Aftenskolernes fremtid gav livlig debat

’Godnat til aftenskolerne? Har aftenskolerne en fremtid?’

Sådan lød det spørgsmål, Videncenter for Folkeoplysning havde stillet til debatmødet om aftenskolerne i Pilekroen på Folkemødet den 16. juni.

Som debattemaet antydede, er aftenskolerne udfordret af en nedgang i antal skoler over de seneste år, tendens til en centralisering i de større byer og ikke mindst en aldrende kursistkreds. Men debatten tydeliggjorde også, at aftenskoleområdet har mange uudnyttede potentialer og muligheder, som man ikke altid formår at gribe i en presset hverdag.

Aftenskolerne fik indledningsvist en bredside af Liberal Alliances kulturordfører, Leif Mikkelsen, der som tidligere DGI-formand har lang erfaring med aftenskolerne fra forskellige vinkler.

”Er I her endnu,” spurgte Leif Mikkelsen provokerende i sin åbningsreplik og fortsatte med henvisning til tallene på det dalende antal aftenskoler, om man skulle mødes om ti år til afslutningsfest for aftenskolerne.

Leif Mikkelsen roste dog også aftenskolerne for deres evne til at give meningsfulde fritidstilbud til mange mennesker, der ellers ikke ville få muligheden.

”Er der fejl i lovgivningen, eller er der bare mange andre tilbud,” spurgte Leif Mikkelsen, hvilket kunne tolkes som et signal om, at politikerne på Christiansborg måske kan bevæges til at se på tilskudsreglerne på aftenskoleområdet. Samme signal kom da også fra flere andre politikere på Fritid & Samfunds høring om aftenskolerne på Christiansborg tidligere på foråret.

Ifølge formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, er der behov for at justere loven, efter at en lovændring i 2002 omlagde tilskudsmodellen, så kommunerne maksimalt må dække en tredjedel af kursusudgifterne.

”Det har haft den største effekt på faldet i deltagere. Og skaden, som varer ved, er, at (…) kommuner, der vil noget mere folkeoplysningen, har ikke muligheden, fordi man har lagt et loft ind.”

Per Paludan Hansen pegede på, at der er næsten tyve ganges forskel på tilskuddet pr. borger i kommunerne. Han forslog derfor en lovændring, der erstatter det nuværende loft med en et krav om, at kommunerne som minimum skal dække en tredjedel af kursusudgifterne.

”Så ville vi få lagt en bund ind, der ville sikre, at vi havde aktivitet i alle kommuner, og at kommuner, der gerne ville noget mere, også fik muligheden for det,” sagde han.

Behov for synliggørelse og nye samarbejder

Der var blandt de deltagende aftenskolefolk, skoleleder Torben Dreier fra FO-Aarhus og Per Paludan Hansen dog også en erkendelse af, at aftenskolerne skal synliggøre deres rolle bedre og mere proaktivt byde ind i forhold til de udfordringer og muligheder, der løbende opstår i lokalsamfundet. En opskrift, der netop har ført til FO-Aarhus’ succes.

”Aftenskolerne er rigtig dårlige til at markere, hvordan vi i den grad gør en forskel. Det skal vi blive langt bedre til,” sagde Torben Dreier, der samtidig efterlyste, at aftenskolerne mere strategisk samarbejdede om at bruge debatskabende midler og mulighederne for fleksibel tilrettelagt undervisning.

Se Torben Dreiers replik om behovet for mere synlighed fra debatten 

Anden halvdel af debatten bragte erfaringer ind fra andre folkeoplysende aktører som Folkeuniversitetet i Aarhus og Danmarks Biblioteksforening.

Disse aktører har som aftenskolerne udfordringer med at tilpasse sig ny teknologi og muligheder for at indhente information, og de har som aftenskolerne udfordringer nå brede målgrupper, selv om særligt bibliotekerne har godt fat i de unge. Det traditionelle bogudlån er dalende som følge af teknologien, men antallet af fysiske gæster er til gengæld stigende på bibliotekerne.

Det stod klart i debatten, at såvel Folkeuniversitetet som bibliotekerne måske har et bedre kendskab til deres målgrupper og bedre forudsætninger for at følge op på interesse og tidligere deltagelse.  F.eks. har Folkeuniversitetet i Aarhus med stor succes ændret en del af virksomheden, så tematiserede festivaler spiller en stadig større rolle i forsøget på at nå ud til nye målgrupper i befolkningen.

Det overordnede billede af debatten var et ønske om bedre synliggørelse af især aftenskolernes aktiviteter og muligheder og ikke mindst et billede af en sektor, som har mange tilfredse kernekunder, men som lider under stigende gennemsnitsalder blandt brugerne. Frem for alt kan aftenskolerne måske blive bedre til proaktivt at tage aktuelle dagsordener op og dermed gøre sig ’uundværlige’ i lokalsamfundet samt til at eksperimentere mere med formerne for at nå ny målgrupper.

Per Paludan Hansen annoncerede da også ved afslutningen af debatten, at de store landsdækkende oplysningsforbund nu går sammen om at udvikle en fælles strategi og forståelse for, hvad der bør være aftenskolerne og folkeoplysningens samfundsbidrag og samfundsrolle.

Samtidig lancerede Vifo selv et kommende initiativ med Vifo Forum, der netop er tænkt som et tværgående forum for erfaringsudveksling og debat om aktuelle undersøgelser og temaer på det brede folkeoplysende område. Initiativet går i luften sidst på året. Der bliver temaer nok at tage fat på, hvis talelysten på Folkemødet kan bruges som rettesnor.