Aftenskoler: Ja tak til ny model for lokaletilskud

En stor del af aftenskoleholdene i Aalborg Kommune er flyttet til mere tidssvarende lokaler, efter at kommunen indførte en ny model for lokaletilskud i starten af 2018.

”Mit bud er, at der står betydeligt færre tomme aftenskolelokaler rundt om i kommunen nu end før. Sådan er det i AOF, og jeg tror, det gælder generelt,” siger Bo Jørgensen, formand for kommunens aftenskolesamvirke og forretningsfører hos AOF Nordjylland.

En bedre udnyttelse af lokalerne og af de ca. 4,6 mio. kr., der går til lokaletilskud, var netop et af kommunens mål med den ’omkalfatring’, som aftenskoleområdet – med fritidschef Erik Kristensens ord – har undergået.

”Vi ønskede en model, der prioriterer udvikling og aktiviteter, og som er mere gennemsigtig end den gamle, så vi kunne få ryddet op i vores gamle særaftaler om lokaler. Det har vi fået. I den nye model følger pengene aktiviteten, og de skoler, der laver meget aktivitet, får også mere i tilskud. Samtidig er modellen lettere at administrere, og vi har fået et bedre overblik over lokalesituationen,” siger han og tilføjer:

”Mit indtryk er, at aftenskoleholdene generelt har fået bedre og mere tidssvarende lokaler, der passer til aktiviteterne.”

Ny organisering og dyrere hold i faglokaler

Lederne af de tre store aftenskoler i kommunen, AOF Nordjylland, FOF Aalborg og Fokus Folkeoplysning, som sammen står for 66 pct. af aftenskoleaktiviteten i kommunen, er godt tilfredse med den nye ordning. Den giver mulighed for, at de hurtigt kan etablere nye hold med et lokaletilskud, de kender på forhånd, lyder det.

De tre aftenskoler har alle, mere eller mindre som en konsekvens af modellen, ændret deres lokalesituation og organisering markant. Fokus Folkeoplysning og FOF Aalborg har samlet deres aktiviteter i nye domiciler, mens AOF Nordjylland går den modsatte vej og i højere grad decentraliserer undervisningen, så der tilbydes hold rundt om i områderne, hvor folk bor.

Undervisning i faglokaler bliver dog ramt uhensigtsmæssigt af den nye ordning, påpeger de tre skoleledere. Faglokaler udløser samme tilskud som al anden undervisning, selv om lokalerne ofte er meget dyre at etablere eller leje.

Læs mere: Ny tilskudsmodel gør aftenskolekurser i faglokaler dyrere

Pengene følger nu aktiviteterne

Efter den nye model får aftenskolerne et lokaletilskud på 120 kr. pr. undervisningstime til egne og lejede lokaler. Der bliver ikke skelnet mellem faglokaler og almindelige lokaler. Hvis kommunen kan stille lokaler til rådighed, koster de 10 kr. pr. undervisningstime i gebyr, hvilket er det halve af tidligere.

Tidligere gav kommunen et tilskud på 80 pct. af aftenskolernes konkrete udgifter til lokaler, det vil sige til husleje, varme, el, vedligehold, rengøring osv. Det er lidt mere end lovens minimumskrav på 75 pct. af udgifterne.

En væsentlig forudsætning for, at den nye model bliver taget godt imod hos aftenskolerne, er, at aftenskolerne ligesom tidligere ud over lokaletilskuddet får tilskud til alle de aktiviteter, de sætter i gang, med 100 pct. af de tilskudsbrøker, der er besluttet af kommunen.

Det burde måske være en selvfølge, men ifølge Vifos undersøgelse ’Folkeoplysningen i kommunerne’, der er baseret på tal fra 2014, gav 26 pct. af kommunerne faktisk mindre end de tilskudsbrøker, de selv havde vedtaget. Helt aktuelt giver Aarhus Kommune i 2019 f.eks. kun 76 pct. af det tilskud, kommunens aftenskoler er berettiget til ifølge kommunens vedtagne tilskudsbrøker.

Da pengene afregnes bagud, ved aftenskolerne i disse kommuner aldrig helt, hvor mange penge de kan få i tilskud, når de sætter noget nyt i gang, og derfor kan de være tilbageholdende med nye initiativer. Den situation er aftenskolerne i Aalborg altså fri for. Samtidig giver de nye lokaletilskudsprocedurer nogle andre muligheder, og det sætter Michelle Flyvholm, skoleleder hos FOF Aalborg, pris på:

”Den nye lokaletilskudsmodel betyder, at vi tænker i aktivitet på en anden måde. Har vi et lokale stående, kan vi hurtigt lave et nyt hold, og vi er sikret et tilskud, vi kender. Så vi kan tage hurtige beslutninger. Før skulle vi have en ny aktivitet godkendt hos kommunen,” siger hun.

