Aftenskolekursister søger ny viden og faglighed

I en tidligere artikel bragt på vifo.dk fremgår det, at aftenskolerne gennem deres tilbud kan understøtte kursisternes mentale sundhed og trivsel. En grundlæggende forudsætning for, at aftenskolerne kan udleve dette potentiale, er selvsagt, at kursisterne også i fremtiden finder hen i aftenskolerne.

Det store spørgsmål er derfor, hvorfor kursisterne vælger at gå på aftenskole? Også dette spørgsmål er belyst i Vifos undersøgelse blandt aftenskolekursister i Aalborg Kommune.

Som figur 1 viser, har mere end halvdelen af kursisterne sat kryds ved lysten til at lære nyt, da de blev bedt om at vælge op til tre af de væsentligste årsager til, at de går på aftenskole. På andenpladsen kommer muligheden for at dyrke sin hobby, mens cirka en fjerdedel af kursisterne har valgt hensynet til det fysiske helbred, og at aftenskoleaktiviteterne som sådan gør dem glade. 

Figur 1: Årsager til at gå på aftenskole

Søjlerne viser, hvor stor en andel af respondenterne der har angivet de respektive årsager til, at de går på aftenskole (i pct.). Kursisterne har haft mulighed for at sætte maksimalt tre kryds. n = 1025.

Interessant er det, at kun 18 pct. har sat kryds ved det sociale samvær. Dermed ikke sagt, at det sociale samvær er uden betydning, når først kursisterne er på aftenskolen. Undersøgelsen tyder imidlertid på, at det overvejende er andre forhold ved aftenskolernes tilbud, som tiltrækker kursisterne. Dog betyder det sociale samvær mere for de kursister, der går på hold tilpasset en særlig målgruppe, end for de øvrige kursister, og ældre kursister lægger større vægt på det sociale samvær end de yngre kursister.

Kursisternes bevæggrunde varierer på tværs af fag

Det er dog ikke nødvendigvis de samme faktorer, der motiverer en væver, en kursist på et yogahold og en kursist på et IT-hold. Som figur 2 viser, er der stor variation i drivkraften på tværs af fag.

På de grundlæggende fag, som blandt andet omfatter sprog og IT-undervisning, er lysten til at lære nyt helt dominerende. Hele 86 pct. har valgt denne årsag, mens 40 pct. har lagt vægt på muligheden for faglig udvikling. Læring og faglighed er dermed i særlig grad i højsædet for disse kursister.

På bevægelsesfagene har kursisterne ikke overraskende stort fokus på at arbejde med det fysiske helbred og få motion.

Endelig er der på de manuelle fag mere end tre fjerdedele, der lægger vægt på muligheden for at dyrke deres hobby. Lysten til læring scorer imidlertid også højt her og er valgt af 50 pct. af kursisterne. Endelig lægger mere end en tredjedel af kursisterne på de manuelle fag vægt på, at det gør dem glade at gå på aftenskole.

Figur 2: De tre vigtigste årsager til at gå på aftenskole – fordelt på fag

Figuren viser de tre årsager, som flest kursister vælger fordelt på fag. n for: grundlæggende fag = 250, bevægelsesfag = 374, manuelle fag = 242.

Faglige interesser er afgørende for valget af hold

Når det i stedet handler om valget af det konkrete aftenskolehold, er den faglige interesse for det specifikke fag helt afgørende. Mere end 80 pct. anser det som ’meget vigtigt’ (figur 3). Et mere praktisk forhold som undervisningstidspunktet har dog også stor betydning for mange kursister.

Når aftenskolekataloget kommer ind af døren, fokuserer de fleste kursister dermed først og fremmest på det konkrete fag, og dernæst på, hvorvidt tidspunktet kan passe ind i hverdagen. 

Figur 3: Vigtighed af årsager til valget af hold

Figuren viser, hvor vigtige de respektive årsager var for valget af hold (i pct.). Spørgsmålsformulering: ”Vurdér hvor vigtige følgende grunde var for valget af dette hold” (det hold kursisten sidst har været til undervisning på). *Særaftale ml. aftenskolen og arbejdsplads/uddannelsessted. n = 944.

Den tredje vigtigste grund er ifølge kursisterne, at holdet har en dygtig lærer. Knap halvdelen af kursisterne ser dette som ’meget vigtigt’. Det hænger godt sammen med, at de vigtigste egenskaber hos en aftenskolelærer ifølge kursisterne er, at vedkommende er fagligt dygtig, god til at lære fra sig og til at tilrettelægge og tilpasse undervisningen. Kvaliteten af undervisningen er dermed helt central. Særligt de ældre kursister, som ofte har gået på det samme hold i mange år, lægger vægt på lærerens dygtighed.

Kontinuiteten i deltagelsen er generelt vigtig for mange kursister: Mere end 40 pct. oplever det som ’meget vigtigt’, at de også gik på holdet sidste år. Det tyder på, at der ofte er tale om hold, hvor de samme kursister mødes sæson efter sæson for at dyrke deres interesser. Undersøgelsen viser da også, at en fjerdedel af kursisterne har fulgt det samme hold i mere end fem år, hvilket i sig selv er endnu et tegn på det sociale samværs betydning for mange kursister.  

I den anden ende af skalaen ses aftenskolernes politiske holdning som den faktor, klart færrest kursister oplever som vigtig. Stort set ingen kursister ser det som ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’. Også i undersøgelsens kvalitative del giver kursisterne klart udtryk for, at det er indholdet og ikke udbyderen, som er vigtige for dem, når de skal vælge hold.

Faglighed og nicheprægede fag er aftenskolernes styrke

Samlet er det først og fremmest fagets indhold og interessen for dette, som er de altafgørende faktorer for kursisternes valg af hold. Det hænger godt sammen med, at lysten til at lære nyt er den mest udbredte årsag til, at kursisterne i det hele taget dyrker aktiviteter i aftenskoleregi. Endelig er der god sammenhæng med kursisternes selvvurderede udbytte, hvor 86 pct. af kursisterne angiver, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ har lært noget, de kan bruge i deres fritid.

Undersøgelsen tyder dermed på, at en af aftenskolernes helt store styrker er det brede fagudbud og muligheden for at udbyde nicheprægede fag, så lysten til læring også fremadrettet kan imødekommes på tværs af interesser, aldersgrupper og køn.