12 organisationer vil have grøn demokratifond på finansloven

Højskolerne og Dansk Folkeoplysnings Samråd foreslår sammen med ti andre organisationer fra civilsamfundet, at Danmark opretter en grøn demokratifond, som skal inddrage borgerne i den grønne omstilling af samfundet. Fonden skal på finansloven og have 150 millioner kr. om året i støtte.

”Det er en forudsætning for en fundamental bæredygtig omstilling af Danmark, at hele samfundet bliver aktiveret i den. Derfor foreslår vi en stor investering i et demokratisk svar på klimakrisen,” skriver organisationerne på hjemmesiden for Den Grønne Demokratifond.

Da et stort politisk flertal i 2019 indgik aftalen om en klimalov, var det en del af aftalen, at klimahandlingsplanen skal indeholde tiltag, der sigter på at inddrage borgere, erhvervsliv og civilsamfundet i den grønne omstilling. Og det er helt nødvendigt, at befolkningen inddrages, mener Elsebeth Gerner Nielsen, der er generalsekretær for Højskolerne.

”Hvis klima- og miljøkrisen ikke skal føre til øget polarisering og radikalisering, er der behov for folkelig forankring og for en drøftelse af, hvordan vi løser problemerne sammen. Vel at mærke uden at efterlade nogen på perronen,” siger hun i en artikel på hojskolerne.dk.

Fonden skal fokusere på demokrati, medejerskab og bedre viden

De 12 organisationer foreslår, at Den Grønne Demokratifond skal bestå af tre søjler:

• Den første søjle handler om borgernært demokrati, hvor borgerne gennem rådslagningsdemokrati skal involveres i at udvikle anbefalinger til offentlige myndigheder på det grønne område. Der skal laves en demokratienhed, som i løbet af de næste tre år skal indgå partnerskaber med kommuner om at oprette ti såkaldte borgerting og ti bredere deliberative processer.
• Den anden søjle handler om, at borgerne skal have konkret medejerskab til den grønne omstilling på både arbejdspladserne og i lokalsamfundet. Der skal laves et center for grønt medejerskab, som skal opbygge viden, udvikle modeller og konkret hjælpe borgerne med at blive medejere af for eksempel vindmøller, solcelleprojekter, fødevarefællesskaber, energiselskaber og andre virksomheder.
• Den tredje søjle skal skabe et stærkere vidensgrundlag og understøtte den folkelige opbakning til omstillingen. Der skal laves et program for folkeoplysning og borgerinddragelse, hvor organisationer fra civilsamfundet kan søge om midler til kampagner og projekter, der formidler viden om klima og biodiversitet med det mål at få borgerne til at ændre adfærd. Man skal også kunne søge penge til initiativer, der klæder borgere på til at skabe forandring i fællesskaber. Endelig skal der være penge til grøn vidensproduktion.

Sekretariatschef for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Carolina Magdalene Maier, mener, at Den Grønne Demokratifond er et klart udtryk for folkeoplysning:

”Fondens grundlæggende præmis om, at forandringskraft kommer nedefra, er som taget ud af folkeoplysningens DNA. Folkeoplysning har altid haft det formål at give borgerne redskaber til at møde de samfundsudfordringer, der står over for. Og ikke mindst at handle på det,” siger hun i en artikel på DFS’s hjemmeside.