Samler deres aktiviteter i nye domiciler

FOF Aalborg har opsagt alle lejemål og samlet alle aktiviteter undtagen Malerskolen i en tidligere administrationsbygning, som aftenskolen har lejet i sydbyen. Tidligere ejede FOF Aalborg og AOF Nordjylland Kjellerupgade Skole i midtbyen sammen, men den er nu solgt til kommunen. Salget tog tid, så de to aftenskoler har været på en overgangsordning for tilskud frem til august 2019.

”Vores hold lå meget spredt rundt om i byen før, og vi har længe gerne villet samle dem for at få den dynamik, der opstår, når man er under fælles tag og kan udnytte hinanden og lokalerne bedre. Så den nye model blev det skub, der skulle til, for at vi kom i gang,” fortæller Michelle Flyvholm.

Også for Fokus Folkeoplysning blev modellen anledningen til at skabe et nyt domicil. Skolen har købt en tidligere tobaksfabrik på Strandvejen i Aalborg og gennemrenoveret bygningerne, fortæller skoleleder Bjørn Salling.

”Vores gamle lokaler var ikke tilstrækkelige i forhold til de udviklingsplaner, vi har, og vi kunne jo ikke sende regningen for renovering af 4.000 kvadratmeter til kommunen og forvente at få 80 pct. betalt. Så vi var bekymrede for at blive låst fast i gamle lokaler. Den nye model er årsagen til, at det nye byggeri kunne lade sig gøre,” siger han.

”Nu har vi fire sale til vores mange yogahold, vi har gode fællesområder med gratis kaffe, og vores socialøkonomiske virksomhed KaffeFair har café og restaurant i huset. Det giver mulighed for at udvide oplevelsen: Når KulturKlubben mødes, kan de starte med brunch i cafeen, og folk på f.eks. efterfødselshold kan drikke en kop kaffe eller the sammen efter undervisningen.”

Han peger dog på, at man skal være opmærksom på, at kommunen ikke giver lokaletilskud til fællesområder og de omkostningstunge omklædningsfaciliteter, der er nødvendige, når man har mange bevægelseshold.

”Der foregår masser af folkeoplysning i omklædningen og på fællesområderne. Ofte tales der ikke så meget ved selve undervisningen, men bagefter vendes verdenssituationen, børneopdragelse, politik og meget andet ude i fællesområdernes hyggekroge eller i cafeen,” påpeger han.

I AOF Nordjylland decentraliserer man derimod undervisningen og etablerer hold der, hvor folk bor. Den nye model understøtter netop, at aftenskoler kan åbne hold i forsamlingshuse og andre lokaler, der ikke tidligere har været brugt til aftenskoleundervisning, og få tilskud til det, forklarer Bo Jørgensen.

”Vi oplever en stærk tendens til, at folk gerne vil gå til undervisning sammen med andre fra området. Det lokale fællesskab trækker, og så kan de godt gå lidt på kompromis, hvad angår selve faget,” siger han.

Animerer til at spare på energien

Alle tre skoleledere foretrækker den nye model frem for den gamle. Bjørn Salling fra Fokus Folkeoplysning siger: 

”Nu kan vi f.eks. leje vores lokaler ud til møder og andre private tiltag. Det gjorde vi ikke før, fordi det kostede administration, og vi blev modregnet i indtægten. Men vi vil gerne have, at lokalerne er tilgængelige for mange.”

Han fremhæver også, at det nu kan betale sig at indføre energisparetiltag. Før fik aftenskolerne 80 pct. af el- og varmeregningen betalt af kommunen. Nu scorer skolen selv gevinsten, hvis der spares på energien.

Michelle Flyvholm fra FOF Aalborg peger på, at modellen udfordrer sæsonerne. For hvorfor have tomme lokaler stående uden for sæsonen, når man kunne skabe korte hold, som oven i købet ofte er populære hos deltagerne?

Bo Jørgensen, der også er formand for Aftenskolesamvirket i byen, var i sin tid bekymret for, om den nye model ville være en spareøvelse. Det er han ikke længere.

”Jeg tror, modellen vil føre til, at der kommer mere aktivitet. Måske så meget, at der bliver et pres på kommunens økonomi. Det bliver interessant at se, hvordan kommunen vil tackle det,” siger han.

Der er endnu ikke overblik over, hvad modellen betyder for kommunens aftenskolebudget, fortæller fritidschef Erik Kristensen, men der er ikke fjernet penge fra området.

”Vores håb er, at den nye tilskudsmodel er så attraktiv, at den er med til at styrke aftenskolerne generelt til glæde for kommunens borgere,” siger han.