Aftenskolerne skal komme ud over kataloget

Aftenskolerne kan bedst overleve som en stærk og støtteværdig folkeoplysende kraft i Danmark, hvis de formår at udfordre vanetænkningen og give klare bud på deres rolle i samfundet. Sådan lød ét af budskaberne på Vifos første store konference, Folkeoplysning i Forandring.

”Hvad er aftenskolernes og folkeoplysningens legitimitet i den moderne verden? Hvis vi ikke stiller spørgsmålet selv først, så er der andre, der vil stille spørgsmålet,” konkluderede Marlene Borst Hansen, kulturordfører for de Radikale og formand for oplysningsforbundet Fora.

”For hvorfor er det lige, at man skal yde et pænt offentligt tilskud til yogaundervisning, når man kan gå til yoga i fitness.dk uden tilskud. Hvis man ikke kan svare på det spørgsmål, så skal man ikke modtage offentligt tilskud."

"Folkeoplysningen har så stor legitimitet, at vi godt kan gå ind of diskutere på den bane i stedet for at lukke af for diskussionen,” sagde Marlene Borst Hansen på konferencen i Vejen.

Konferencen satte på sin første dag hele aftenskoleområdets tilstand og udvikling til debat.  For er aftenskolerne i dag gode nok til at matche behovene og forventningerne i det omgivende samfund?

Torben Dreier, der er skoleleder for FO-Aarhus, mente, at aftenskoleområdet skal ’komme ud over kursuskataloget’ for at kunne tiltrække politisk opmærksomhed.

”Vi skal vise, at vi er unikke, så vi får den politiske anerkendelse og får børstet det her støvede image af os, som mange politiske relationer, pressen og så videre har af området,” sagde Torben Dreier, der mener, at aftenskolernes bestyrelser har en opgave i at identificere en vision for deres arbejde.

De bør efter hans mening diskutere, hvad de leverer i forhold til folkeoplysningslovens bredere sigte og ikke bare arbejde for en markedsgørelse af deres kurser.

Det var også grundtanken bag den ny stiftede Aftenskolernes Pris, som ved sin første uddeling tidligere i år bl.a. belønnede aftenskoler for deres mest nytænkende aktiviteter. Et sådan fokus på nytænkning i egne rækker mener Torben Dreier kan være med til at sætte en ny dagsorden.

”Jeg tror, det er en øjenåbner for politikere, hvis vi sætter fokus på nogle samfundsmæssige unikke ting, som vi kan være en del af,” sagde han.

Deltagerne bliver ældre og ældre

Men det er ikke kun i forhold til at få politikernes opmærksomhed, at aftenskolerne er nødt til at tænke nyt. Der er også brug for et større fokus på at tiltrække nye målgrupper, hvis aftenskolerne vil udvikle sig, sagde Malene Thøgersen fra Videncenter for Folkeoplysning udstyret med tal fra Kulturvaneundersøgelserne.

Siden begyndelsen af 1990’erne har andelen af aftenskoledeltagere ligget stabilt på omkring de 8 pct. til trods for et fald på knap 48 pct. i den kommunale støtte siden 2002.

Langt størstedelen af aftenskoledeltagerne er kvinder, og de bliver ældre og ældre, så ”man kunne jo så fristes til at spørge sig selv, om det reelt er de samme der går i aftenskole i 2012, som det var i 1993”, tilføjede Malene Thøgersen.

Hun mener, at aftenskolerne derfor bør overveje, om de ønsker at beholde den ’ekspertrolle’, de har i forhold til de ældre kvinder, eller om der måske skal nye tiltag til for at tiltrække de yngre generationer og mændene.

”Når man ser på den aldersmæssige udvikling, tyder det i hvert fald på, at det ville give rigtig god mening at kigge nærmere på deltagernes profiler, og hvad det er, de forskellige målgrupper efterspørger,” argumenterede Malene Thøgersen.

Friere rammer skal fange nye målgrupper

I forhold til at nå nye målgrupper mente Torben Dreier, at netop udfordringen med at få flere mænd ind på aftenskolerne illustrerer behovet for at tænke i nye tilrettelæggelsesformer og mindre i traditionelle kursusudbud.

”De gange vi forsøger at slå hold op via vores aftenskoleprogram direkte målrettet mænd, så er det karakteriseret af, at de ikke kommer,” sagde Torben Dreier, der til gengæld ofte ser, at en gruppe mænd selv organiserer et hold.

