådene. Det fremgår af svarene på spørgeskemaundersøgelsen, hvor samrådene blev bedt om at vurdere betydningen af forskellige opgaver på en skala fra 1 til 7 (1: Slet ingen betydning, 7: Meget stor betydning).

Figur 4: Betydning af forskellige aspekter af samrådenes roller i dag (skala fra 1-7 - gennemsnit)Samråd Figur 4

Figuren viser samrådenes svar på spørgsmålet: ’På en skala fra 1-7, hvor ‘1’ er ‘slet ingen betydning’, og ‘7’ er ‘meget stor betydning’, hvor stor betydning har hvert af de følgende aspekter for samrådets rolle i dag?’. Den mørkeblå farve i figuren illustrerer udsagn knyttet til rollen som interesseorganisation, den lyseblå rollen som koordineringsorgan, den orange rollens som serviceorgan og den grønne rollen som implementeringsorgan. Figuren viser samrådenes gennemsnitlige score på skalaen. n: 154.

Som figur 4 viser, tillægger samrådene det at varetage foreningernes fælles interesser og påvirke de politiske beslutninger på området størst betydning, mens det også er vigtigt at dokumentere og synliggøre områdets rolle og værdi.

Arbejde, der handler om at skabe dialog og meningsudveksling mellem foreninger og beslutningstagere på området, har en lidt mindre betydning, og det gælder også arbejdet med at vejlede foreninger. Den opgave, der har mindst betydning for samrådene, er at udføre opgaver på vegne af kommunen.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.