Aftenskoler stimulerer medborgerskab hos de allerede aktive

240.000 svenskere over 65 år deltager i såkaldte studiecirkler, der bedst kan sammenlignes med aftenskolehold herhjemme. En antal, som i denne aldersgruppe, er øget betragteligt over de senere år.

En ny svensk rapport udgivet af Folkbildningsrådet med titlen ’Cirkeldeltagara efter 65 – livskvalitet och aktivt medborgerskap’ sætter nu fokus på seniorers deltagelse i studiecirkler for at undersøge, om der er overensstemmelse mellem de mål, staten sætter for støtten til folkeoplysningen, og den virkelighed, der udspiller sig i studiecirklernes virksomhed.

Konklusionen er, at effekten i høj grad afhænger af de enkelte kursister og deres øvrige engagement i samfundet. De allerede samfundsengagerede bliver endnu mere aktive, mens effekten er mindre hos de øvrige kursister.

Rapporten tager udgangspunkt i det seneste regelsæt om folkeoplysning fra den svenske regering (Prop. 2013/14: 172), hvori der er formuleret fire mål med statens støtte til folkeoplysningen:

1. At støtte virksomhed som bidrager til at styrke og udvikle demokratiet
2. At bidrage til at gøre det muligt for borgere at påvirke deres egen livssituation og skabe engagement til at deltage i samfundsudviklingen
3. At bidrage til at udjævne uddannelseskløfter og øge dannelses- og uddannelsesniveauet i samfundet
4. At bidrage til at øge interessen for og deltagelsen i kulturlivet

Det er disse fire mål, der er fokus på i rapportens empiriske analyser, som er baseret på både fokusgruppeinterviews, registerdata og en spørgeskemaundersøgelse blandt cirkeldeltagere over 65 år. I analysen er de ovenstående noget abstrakte mål operationaliseret gennem teoretiske perspektiver på social kapital, medborgerskab og demokrati.

Aktive bliver mere aktive

Blandt de mest væsentlige resultater i rapporten er det faktum, at deltagelsen i studiecirkler ikke pr. automatik medfører aktivt medborgerskab, men at den kan gøre det hos nogle kursister.

Resultaterne viser, at de deltagere, som i forvejen er aktive i frivillig arbejde, i højere grad oplever, at de kan anvende erfaringer og kundskaber fra studiecirklerne i andre samfundsmæssige sammenhænge. Eksempelvis angiver godt halvdelen af de deltagere, som generelt har et høj frivilligt engagement, at de i høj eller nogen grad anvender de kundskaber, som er opnået i studiecirkler, i andre sammenhænge, mens dette i langt mindre grad er tilfældet med de deltagere, som generelt har en lav grad af frivilligt engagement.

Samlet er der flere indikationer på at de, der er aktive, bliver mere aktive af at deltage i studiecirkler, mens de passive i vid udstrækning forbliver passive. Rapportens forfattere peger dog på, at der er behov for yderligere undersøgelser for at afdække, hvorvidt studiecirklerne også når de grupper, som ikke i forvejen er aktive.

Det er også interessant, at deltagernes generelle frivillige engagement varierer, alt efter hvilken type af studiecirkel de deltager i. Således er der en klar tendens til, at der er væsentligt flere deltagere med et højt frivilligt engagement i de studiecirkler, der er oprettet af enkeltpersoner, som går sammen, end de studiecirkler der er oprettet og udbudt af studieforbundene selv. Dette indikerer, at de forskellige typer af studiecirkler tiltrækker forskellige typer af medborgere.

Generelt har en klar majoritet af deltagerne dog en klar opfattelse af, at deltagelsen i studiecirkler øger deres trivsel og velbefindende. Hele 63 pct. angiver, at de i høj eller nogen grad har oplevet øget trivsel.

Her er det interessant, at oplevelsen af studiecirklernes betydning for trivslen er betydeligt større i de studiecirkler, hvor deltagerne selv har indflydelse på tilrettelæggelsen af møderne, end i de cirkler, hvor det er studieforbundet eller cirkellederen, som bestemmer indholdet. Aktiv involvering og medbestemmelse ser dermed ud til at forstærke oplevelsen af øget trivsel.

