For Aalborgs uniformerede korps er værdierne det centrale omdrejningspunkt

Vifo har undersøgt spejder- og FDF-livet i Aalborg Kommune. Foto: KFUM-spejderne/Johny Kristensen

02.12.2021

Af Henriette Bjerrum
Der er stor variation i aktiviteterne, når man går til spejder eller FDF, men det er værdierne, der er omdrejningspunktet i de uniformerede korps. Det giver deltagerne gode oplevelser og sætter fællesskabet i centrum, viser undersøgelsen ’De uniformerede krops i Aalborg Kommune’ fra Videncenter for Folkeoplysning.

’Vi arbejdede med Nørd-mærket’, ’Snapchat fangeleg med nabokredsen i Aalborg midtby’, ’Førstehjælpsmøde’, ’Temamøde om sjov med ild’ og ’En dag i livet som blind’ er bare nogle af de mangeartede aktiviteter, spejder-/FDF-lederne nævnte, da de blev bedt om at beskrive deres sidste møde til Vifos nye undersøgelse af de uniformerede korps i Aalborg Kommune.

De mere end 100 åbne besvarelser viser, at der er stor variation i, hvad der sker på de ugentlige møder. Både grupperne og kredsene imellem, men også fra gang til gang. Spørger man lederne om, hvilke aktiviteter der bedst kendetegner spejder/FDF, er det klart friluftslivet, der opleves som en kerneaktivitet efterfulgt af ture og lejre (se figur 1). 60 pct. af medlemmerne svarer da også, at friluftsaktiviteter er noget af det, de laver mest af til spejder/FDF.

Figur 1: 95 pct. af lederne mener, at friluftsliv kendetegner spejder/FDF bedst (pct.)

Uniformerede Korps Figur 1Figuren viser svarfordelingen blandt spejder-/FDF-ledere på spørgsmålene: ”Hvilke typer aktiviteter holder du mest af som leder?” og ”Hvilke typer aktiviteter synes du bedst kendetegner spejder/FDF?” Det har været muligt at sætte op til tre kryds for hvert spørgsmål, hvorfor andelene ikke summerer til 100 pct. Lederspørgeskema, (n=99).

Samtidig viser rapporten, at aktiviteterne i de uniformerede korps aldrig står alene. Det er værdierne og aktiviteterne i samspil, der er kernen i arbejdet. Som en leder beskriver:

”De ugentlige møder er kerneopgaven. Det er her, vi møder børnene mest og har den faste tilknytning til dem. Det er her, vi skal arbejde med de grundlæggende værdier gennem meningsfulde aktiviteter. Det store fællesskab er væsentligt og en vigtig del af vores identitet.”

Det dobbelte fokus afspejler sig også, når medlemmerne svarer på, hvad der er det bedste ved at være spejder. Figur 2 viser, at der sker en forskydning med alderen, som blev bekræftet i medlemmernes åbne beskrivelser af deres bedste spejder-/FDF-oplevelse. For de yngre fylder det at lære færdigheder og tage mærker meget, og deres udbytte er tæt forbundet med aktiviteterne. Med alderen får medlemmerne større fokus på fællesskabet som det bærende. Et af de ældre medlemmer beskriver det sådan:

”Der er ikke nogen oplevelse, der er den bedste. Alle oplevelser har hver sine ups and downs, men de er alle fantastiske i min optik. Fordi til spejder er fællesskabet en stor ting, og det, der fylder mest ved mig, er selskabet, og det er altid skønt til spejder. Så er jeg fuldkommen ligeglad med, om man skal gå i sin regnjakke hele tiden, så længe at der er godt humør, så behøver jeg ikke andet.”

Figur 2: Hvad er det bedste ved at være spejder/FDF’er? – fordelt på aldersgrupper (pct.)

Uniformerede Korps Figur 2Figuren viser medlemmernes svar på spørgsmålet: ”Hvad synes du er det bedste ved at være spejder/FDF (maks. tre kryds)". Medlemmerne har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorfor andelene ikke summerer til 100 pct. Svarene er fordelt på aldersgrupper. Medlemsspørgeskema, (n=146).

Vigtigst at være en god kammerat og en del af fællesskabet
Værdierne er således indlejret i den daglige praksis i grupperne og kredsene, og som en del af undersøgelsen blev medlemmer, ledere, forældre og bestyrelsesmedlemmer bedt om at forholde sig til, hvad de synes, der karakteriserer det at være spejder/FDF’er i dag.

De fik 14 udsagn, de skulle forholde sig til, og de tre udsagn, der var størst enighed om, var at det som spejder/FDF’er er vigtigt at være en god kammerat, at man som spejder/FDF’er er en del af et større fællesskab, og at man passer på naturen.

Som det fremgår af figur 3 er medlemmer, ledere, forældre og bestyrelsesmedlemmer meget enige i deres vurdering af udsagnene. Det tyder på, at værdierne er en fællesnævner, der er tydeligt kommunikeret i grupperne og kredsene.

Figur 3: Medlemmernes, ledernes, forældrenes og bestyrelsesmedlemmernes syn på, hvad der karakteriserer en spejder/FDF’er

Uniformerede Korps Figur 3

Figuren viser, hvordan undersøgelsens deltagere har svaret på en række spørgsmål, der starter med: ”Som spejder/FDF’er…”. Deltagerne skulle markere, hvor enige de var, på en skala fra 7 (meget enig) til 1 (meget uenig). Gennemsnittet for hver enkel af deltagergrupperne er fundet og præsenteret i rækkefølge, således at det øverste udsagn er det, de gennemsnitligt er mest enige i, mens de gennemsnitligt er mindst enige med det nederste (Bestyrelsesmedlemmer n=44, Ledere n=135, Medlemmer n=127, Forældre n=294).

Værdierne er vigtige for både forældre og ledere
Værdierne har stor betydning, når de forældre, der har anbefalet deres børn at starte til spejder/FDF skal begrunde, hvorfor de gjorde det. 49 pct. af forældrene svarer, at det er fordi, de synes, spejderne/FDF’erne har nogle gode værdier, og 47 pct. svarer, at det er med til at forme børnene som mennesker. Først på en tredjeplads har 43 pct. af forældrene svaret, at det er fordi, man til spejder/FDF laver aktiviteter, som passer godt til deres børns interesser og behov.

For lederne er værdierne også en central motivationsfaktor. Figur 4 viser, at værdierne, fællesskabet og det at give noget godt videre er de grunde, som har fået flest til at blive ledere.

Derudover viser undersøgelsen, at lederne bliver længe i det frivillige arbejde. De ledere, der deltog i undersøgelsen, har i gennemsnit været ledere i 8,5 år. Langt de fleste har også selv været aktive som børn – enten i samme korps, som de nu er ledere i, eller i et af de andre. Kun 10 pct. af lederne svarer, at de ikke har været aktive før.

Resultaterne peger på, at der i de uniformerede korps er et stort værdibaseret engagement blandt lederne. Samtidig kan resultaterne være udtryk for, at grundlaget for at rekruttere nye ledere ikke er så stort, som det er i andre sammenhænge. Det kan blive et problem, da en stor andel af lederne netop oplever det at rekruttere nye og kompetente ledere som den største udfordring for deres gruppe/kreds.

Figur 4: Ledernes motivation for at blive ledere (pct.)Uniformerede Korps Figur 4 (1)

Figuren viser svarerne på spørgsmålet: ”Hvorfor blev du leder?” Respondenterne har haft mulighed for at vælge op til tre svarmuligheder, hvorfor andelene ikke summerer til 100 pct. Lederspørgeskema, (n=99).

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.