Aktive borgere trives bedst

Der er en tendens til, at borgere, der deltager i fritidsaktiviteter, har en højere trivsel end borgere, der ikke er aktive i fritiden. Det viser et nyt notat fra Videncenter for Folkeoplysning, som giver et indblik i fritidsvanerne for borgere i Aalborg kommune.

Notatet er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Aalborg kommune, som blev gennemført som en del af Vifos undersøgelse af aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg kommune.

Og ligesom hovedrapporten kunne se en positiv sammenhæng mellem aftenskolekursisternes aktivitetsniveau og deres trivsel, viser undersøgelsen af borgernes generelle fritidsliv en lignende tendens. Samtidig ses det også, at aktive borgere med lav trivsel bruger mindre tid på fritidsaktiviteter end borgere med høj trivsel. 

En del af forklaringen på forskellene kan være den simple, at borgere, der trives, også har større overskud til at deltage i fritidsaktiviteter. Men meget taler for, at fritidsaktiviteterne i sig selv også kan bidrage positivt til borgernes trivsel.

Blandt deltagerne i undersøgelsen er der en udpræget positiv indstilling til sammenhængen mellem fritidsaktiviteter og trivsel. Som det kan ses i figur 1, vurderer 85 pct. af borgerne enten i høj eller meget høj grad, at deltagelse i fritidsaktiviteter bidrager positivt til borgernes mentale sundhed.

Figur 1: Borgernes holdninger til fritidsaktiviteters rolle for mental sundhed (andel i pct.)

Figuren viser svar på spørgsmålsformuleringen: 'I hvilken grad vurderer du, at deltagelse i fritidsaktiviteter bidrager positivt til borgernes mentale sundhed?' (i pct.). 

Sport og motion en den mest udbredte fritidsaktivitet

Men hvordan ser et aktivt fritidsliv ud for borgerne i Aalborg kommune?

Samlet set angiver 65 pct. af borgerne i undersøgelsen, at de går til faste aktiviteter i deres fritid, 22 pct. angiver, at de ikke gør, mens de resterende 13 pct. svarer ’ja, men ikke for tiden’

Når det gælder, hvilke aktiviteter borgerne har dyrket inden for de seneste 12 måneder, er sport og motion klart den mest udbredte aktivitetsform. 67 pct. angiver at have dyrket sport og motion regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder, mens 9 pct. af borgerne angiver, at de dyrker kreative aktiviteter. Den samme andel går til ’øvrige kulturelle aktiviteter’, mens næsten lige så mange går til musik og sang.

15 pct. angiver, at de dyrker ’andre aktiviteter’, som de ikke har kunnet placere i de specifikke kategorier i spørgeskemaet. Dette omfatter en lang række aktiviteter som logemøder, hundetræning, ridning, vinterbadning, FDF, lystfiskeri, veteranbilklubber, biavl og meget mere. De øvrige aktivitetstyper dyrkes af mellem 1-5 pct. af borgerne.

Figur 2: Borgernes deltagelse i forskellige aktivitetstyper (andel i pct.)

Figuren viser svar på spørgsmålsformuleringen: ’Hvilke typer af aktiviteter har du gået til/dyrket på regelmæssig basis inden for de seneste 12 måneder? ’(i pct.).

Respondenterne kunne svare, at de deltager i mere end én aktivitet. Særligt i forhold til sport og motion er der et meget stort overlap.

Der er flest borgere, der dyrker deres aktiviteter på egen hånd. Det angiver 46 pct., mens 37 pct. dyrker deres aktiviteter i foreninger. 28 pct. går til aktiviteter i privat eller kommercielt regi, og endelig tiltrækker aftenskolerne 12 pct. af borgerne. Når man ser på de forskellige aktivitetstyper, er det særligt sport/motion og kreative aktiviteter, som borgerne dyrker på egen hånd.

Andelen af aktive stiger med alderen

Mens samlet set 65 pct. af borgerne er aktive i fritiden, er der dog stor variation i borgernes fritidsdeltagelse, når man ser på de forskellige aldersgrupper.

Som figur 3 viser, er der en tendens til, at andelen af borgere, der dyrker faste fritidsaktiviteter, stiger med alderen.

Figur 3: Andel aktive fordelt på køn og alder (i pct.)

Figuren viser andelen af aktive respondenter fordelt på køn (i pct.). Der er ingen signifikante forskelle mellem kønnene indenfor de enkelte aldersgrupper.

Andelen af aktive ligger særligt højt for borgere i aldersgruppen +65 år, og særligt ved kvinderne er der stor forskel. Eksempelvis er 76 pct. af kvinderne i aldersgruppen 65+ aktive i deres fritid, mens det samme blot gør sig gældende for 54 pct. af kvinderne i aldersgruppen 36-50 år.

Særligt aldersgruppen 36-50 år skiller sig ud som dem, der dyrker aktiviteterne mest fleksibelt, og som i høj grad dyrker aktiviteterne alene. Blandt de 36-50 årige angiver 68 pct., at de dyrker fritidsaktiviteter alene, mens det samme blot gør sig gældende for 35 pct. af de +65-årige.

De 36-50-årige er desuden den gruppe, der bruger mindst tid på fritidsaktiviteter. Denne tendens går igen i Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner, hvor tidsforbruget på idræt er lavest for aldersgruppen 30-39 år og i nogen grad gruppen 40-49 år, hvorefter det stiger igen.

Det er dog interessant at bemærke, at hvor tidsforbruget på idræt falder igen blandt de ældste borgere, gælder det ikke for fritidsaktiviteter i bred forstand i denne undersøgelse, hvor de +65-årige er de mest aktive. Denne tendens skyldes formentlig, at denne aldersgruppe er særligt aktiv inden for kreative og kulturelle aktiviteter.