Funktionshæmmede får størst udbytte

Selvom engagement tilsyneladende avler engagement blandt de ressourcestærke, er der også resultater, som peger i retningen af, at studiecirklerne når nogle af de udsatte grupper i samfundet.

Der er en høj andel af funktionshæmmede blandt deltagerne i studiecirklerne, og analysen tyder på, at de funktionshæmmede deltagere i højere grad end de ikke-funktionshæmmede oplever et personligt og samfundsmæssigt udbytte af deltagelsen i studiecirkler.

Eksempelvis er der 20 pct. af de funktionshæmmede deltagere i studiecirkler, som i høj grad oplever, at de har fået mere selvværd som følge af deres deltagelse i studiecirkler. Til sammenligning er der kun 4 pct. af de ikke-funktionshæmmede deltagere, som oplever dette i høj grad.

Deltagernes kulturelle udbytte er et andet eksempel, hvor de funktionshæmmede oplever et relativt større udbytte: 20 pct. af de funktionshæmmede deltagere oplever, at de er blevet mere kreative, mens dette kun er tilfældet for 10 pct. af de ikke-funktionshæmmede. Samlet tyder analysen på, at studiecirklerne kan give nogle særlige muligheder for funktionshæmmede ældre.

Faglig kvalitet og pris hænger sammen

I forhold til statens mål om, at folkeoplysningen skal udjævne uddannelsesforskelle og højne uddannelses- og dannelsesniveauet i samfundet, oplever 90 pct. af deltagerne, at de i en eller anden grad har forbedret deres færdigheder som følge af deres deltagelse i studiecirkler – 35 pct. i høj grad.

Derudover angiver næsten halvdelen af cirkeldeltagerne, at det har været gratis for dem at deltage i studiecirklen. Dette gælder primært for cirkler oprettet af foreninger eller grupper af enkeltpersoner. Der er dermed gode muligheder for at deltage i studiecirkler på tværs af indkomstgrupper i samfundet. Cirka 40 pct. angiver, at de har betalt under 1.000 kr. for at deltage, mens cirka 10 pct. har betalt mere end 1.000 kr.

Prismæssigt er det imidlertid interessant, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor meget deltagerne har betalt for deres deltagelse og det faglige udbytte, de vurderer at have fået.

50 pct. af de deltagere, som har betalt mere end 1.000 kr. for deltagelsen, angiver, at deltagelsen i høj grad har forbedret deres viden og færdigheder, mens dette kun er tilfældet for under 30 pct. af de deltagere, som angiver, at deltagelsen var gratis.

Samlet indikerer resultaterne, at der er en sammenhæng mellem prisen og kvaliteten målt på fagligt udbytte. Selvom der er gode muligheder for cirkeldeltagelse på tværs af indkomstgrupper, kan der dermed være forskel på, hvilke typer af studiecirkler de enkelte grupper deltager i.

Opnår staten sine mål med støtten?

På baggrund af analysen er det ifølge forfatterne vanskeligt at give et entydigt svar på, hvorvidt staten samlet opnår sine mål med støtten til folkeoplysningen. Dels på grund af de abstrakte mål om medborgerskab og demokrati, og dels på grund af den klassiske diskussion om hønen eller ægget: Tiltrækker studiecirklerne borgere, som i forvejen er aktive, eller er det deltagelsen i sig selv, som fremmer samfundsengagementet?

Resultaterne indikerer, at de aktive i højere grad end de passive anvender udbyttet fra studiecirklerne i andre samfundsmæssige sammenhænge. Dette tyder på, at der er en sammenhæng, men ikke en automatisk sammenhæng mellem deltagelsen i studiecirkler og et aktivt demokratisk medborgerskab.

Men ifølge forfatterne er der også behov for yderligere undersøgelser til en nærmere afdækning af, om studiecirklerne når de grupper, som ikke er aktive i andre sammenhænge. Undersøgelsen tyder dog på, at studiecirklerne har et særligt potentiale i forhold til funktionshæmmede deltagere.

Samlet viser undersøgelsen, at cirkeldeltagerne i vid udstrækning har en positiv opfattelse af studiecirklernes betydning for deres trivsel og velbefindende, hvilket i sig selv kan ses som en væsentlig samfundsmæssig værdi.