Aftenskolernes ildsjæle har også brug for efteruddannelse
Aftenskolerne tilbyder efteruddannelse til deres undervisere, men skolerne og underviserne er meget forskellige. Mere end halvdelen af underviserne har ikke fået efteruddannelse, siden de blev ansat, viser en 2016-undersøgelse fra Vifo, som håber snart at kunne opdatere undersøgelsen.
Underviserne på aftenskolerne er en blandet skare. Fælles for dem er, at de brænder for deres fag og gerne vil lære fra sig. Nogle undervisere arbejder få timer om ugen i deres fritid eller som et mindre job, andre har undervisningen på en aftenskole som deres primære indtægt. Nogle er ansat i kort tid og finder derefter nye veje. For andre er jobbet som aftenskoleunderviser ikke bare en kortvarig flirt, men en langvarig karriere.
Også aftenskolerne er forskellige. De spreder sig på et spektrum fra små og selvstændige til store og medlemmer af en organisation som LOF, FOF, DOF, Fora og AOF. De større forbund har ofte bedre mulighed for at tilbyde efter- og videreuddannelse af deres undervisere end de helt små.
”Vi er meget bevidste om, at det er vigtigt med adgang til billig, nem og god efteruddannelse for vores medlemmer,” siger sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund, DOF, Henrik Christensen.
DOF har ca. 280 medlemsskoler, der ligger spredt i hele landet og udbyder aftenskolekurser i et væld af fag fra yoga og keramik til kor og sprog. Aftenskoleunderviserne kan komme på forskellige typer af kurser i DOF’s regi. Både interne kurser i DOF og kurser andre steder, som DOF så yder tilskud til.
Henrik Christensen understreger behovet for at tilføre ny viden.
”Verden står ikke stille, og selv om vi har dygtige undervisere, så sker der også nyt inden for deres fag,” siger han.
For eksempel har DOF haft kordirigenter på kursus i målgruppen af mennesker med lungelidelser som KOL. Det har nemlig vist sig, at ud over bevægelse er korsang godt for mennesker med den type lidelser.
”Det er megaspændende, og underviserne vil gerne have den viden, så de kan gøre noget særligt for den målgruppe,” siger Henrik Christensen.
Ensom som underviser
Irene Jørgensen kan godt genkende behovet for efteruddannelse og lysten til ny viden. Hun underviser i krop og bevægelse – blandt andet hos FOF Hovedstaden. Hun har undervist på aftenskolen lige siden, hun uddannede sig til bevægelsespædagog på Gotvedinstituttet for mere end 20 år siden. Hun har desuden en uddannelse som rytmikpædagog. Begge uddannelser har hun selv betalt.
”Jeg kunne godt tænke mig bedre muligheder for efteruddannelse for aftenskoleundervisere,” siger hun.
Jobbet som aftenskoleunderviser kan godt føles lidt ensomt. Hun kommer tæt på kursisterne, men til gengæld er der langt til kollegerne.
”Jeg savner virkelig kolleger at spejle mig i, for lige nu spejler jeg mig mest i mig selv. Jeg ved selvfølgelig en masse om mit fag specifikt, men jeg vil gerne blive ved at stråle i det, jeg laver, og være en interessant og dygtig underviser med opdateret viden,” siger Irene Jørgensen.
For hende har det været svært at passe kurser ind i en hverdag med mange underviserjob på forskellige tidspunkter.
”Ofte ligger kurserne i dagtimerne, og da underviser jeg, og så kan det være svært at få det til at gå op.”
Irene Jørgensen ville ønske, at hun havde de samme forhold som DOF’s undervisere, og at der var et budget til kurser.
”Så kunne jeg finde kurser som passer ind i mit brogede timeskema og mine behov. Med alderen kan man også få behov for at ændre retning, særligt i bevægelsesfagene, og det kræver ny viden,” siger hun.
Højtuddannede undervisere
Underviserne på aftenskolerne er generelt højtuddannede. Det viser en undersøgelse fra Aalborg fra 2016 lavet af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo), der indsamler, analyserer og formidler viden om folkeoplysningsområdet.
Underviserne er det første, man møder som kursist på aftenskolen. Generelt er underviserne meget dygtige til deres fag, har en passion for det, de underviser i, og er gode formidlere. Indtil 1991 var der et krav om, at aftenskoleunderviseren havde taget et grundkursus i pædagogik. Det er der ikke længere. Men dommen falder hurtigt, hvis underviseren ikke kan formidle faget.
”Kursisterne stemmer med fødderne og går deres vej, hvis kurset ikke fungerer for dem, og derfor giver det sig selv, om man kan fortsætte som underviser,” siger Henriette Bjerrum, der er centerleder i Vifo.
Mere end halvdelen af underviserne har ikke fået videreuddannelse siden ansættelsen, viser en ældre undersøgelse fra 2016 fra Videncenter for Folkeoplysning om aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg Kommune.
Figur 1: Undervisernes videreuddannelse siden ansættelsen
Figuren viser svar på spørgsmålet ’Har du efter ansættelsen på aftenskolen deltaget i kurser særlig rettet mod opgaven/rollen som aftenskolelærer?’ Der har været mulighed for at sætte kryds ved flere forskellige typer af kurser (i pct.). n = 95. Kilde: Mental sundhed og øget trivsel. Aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg Kommune, Vifo 2016
Vifo er i øjeblikket i gang med forberedelserne til en ny undersøgelse blandt underviserne og søger lige nu om opbakning til at gennemføre den.
”Vi ved for lidt om efter- og videreuddannelse blandt aftenskoleundervisere,” siger Henriette Bjerrum.
En undersøgelse vil måske kunne målrette udbuddet af efteruddannelse til underviserne og afstemme indholdet efter deres behov.
En version af denne artikel er tidligere udgivet hos EPALE, som er Europa-Kommissionens elektroniske platform for voksenundervisning i Europa.