Aftenskolernes løsarbejdere
Underviserne er en af aftenskolernes vigtigste ressourcer. For mange undervisere er det et spændende fritidsjob. Mere end hver tiende aftenskolelærer har imidlertid deres hovedindtægt fra jobbet som aftenskolelærer. Rapport fra Vifo stiller spørgsmålstegn ved, om der er fair og hensigtsmæssige vilkår.
Lovens rammer for aftenskolelærere har rødderne solidt plantet i idéen om frivillighed. Systemet er bygget på en antagelse om, at aftenskolen – også for lærerne – har karakter af fritidsbeskæftigelse og er et supplement til en anden beskæftigelse.
Rapporten ’Mental sundhed og øget trivsel – Aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg Kommune’ fra Vifo viser, at det også er tilfældet for 61 pct. af de undervisere, der har deltaget i undersøgelsen. De har to eller færre hold om ugen.
Der er imidlertid 13 pct. af underviserne, hvor hele eller stort set hele deres indtægt stammer fra aftenskoleundervisningen. Denne gruppe lærere prioriterer aftenskolen som arbejdsplads, men det er en ansættelse uden en sikret indtægt. Der er ingen sygedagpenge, og de får kun betaling i det omfang, deres hold bliver oprettet. Samtidigt har mange en lang pause fra april til september uden indkomst.
Figur 1: Aftenskoleundervisningens andel af samlet indtægt
Søjlerne viser, hvor stor en del af aftenskolelærernes indtægt der kommer fra aftenskoleundervisningen (i pct.). n = 95.
De 13 pct. af underviserne, som er ’fuldtidsbeskæftiget’ i aftenskolen, kan virke som en lille andel i det samlede billede. Det giver dog god mening at se nærmere på netop de ressourcer.
Aftenskolelærerne blev i undersøgelsen bedt om at svare på, hvor mange hold de underviser på. De lærere, der har deltaget i undersøgelsen, har sammenlagt 303 hold. Heraf står de ’fuldtidsansatte’ lærere for i alt 110 hold svarende til 36 pct. af al undervisning og dermed også omsætning, der er repræsenteret i undersøgelsen.
Med andre ord kan få fuldtidsengagerede lærere have stor betydning for en aftenskoles virksomhed.
Tilfredshed i ansættelsen
Rapporten viser, at aftenskolelærerne samlet set er meget tilfredse med de ansættelsesmæssige vilkår i aftenskolen.
Det er dog især de 41 pct. af lærerne, der kun har ét hold om ugen, der er tilfredse. Her svarer 58 pct., at de er meget tilfredse og 21 pct., at de er delvist tilfredse.
Den gruppe af aftenskolelærere, der er mindst tilfredse, er de undervisere, der underviser mere end 15 timer om ugen. Her er blot 30 pct. helt tilfredse og 20 pct. delvist tilfredse. Det er stadig få (10 pct.), der er direkte utilfredse.
Den lavere tilfredshed blandt lærere med flest timer betyder dog ikke, at de er uengagerede.
Undersøgelsen viser, at det er lærere, der brænder for deres fag, for at undervise og for aftenskolen som idé. De kæmper for at optimere lokalerne og de praktiske forhold. Mange er selv ude at lave ekstra reklame for deres hold og for nye initiativer. De skaber endda selv en fleksibilitet for kursisterne, som aftenskolerne ellers kan mangle, ved at give kursisterne mulighed for at komme på andre hold, hvis de en dag går glip af deres eget hold.
Der er dog også noget, der tyder på, at det for de meget engagerede er en bitter-sød oplevelse. En af underviserne formulerede det på følgende måde i undersøgelsen:
”Jeg har så tit tænkt på det her. Altså aftenskolen er jo et flot tilbud ud til alle, og så vil man være bekendt at ansætte folk på de vilkår?”
Fremtidens opgaver og lærernes vilkår
Rapporten peger på, at de nuværende regler både kan være befordrende og begrænsende for aftenskolerne i fremtiden.
’Fritidsregimet’ og muligheden for at have løst tilknyttede undervisere er med til at give aftenskolen sit særpræg og værdi. Det sikrer et stort og varieret udbud, hvor selv små fag kan have undervisere af høj kvalitet. Den nuværende ordning giver således både fleksibilitet og mulighed for mange nicher. For mange små og mellemstore aftenskoler vil denne type lærere være langt de vigtigste.
For store skoler, der ønsker at vokse eller blive en central samarbejdspartner om f.eks. kommunale indsatser, kan det imidlertid være en overvejelse værd, om man også i fremtiden kan sikre sig dygtige og stabile undervisere udelukkende på de nuværende vilkår.
Skal man i stedet skabe særlige vilkår for ’fuldtidslærerne’ og dermed måske også få mere ud af deres ressourcer i forhold til aftenskolens drift og udvikling? Kan man knytte dem tættere til skolerne, så de får større sikkerhed i ansættelsen og samtidigt er mere systematisk med til at styrke den enkelte skoles udbud og kvalitet?
Flere aftenskoler i undersøgelsen søger allerede at gøre noget for dem, der underviser meget. En aftenskoleleder fortæller i rapporten, at man forsøger at give disse lærere så mange timer som muligt:
”Det giver både en tilknytning og et ejerskab i forhold til institutionen. Men det giver også et miljø og et fællesskab.”
Samme aftenskoleleder peger også på, at man giver lærerne stor indflydelse på tilrettelæggelsen af aftenskolens tilbud.
”Vi siger: ’Her har vi en opgave. Det skal du løse, og det får du x antal timer til’. Og så får vi på den måde også kompetente folk til at være med til at løse det. Og underviserne ved, at hvis vi har en opgave, der passer til én af dem, så spørger vi dem. Så de føler sig meget knyttet til institutionen.”
For langt de fleste ’fuldtidslærere’ betyder det imidlertid stadig et arbejdsliv uden sikkerhedsnet ved sygdom og pension.
Rapportens spørgsmål er, om det er en fremtidssikret løsning.
