Ældre Sagen tiltrækker både den vante motionist og de immobile ældre

”Mindst to gange om ugen bør der laves aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken.” Sådan lyder en af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet til ældre over 65 år.

I Ældre Sagen i Aalborg er de i fuld gang med at få opfyldt det mål på motionsholdet ’Bevæg dig. Bevar dig’. De 19 fremmødte har netop afsluttet lunteturen rundt i lokalet og har nu stillet sig op i en cirkel med hver deres farvede elastik.

”Det er tid til styrketræning, og vi skal have gang i mormorarmene,” råber Kirsten Mejling Laugesen, der er dagens instruktør.

Motionsholdet ’Bevæg dig. Bevar dig’ passer umiddelbart godt ind i det, som Ældre Sagen vil kategorisere som et klassisk motionshold. Men det er ikke et krav, at der skal være elementer af styrke- eller konditionstræning for, at et hold kan optræde på hjemmesiden under kategorien motionshold på Ældre Sagens hjemmeside.

”Vores mission er ’et godt liv, hele livet’, og vi mener, at alle bør have mulighed for at opretholde et godt helbred og kunne deltage aktivt i samfundet, så lang tid som muligt. Derfor forsøger vi også at opfordre til, at vores motionshold skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet,” siger Karin Schultz, der er sundheds- og idrætskonsulent i Ældre Sagen.

Selvom det ikke er alle hold, der lever op til anbefalingerne, er tilbud som petanque, billard og dart en vigtig del af Ældre Sagens holdtilbud, fordi de sandsynligvis tiltrækker medlemmer, som måske ikke ville være kommet af sted til en anden form for aktivitet, mener Karin Schultz.

”Hvis et petanquehold kan få nogle op af sofaen og få dem hen i et fællesskab, så er de i gang, og så kan vi håbe på, at de langsomt bliver en del af motionstilbud, som rent faktisk lever op til anbefalingerne. Vi opfordrer eksempelvis også til, at dem der går til f.eks. petanque får holdt sig i god form på andre måder,” siger Karin Schultz.

Udbyttet er ikke ens for alle deltagerne

Tilbage i Aalborg er det blevet 'liggetid', som en af deltagerne kalder det. Yogamåtterne er fundet frem, og deltagerne begynder så småt at indfinde sig på det bløde underlag. Nogle med mere ynde end andre. En håndfuld har i stedet sat sig på stole langs væggen.

”Jeg kan simpelthen ikke komme op igen, hvis jeg først kommer ned at ligge på måtten,” lyder det fra en af de lidt ældre kvinder.

Kirsten Mejling Laugesen instruerer i mavebøjninger og armbøjninger i skaleret form, mens deltagerne på stolene prøver at udføre øvelserne, så godt de kan. Umiddelbart virker det ikke til, at de får helt samme udbytte som dem på gulvet.

”Men det gør ikke noget. Jeg vil hellere have, at de sidder på de stole og måske ikke lige får så meget ud af den øvelse, end at de slet ikke kommer herned. Der skal være, og der er plads til alle, og for flere af dem handler det lige så meget om at komme af sted og møde nogle andre mennesker og komme med i et fællesskab,” påpeger Kirsten Mejling Laugesen.

Tilbud til den mindre mobile målgruppe

Ældre Sagen har en vision om, at endnu flere lokalafdelinger skal tilbyde netop stolemotion og lignende former for idrætsaktiviteter, som henvender sig til mindre mobile ældre. Lokalafdelingen i Aalborg har tidligere prøvet at oprette stolemotion, som primært henvender sig til denne målgruppe, men uden det store held. I stedet gør instruktørerne meget ud af, at holdet skal kunne rumme alle uanset fysisk formåen.

”Der er ikke nogen, der skal have nogle udfordringer med de øvelser, vi laver, så de styrer selv, om de f.eks. vil sidde på stolen i stedet for at ligge ned. Det er ikke altid, at holdene er homogene, og der er sikkert nogen af dem, som godt kunne bruge noget sværere eller hårdere. Men jeg prøver ligesom at passe det ind, så alle kan være med, for jeg ved jo, hvilket niveau, de har,” siger Kirsten Mejling Laugesen.

Stolemotion er da også bare ét bud på, hvordan Ældre Sagen forestiller sig, at de kan henvende sig til den mindre mobile gruppe af ældre.

”Vi vil bare rigtig gerne have fat i nogle af dem, som ikke dyrker idræt i forvejen, og som måske ikke kan se sig selv i et fitnesscenter eller i en idrætsforening. For det er ikke meningen, at vi skal hente nye medlemmer fra idrætsforeningerne, for så rykker vi ikke noget på den store bane,” siger Karin Schultz.

76-årige Lillian Vernersen er netop blevet færdig med dagens træning og har nu sat sig i det tilstødende lokale, hvor the- og kaffekander er sat på en rullevogn. Hun har ikke dyrket motion, før hun startede i Ældre Sagen for fem år siden.

”Vi har faktisk været medlem af Ældre Sagen i mange år, men jeg startede, fordi jeg fik medlemsbladet, og så havde jeg en veninde, som gik på holdet, og jeg vidste, at jeg kendte mange af de andre også, så det var jo dejligt. Og det har virkelig været lykken for mig. Altså det er simpelthen så hyggeligt, og så kan jeg virkelig mærke på min krop, at jeg får noget ud af det. Både fysisk men lige så meget socialt. Jeg savner det, når jeg ikke kommer af sted i ferien f.eks, for nu kender man jo så mange hernede, og vi snakker og har det sjovt,” smiler hun og spørger:

”Må jeg godt gå over og drikke kaffe nu?”

Og således slutter hvert hold med en omgang varm kaffe eller the, en sang fra højskolesangbogen og en snak om stort og småt.