Aftenskoler udfylder en niche i senioridrætten

Når danske børn dyrker idræt, sker det typisk i idrætsforeninger, og voksne danskere vælger oftest at være aktive på egen hånd. Aftenskolerne er noget længere nede på listen over de mest populære organisatoriske rammer at bevæge sig og være aktiv i.

Blandt alle voksne danskere over 16 år angiver kun 3 pct., at de inden for det seneste år har dyrket en eller anden form for motionsaktivitet i regi af aftenskoler. Dette kan sammenlignes med de 56 pct. af alle voksne danskere, der dyrker idræt i en eller anden organiseret form.

Men det er samtidig tydeligt, at aftenskolerne vinder indpas i takt med at alderen stiger. Således er andelen af aktive i aftenskoleregi oppe på fire pct. blandt 60-69-årige og fem pct. blandt folk over 70 år.

Figur 1: Organisatoriske rammer for danskernes idræt i forskellige aldersgrupper

De fysiske aktiviteter på aftenskolerne er klart mest populære blandt kvinder, der tegner sig for ni ud af ti idrætsaktive på aftenskoler. Aftenskolerne har altså fundet sin niche blandt de lidt ældre kvinder. Blandt kvinder over 60 år har næsten hver tiende (9 pct.) således dyrket en eller anden motionsaktivitet i regi af aftenskoler, som dog stadig overgås af organisering i private centre og foreninger med henholdsvis 16 og 36 pct. aktive i samme gruppe. Mest populært er det blandt ældre kvinder, og voksne danskere i det hele taget, at være idrætsaktiv på egen hånd. Det gør 44 pct. af kvinderne over 60 år.

Samme aktiviteter – forskellige aktive

I fælles forståelse med den foreningsorganiserede del af idrætten (se boks) begrænser aftenskolernes motions- og bevægelseshold sig i store træk til yoga, dans og gymnastik i forskellige variationer, ofte orienteret mod særlige målgrupper (mor/barn, seniorer, genoptræning, etc.).

Figur 2: De mest populære idrætsaktiviteter efter organiseringsform

* (inkl. afspænding og meditation)

** (inkl. step/pump eller lignende holdtræning)

Det er derfor ikke overraskende, at disse aktiviteter skiller sig ud i undersøgelsen af idrætsaktiviteter i aftenskoleregi med gymnastik, yoga og aerobic/zumba som de tre oftest dyrkede aktiviteter blandt de danskere, der er motionsaktive i aftenskoleregi. Aftenskolernes ’markedsandele’ inden for disse aktiviteter er dog stadig begrænsede, idet kun 7 pct. af voksne gymnaster er aktive i aftenskoler, 12 pct. inden for yoga og 3 pct. inden for aerobic/zumba.

Der er altså ikke tale om, at aftenskolerne med deres relativt begrænsede udbud af hold med motions- og bevægelsesindhold må nøjes med at tilbyde stærkt specialiserede aktiviteter i periferien af danskernes idrætsvaner. Gymnastik og aerobic/zumba hører således til blandt de mest populære aktiviteter, når voksne danskere vælger at være aktive i en eller anden form for organiseret sammenhæng.

Et modent segment med fremtiden for sig

Selvom der ofte er de samme aktiviteter på programmet i aftenskolerne som i idrætsforeninger og private fitnesscentre, så er der store forskelle på medlemssammensætningen, hvor aftenskolernes særlige seniorappel er tydelig.

De, der dyrker aerobic/zumba i forening eller privat center, er i gennemsnit 41 år, mens de inden for samme aktivitet i aftenskoleregi er 50 år i gennemsnit. De yogaaktive i private centre er i gennemsnit 40 år, mens den samme gruppe udøvere i aftenskolerne er 57 år i gennemsnit.

Den lidt ældre del af den danske befolkning, som aftenskolernes gymnastik- og yogahold har fat i, er i stigende grad i søgelyset i idrætspolitisk som kulturpolitisk sammenhæng. Det sker i erkendelsen af, at der er tale om en befolkningsgruppe, der vil blive større i kommende årtier, og som er med til at redefinere begreber som ’ældre’ og ’alderdom’.

Og aftenskolerne står måske ganske stærkt rustet på det punkt. Frem for alt lader det til, at aftenskolerne har relativt godt fat i sine deltagere. I hvert fald siger tre ud af fire af de aktive i aftenskoleregi i undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner, at de regner med også i de kommende år at være motionsaktive på aftenskolehold. Det er en selvvurderet fastholdelsesgrad, der matcher den, man finder blandt foreningsidrættens medlemmer og fitnesscentrenes kunder.