Aftenskoler, folkeuniversitet og daghøjskoler: Vi savner anerkendelse

Når en kontanthjælpsmodtager hjælpes videre til uddannelse via en daghøjskole, når en ældre dame lærer at tjekke sin e-boks på et it-kursus på aftenskole, eller når en person får ny viden om politik ved et af Folkeuniversitetets foredrag – så gavner det samfundet.

Men aktørerne i folkeoplysningens voksenundervisning står med en fælles oplevelse af, at de ikke bliver set og hørt af politikerne.

”Folkeoplysningsområdet er underbelyst,” siger Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitet i Aarhus, Herning og Emdrup.

”Vi mangler, at der bliver set på, hvordan aktiviteterne styrker demokrati og medborgerskab, som er det nye krav i Folkeoplysningsloven fra 2011. Er alt lige godt? Folkeuniversitetet løser en vigtig opgave ved at gøre universiteternes viden tilgængelig for almindelige mennesker, men vi har ikke bevågenhed hos politikerne.”

Underbelyst og usynlige

Daghøjskolerne er den del af folkeoplysningen, som har kontakt til flest personer på samfundets rand. Men heller ikke her oplever man at blive taget alvorligt af politikerne:

”I al den lovgivning, der er relevant for daghøjskoler, er vi stort set usynlige,” påpeger Randi Jensen, sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen.

”Vi giver nogle mennesker motivation til uddannelse og job og hjælper dem i en ny retning, og vi har brug for, at vores resultater kommer frem. Vi vil gerne være en del af viften af tilbud.”

I aftenskolen FO-Aarhus oplever leder Torben Dreier, at der er en myte om, at aftenskoler altid laver det samme.

”Det gør vi ikke. Vi har hele tiden gang i nye tiltag for nye målgrupper. Men vi er ikke gode nok til at fortælle, hvor meget gavn, vi egentlig gør for samfundet,” siger han.

Kun 5-7 pct. af de folkeoplysende aktiviteter hos FO-Aarhus er traditionel aftenskole, resten er projekter, fx afklaringsforløb for særlige grupper, en sprogskole mv.

Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, der er paraply for 34 organisationer, kalder folkeoplysningen ’en stille succes’:

”Vi regner med, at der er ca. 1 mio. deltagere årligt, men området bliver ikke anerkendt som så væsentligt, som det faktisk er. Voksenundervisningen leverer konkrete, reelle og meget fleksible bidrag til samfundet, men der er for lidt dokumentation af dens betydning.”

Retorikken udvander folkeoplysningen

 Måske bærer folkeoplysningens aktører selv et vist medansvar for, at folkeoplysningen ikke står stærkere på den politiske dagsorden.

”Det er for uambitiøst, hvis alene dét, at deltagerne er sammen på et hold på tværs af baggrund og alder er nok til, at det er ’folkelig oplysning’. Det udvander begrebet,” mener rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus, Herning og Emdrup, Sten Tiedemann.

”Retorikken er strakt for langt. Vi skal finde et sprog, som er mere dækkende. Et zumbahold giver en masse godt: Livskvalitet, trivsel, nye venskaber, netværk og sammenhold. Men det er svært at argumentere for, at zumba på aftenskole er mere folkelig oplysning end zumba i et fitnesscenter. Hvordan gavner zumba demokrati og medborgerskab? Sproget er for langt væk fra det, man gør. Det betyder, at alle på folkeoplysningsområdet står på et skrøbeligt grundlag,” siger han og henviser til 2002, hvor tilskuddet til voksenundervisningen blev beskåret kraftigt.

I Aarhus oplever Folkeuniversitetet i disse år en sand medlemseksplosion med 63.000 deltagere i 2013 mod 7.000 i år 2000. På landsplan var der 139.000 deltagere i 2012.

”Vi klarer os på trods. Grundbevillingen dækker kun 5 pct. af vores udgifter. Vi har en egenfinansiering på 80 pct. Men vi er gode til at lave partnerskaber og løser en del af Aarhus Universitets formidlingsopgave, og vi er stolte af at gøre viden tilgængelig for de fleste for dét, en biografbillet koster. Det bør anerkendes af politikerne.”

Savner politisk prioritering

Sten Tiedemann mener, der mangler en politisk prioritering blandt de ’oplysende’ aktiviteter.

”Er zumba-timer og et forløb om dansk politik lige vigtige for samfundet? Skaber de aktive medborgere i lige høj grad? Der bør i min optik være en formidling af viden og indsigt, før vi kan tale om ’oplysning’. På Folkeuniversitetet får vi 14,7 mio. kr. årligt + gratis lokaler. Aftenskolerne, der især har mange kreative fag og bevægelsesfag, får 300 mio. kr. årligt,” påpeger han.

”Politikerne skylder at prioritere aktiviteterne. Idrætten har været god til at vise, hvor meget de sparer samfundet for i sundhedsudgifter. Vi mangler i voksenundervisningen at få undersøgt, hvordan vi styrker demokratiet og det aktive medborgerskab eller på anden vis skaber værdi.”

