Folkeoplysning og fællesskaber – en debat med mange facetter

Dag to på konferencen 'Folkeoplysning i fællesskab' startede med en paneldebat om folkeoplysning - et fællesskab for alle? Foto: Videncenter for Folkeoplysning

11.10.2021

Af Kirsten Sparre
Skift Grundtvig ud med verdensmålene for at skabe engagement. Børn med særlige behov skal have hjælpen med ud i foreningerne. Foreninger nok til at dække alles værdier. Det var nogle af tankerne ved en debat på Vifo-konferencen om, hvordan – og om – flere skal være med i folkeoplysningens fællesskaber.

Fire repræsentanter fra forskellige hjørner af folkeoplysningen i Danmark måtte svare for sig i en session på sidste måneds Vifo-konference om, hvorvidt folkeoplysningen er – eller skal være – et fællesskab for alle.

Det var de fire paneldeltagere – Stine Kirk Jensen, formand for KFUM-Spejderne, Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), og Mogens Kirkeby, formand for ISCA og bestyrelsesmedlem i DGI – ikke helt enige om.

Vi bringer her paneldeltagernes svar på spørgsmål om deltagerskaren i folkeoplysningen, hvilke målgrupper det er vigtigt at få engageret, om der brug for nye rammer for folkeoplysning for at få flere med, og om folkeoplysende foreninger har et ansvar for løse bredere samfundsmæssige problemer som for eksempel sundhed eller udsathed.

Er deltagerskaren i de folkeoplysende foreninger bred nok?

Stine Kirk Jensen, KFUM-Spejderne
Nej. Jeg synes, der er rigtigt mange målgrupper, vi ikke når ud til. I mit arbejdsliv er jeg skoleleder på en mellemstor skole i Kolding. Størstedelen af de børn, der går der, er ikke medlemmer af en forening.

Chris Preuss, DUF
På det filosofiske plan er der ved at brede sig en fortælling om, at alle skal være med i alle foreninger. Det gælder både idræt og de værdibårne foreninger. Men der er noget naturligt ekskluderende, hvis du har en forening med et bestemt værdisæt. Så er det kun dem, der kan tilslutte sig det værdisæt, der kan være med.

En vigtig præmis er derfor, at vi har et bredt foreningstilbud, så der er noget, alle kan identificere sig med. Den side synes jeg nogle gange, vi glemmer i debatten.

Per Paludan Hansen, DSF
Der er brug for, at flere kommer med i vores fællesskaber. Den tid, vi har været igennem med corona, har vist behovet for, at vi er til stede, for hvor var det dog betydende at se det savn, der var, da man ikke havde muligheden for at være aktiv. Jeg har i høj grad ensomhed på lystavlen nu.

Mogens Kirkeby, ISCA og DGI
Jeg er mere til begejstringssiden. Jeg synes, det går forrygende godt. Vi er meget brede. Vi vil selvfølgelig gerne have flere med, men vi skal også passe på med ikke at lægge det åg ned over os, at alle skal være med i alt.

Hvilke målgrupper er det vigtigt at få med?

Stine Kirk Jensen, KFUM-Spejderne
Nogle af de målgrupper, vi ikke når i dag, er – i hvert fald for spejdernes vedkommende – nydanskerne og børn og unge med særlige behov. Her kunne der godt være mere oplysning om foreningsliv. Nogle tror, at hvis man bliver inviteret indenfor, er det noget, man skal – lige som kommunen siger, man skal.

Chris Preuss, DUF
Der er mange, vi ikke får mobiliseret i dag. F.eks. det vi kalder udenforskabet, som er 100.000 børn og unge, som står uden for alle fællesskaber i både skole, arbejdsliv og fritidsliv.

Er der behov for at ændre i rammerne for folkeoplysning for at kunne få flere med?

Per Paludan Hansen, DFS
Der er behov for at modernisere vores folkeoplysningslov. Den tid, vi lever i, stiller krav om, at vi kigger på vores rammer. For en del af dem, der ikke er med i aftenskolens fællesskab, betyder prisen noget. Det er forholdsvis dyrt at gå i aftenskole. Så vi stiller forslag om højere tilskud.

Stine Kirk Jensen, KFUM-Spejderne
Prisen er afgørende for mange, og vi kunne have en dialog om fripasordninger i langt højere grad end i dag. Vi ser også, at børn med særlige behov, som får støtte, når de er i skole, at der forsvinder støtten, når de skal i de frivillige foreninger. De får ikke lige den ekstra hjælper eller deres hjælpemidler med. Der kunne vi også sætte meget mere ind.

Chris Preuss, DUF
Der er ikke brug for en revolution inden for folkeoplysningsloven. Tværtimod synes vi, der er gode takter i, at vi prioriterer i så vid udstrækning som muligt, at børn og unge skal starte deres liv med at være medlemmer af en forening. Det er bedre at starte rigtigt med at være medlem af en forening end at rette op senere.

Mogens Kirkeby, ISCA og DGI
Vi synes, loven er fin. Vi tror fint, vi kan udfylde loven, så den passer til virkeligheden.

Skal folkeoplysningens aktører også være forpligtede på samfundsproblematikker som f.eks. sundhed eller udsathed?

Chris Preuss, DUF
Både ja og nej. Det er en del af samfundskontrakten, at vi arbejder på nogle af de store udfordringer, vi har. Men det er ikke politikerne, der skal definere, hvilke målsætninger vi andre skal opfylde. Det må være foreningernes egen opgave at definere, hvad det er for udfordringer, vi ser som nøgleudfordringer, vi gerne vil være med til at løse, så det ikke bliver politisk bestillingsarbejde. For det er noget, jeg tror, vil være med at til at undergrave foreningernes frihed og de frivilliges engagement på sigt.

Stine Kirk Jensen, KFUM-Spejderne
Politikerne skal ikke komme ind og styre vores folkeoplysningsfrivillighed. Det, politikerne kunne styre, er, hvordan alle de frivillige inden for de sociale områder lettere kan komme til midler, så de kan gøre deres frivillige arbejde lige så let, som vi kan på folkeoplysningsområdet. Vi har ikke hele den opgave at løse sociale og sundhedsmæssige problemer i samfundet, men vi har et medansvar.

Per Paludan Hansen, DFS
I DFS ser vi det som folkeoplysningens opgave at gøre os som samfundsborgere i stand til at begå os i den tid, vi lever i. Så er der et hav af opgaver, for den tid, vi lever i, stiller os betydelige udfordringer. Vi skal for eksempel have fokus på læring i forhold til som individer at kunne håndtere den grønne omstilling. Der er til stadighed en opgave i forhold til at gøre os robuste i forhold til den medievirkelighed, politiske virkelighed, samfundsvirkelighed, vi er i. Der er i den grad brug for et aktivt og stærkt civilsamfund.

Mogens Kirkeby, ISCA og DGI
Vi skal have et aktivt civilsamfund og skabe forståelse for, dynamik i og træning af det civile samfund. Man får ikke en master i demokrati af at deltage i en fodboldforening, men mindre kan også gøre det. Vi er interesseorganisationer, men vi overlever ikke særligt længe, hvis ikke vi tager bestik af skiftende interesser. Jeg har engang sagt lidt polemisk i min egen kreds, at vi skal skifte Grundtvig ud med verdensmålene. Det er seriøst ment, fordi vi skal starte et sted, hvor folk føler ansvar, forpligtelse og interesse.

Læs mere

Læs flere artikler fra konferencen 'Folkeoplysning i fællesskab' og find billeder og deltagerliste på konferencehjemmesiden

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.