Han opfordrede aftenskoleområdet til at se mod Sverige, hvor studiecirkeltanken skaber nogle friere rammer for grupper til at mødes om en interesse.

Aftenskolerne bør efter hans mening frigøre sig fra ”den rigide tænkning, vi har haft igennem mange år. Vi har mulighed for at afvige fra den, fordi vi har det, der hedder fleksibelt tilrettelagt undervisning, for ellers tænker vi i lønkroner, lønkroner, lønkroner. Prøv at tænke i [nye] rammer i forhold til de grupper, der efterspørger det. ”

Brug for kommunalt engagement

Nytænkning stiller også krav til kommunerne, og som et eksempel på, hvordan kommuner kan arbejde for at skabe bedre rammer for aftenskolerne, var Aalborg Kommune, som i år har igangsat en grundig undersøgelse af området, invitereret til Vejen.

Erik Kristensen, fritidschef i Aalborg Kommune, fortalte, hvordan kommunen trods lovændringen i 2003 valgte at fastholde den samlede økonomiske ramme til området og yde tilskud til alle aftenskolernes aktiviteter for at skabe udvikling på området. 

På et tidspunkt blev det dog nødvendigt at trække i nødbremsen, da der var blevet sat så mange nye ting i gang, at rammen ikke længere kunne bære det. Derfor valgte kommunen at igangsætte en grundig undersøgelse af området for at se, om man kunne få mere ud af pengene.

”Det tog noget tid, før aftenskolerne kunne se fordelen i at sætte hele området til debat og diskussion,” fortalte Erik Kristensen og forklarede, at al det materiale, der blev indsamlet, danner basis i en igangværende analyse af området.

Det er en analyse, som kommunen mener er nødvendig for at kunne skabe den rette udvikling på området.

”I bund og grund er det et spørgsmål om, at vi får sat endnu mere politisk fokus på det her område, så man kan få bedre og mere for de samme penge,” forklarede Erik Kristensen.

”Der er ingen tvivl om, at aftenskoleområdet er så styret lovgivningsmæssigt og så kompliceret i forhold til brøker og procenter, at det gør det sværere at håndtere området og diskutere det politisk.”

Aftenskolernes rolle

Men hvad er så aftenskolernes relevans i det moderne samfund?

”Det er at svare på nogle af de samfundsudfordringer som hele tiden dukker op,” svarede Marlene Borst Hansen.

Når børnefamilier føler sig pressede, eller der er integrationsproblemer, så er det naturlige emner for folkeoplysningen at tage op, forklarede hun. Folkeoplysningen er meget mere end undervisning fra 19-21 en onsdag aften, men for at det kan udfolde sig, kræver det en regulering af loven, erklærede hun.

Men ind til da ”må man prøve at se, hvad vi så kan gøre inden for den eksisterende lov for at bære bredere og nå flere mennesker end de kun 8 pct., der sidder og modtager undervisning en fast dag om ugen,” konkluderede hun.

Erstat mavefornemmelserne med konkret viden

Ligesom deltagerne i panelet mente Per Paludan Hansen, der er formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, at aftenskolerne er nødt til at tænke ud over de faste rammer og det traditionelle fokus på kursuskataloget, hvis de skal skabe politisk opmærksomhed, nå nye målgrupper og leve op til deres samfundspotentiale.

”Er der noget vi kan løse bedre for samfundet? Ja, en hel masse. Derfor er der også brug for, at vi sætter noget frit i forhold til de rammer og vilkår, vi har. Måske er vi lidt for stive i vores styring og vores tænkning i den folkeoplysende voksenundervisning,” erklærede han fra salen.

Men som Erik Kristensen og Marlene Borst Hansen også pegede på, så ændrer man intet, hvis man ikke tør tage en seriøs debat af området og se det efter i krogene.

”Jeg tror, vi har brug for, at Vifo snart kommer på banen med nogle reelle analyser, for at vi dermed får det grundlag, der gør, at vi kan få bragt denne her sektor videre. Lige nu har vi på godt og ondt en debat, der mere går på nogle mavefornemmelser af, hvordan aftenskolerne har det. Så lad os få noget viden, så vi kan slippe aftenskolerne fri,” afsluttede Per Paludan Hansen.