Kommunerne kan allerede nu prioritere, hvad de vil støtte, også helt ned på fag, og det er enkelte steder gået ud over netop zumbahold, fortæller Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd. Han mener dog ikke, man skal styre feltet for stramt:

”Folkeoplysningen skal have frihed til at udvikle sig, udfordre vante måder at gøre tingene på og være en del af den tid, man lever i. Politikerne skal forholde sig til folkeoplysningen, men folkeoplysningen skal også forholde sig til sig selv og se, om man er på rette vej.”

Urimelige kommunale forskelle

Mange kommuner har skåret dramatisk ned på tilskuddene, og det er en stor udfordring for voksenundervisningen:

”Vilkårene er så udsultede i nogle kommuner, især i landområderne, at det reelt er svært at skabe aktivitet. I landdistrikterne var aftenskolen ofte det eneste kulturelle tiltag,” påpeger Per Paludan Hansen.

De 10 kommuner, som afsætter flest penge til voksenundervisning, bruger i gennemsnit 111,70 kr. pr. indbygger, mens de 10 kommuner, som afsætter mindst, i gennemsnit bruger 11 kr. pr. indbygger, viser et notat fra Dansk Folkeoplysnings Samråd baseret på regnskaber fra 2012.

”Der er urimeligt store forskelle fra kommune til kommune. Ministeriet og Folketinget må tage ansvaret for at skabe mere lige vilkår. Der er brug for et lovbestemt minimumtilskud,” mener han.

Også daghøjskoler lukker i landområderne, og det er ærgerligt, mener sekretariatsleder Randi Jensen fra Daghøjskoleforeningen:

”Sociale problemer findes også på landet, og der er ikke andre uddannelsestilbud. Det er en generel udfordring, at de stærke ligger i overhalingsbanen, mens de svage står udenfor.”

Siden 2002, hvor daghøjskoleloven blev afskaffet, er antallet af daghøjskoler raslet ned fra 129 til ca. 35. Aktiviteten er dog ikke faldet tilsvarende. De daghøjskoler, der har overlevet, er betydeligt større end dengang, og så er nogle daghøjskoler blevet en del af oplysningsforbundenes virke. Daghøjskolerne har ca. 3.500 årselever, dvs. elever á 40 uger, hvilket svarer til 10-15.000 personer.

Daghøjskoler mangler fundament

”Daghøjskolerne løfter nogle krævende samfundsmæssige opgaver med udsatte grupper. Via individuelle læringsforløb inden for et rummeligt fællesskab lykkes det at give mennesker, der har opgivet at komme i arbejde, lyst og motivation til at tage ansvar for deres liv og komme videre i uddannelse og job, og det har vi dokumentation for,” siger hun.

”Men der er nogle barrierer, som gør, at potentialet ikke udfoldes fuldt ud: At kommunerne kan vælge at lade være med at støtte daghøjskoler. At vi ikke tænkes ind i lovgivningen, fx i den nye kontanthjælpsreform. Her pålægges unge at uddanne sig, og det nytter ikke, hvis de ikke er motiverede.”

En synlig anerkendelse og blåstempling af arbejdet, fx i form af et lovbestemt grundtilskud, står højt på ønskelisten. Det ville give daghøjskolerne et økonomisk fundament.

Dyrere kurser på aftenskoler

For aftenskolerne er det vigtigt at blive ved med at udvikle aktiviteterne, så de er væsentlige for brugerne og skaber fællesskab, debat og engagement, mener FO-Aarhus-leder Torben Dreier.

”Vi skal skabe debat og samtale om samfundet. Deltagerne på et syhold kommer for at lære at sy, men de får meget mere med: Mødet med andre mennesker, meningsudveksling og nye input. Det skal vi blive bedre til at fortælle om,” siger han.

Aftenskolerne har fra 2002 til 2013 mistet 46,1 pct. af tilskuddet, fra 581,9 mio. kr. til 313,5 mio. kr. På FO-Aarhus betyder det højere priser:

”Der er brug for en ordning, som sikrer, at mennesker med stram økonomi også har råd til at deltage. Man bør vægte nogle fag tilskudsmæssigt i forhold til særlige grupper, fx it, dansk og matematik,” mener leder Torben Dreier.

Desuden vil han gerne have mulighed for at lave flere aktiviteter under ’fleksible tilrettelæggelsesformer’. Det giver mulighed for at bryde nogle af de stive rammer, aftenskoler skal gebærde sig inden for, uden at tilskuddet falder væk. Loftet på 36 pct. af aktiviteterne burde droppes, mener han.

Per Paludan Hansen fra Dansk Folkeoplysnings Samråd er også formand for den europæiske forening for voksenundervisning EAEA, og han oplever, at der skeles misundeligt til folkeoplysningens bidrag til den danske samfundsmodel fra resten af Europa:

”Folkeoplysningen spiller ind på hele vores samfund og dets opbygning. Men den nedprioriteres i dag. De folkeoplysende institutioners største udfordring er at gøre tiltagene aktuelle og moderne, så de er relevante for borgerne. Folk zapper mere mellem forskellige tilbud, og vi kan se, at der er en skæv alders- og kønsfordeling blandt deltagerne. Det skal der arbejdes med,” siger han.

”De folkeoplysende institutioner skal huske at tage deres idégrundlag og betydning alvorligt. Vi har en særlig metode og tilgang, og den skal være tydelig, for ellers kunne det offentlige lige så godt lave vores tiltag.”