Begrænset brug af frivillige i aftenskolerne

Aftenskolerne er foreningsorganiseret og ledes formelt af frivillige bestyrelser. Men ud over bestyrelsesmedlemmerne spiller frivilligheden en begrænset rolle i aftenskolerne. Det viser Vifos aftenskoleundersøgelse, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets aftenskoler.

Undersøgelsen viser, at 62 pct. af aftenskolerne ikke har nogen frivillige ud over deres bestyrelsesmedlemmer. Andelen af aftenskoler med frivillige varierer dog betydeligt på tværs af aftenskoletyper.

Som figur 1 viser, er andelen af aftenskoler med frivillige størst blandt de små et-faglige skoler, hvor 47 pct. angiver at have frivillige ud over bestyrelsesmedlemmerne. Blandt de små flerfaglige aftenskoler er andelen med frivillige på 27 pct., hvilket er betydeligt lavere end blandt de øvrige aftenskoletyper.

Figur 1: Andel aftenskoler med frivillige - fordelt på aftenskoletyper

Figuren viser andelen af aftenskoler, som har frivillige (ud over bestyrelsen) fordelt på aftenskoletype. n = 322.

Små flerfaglige aftenskoler er samtidig den aftenskoletype, som har flest udfordringer i forhold til at få økonomien til at løbe rundt og har i højere grad end de øvrige aftenskoletyper oplevet tilbagegang i antallet af kursister gennem de seneste fem år.

Et-faglige skoler har flest frivillige

Som tabel 1 viser, er antallet af frivillige størst på de et-faglige aftenskoler. De små et-faglige aftenskoler har gennemsnitligt fem frivillige, mens det gennemsnitlige antal for de små flerfaglige skoler er på to frivillige.

Tabel 1: Antal frivillige i aftenskolen – fordelt på aftenskoletype

Tabellen viser svarfordelingen på, hvor mange frivillige aftenskolerne har tilknyttet (ud over de frivillige, der sidder i bestyrelsen). Respondenterne har selv angivet antallet af frivillige, og har angivet 0, hvis de ikke har nogen frivillige. n = 322.

En mulig forklaring på forskellene kan være forskellige traditioner for frivillighed i de respektive aftenskoletyper. En anden tese kan være, at det er lettere for de et-faglige skoler at skabe frivilligt engagement, da det ofte er et helt specifikt interesseområde, der binder disse skoler sammen.

Der er ikke tegn på større ændringer i aftenskolernes brug af frivillige, når det gælder aftenskolerne som helhed. 5 pct. af aftenskolerne angiver, at de har fået færre frivillige i løbet af de seneste fem år, mens 7 pct. angiver, at de har fået flere.

Blandt de store flerfaglige aftenskoler er andelen, som har fået flere frivillige, dog oppe på 12 pct., hvilket kan tyde på et begyndende øget fokus på frivillighed blandt disse aftenskoler.

De frivillige løser praktiske opgaver

Aftenskoler med frivillige har angivet, hvilke typer af opgaver de frivillige løser. Som figur 2 viser, drejer det sig om mange forskellige opgavetyper.

Den opgavetype, som flest aftenskoler (64 pct.) har sat kryds ved, er praktisk assistance i forbindelse med kurser. 21 pct. af aftenskolerne har angivet, at frivillige opsætter eller uddeler aftenskolens program, og lige så mange hjælper med vedligehold af lokaler.

Figur 2: Opgaver som løses af frivillige (andel aftenskoler i pct.)

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet: "Hvilke opgaver løser de frivillige (som ikke er i bestyrelsen)?" Andele i pct., som ikke summerer til 100, idet respondenterne har kunnet vælge flere svar. Spørgsmålet er blevet stillet til de respondenter, der har angivet, at deres aftenskole benytter sig af frivillige ud over til bestyrelsesarbejdet. n = 145.

Igen er der store forskelle på tværs af aftenskoletyper. F.eks. angiver 23 pct. af de små et-faglige aftenskoler, at de frivillige fungerer som lærere, hvilket er betydeligt mindre udbredt blandt de øvrige aftenskoletyper.

Også når det gælder den frivillige bestyrelses arbejdsopgaver, er der store forskelle på tværs. Mens bestyrelserne i de små et-faglige aftenskoler har en meget bred opgaveportefølje og er med i mange driftsnære opgaver som f.eks. udviklingen af aftenskolens program, rekrutteringen af undervisere og kommunikationsmæssige opgaver, spiller bestyrelserne i de store flerfaglige aftenskoler i højere grad en strategisk rolle.

Undersøgelsen tyder dermed på, at der sker en opgaveglidning fra bestyrelsen til ledelse og administration i takt med, at aftenskolerne bliver større og mere professionaliserede, og bestyrelsesmedlemmernes rolle bevæger sig samtidigt fra ’altmuligmænd’ til ’strateger’.

Aftenskolernes særlige rolle i foreningslivet

De ovenstående tendenser skal ses i sammenhæng med, at aftenskolerne på en række punkter indtager en særlig rolle i foreningslivet, når det gælder frivillighed og foreningsstrukturer.

Historisk set har aftenskolerne haft mange forskellige organiseringsformer: Der har været kredse med en mere uformel organisering, og der har været kommunale aftenskoler.

I dag er det et tilskudsmæssigt krav, at aftenskolerne er organiseret som folkeoplysende foreninger med vedtægter og bestyrelser, men kravene til foreningsdannelsen er stadig anderledes end på det øvrige folkeoplysningsområde

Forskelligheden er defineret i de lovgivningsmæssige rammer, hvor bestyrelsen i en aftenskole – i modsætning til i det folkeoplysende foreningsarbejde – ikke behøver at være demokratisk valgt. Derudover er der ikke noget krav om, at aftenskolerne skal have medlemmer.

Endelig er tilskuddet som udgangspunkt målrettet aftenskolernes udgifter til leder og lærerløn. Allerede i lovgivningen er der dermed nogle tilskudsstrukturer, som trækker i retningen af professionalisering, og som står i modsætning til støttestrukturerne på det øvrige foreningsområde, hvor de folkeoplysende aktiviteter typisk støttes på baggrund af medlemstal.

Fremtidens frivillighed på aftenskoleområdet

Ikke desto mindre kan resultaterne give anledning til en række spørgsmål i forhold til frivilligheden i aftenskolerne. Et oplagt spørgsmål er, hvorfor frivilligheden står relativt svagt i aftenskolerne. Og om det udelukkende skyldes støttestrukturer, eller om årsagen i højere grad skal findes i traditioner og kulturer på området.

Et relateret spørgsmål er, om et større fokus på frivillighed kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som mange aftenskoler – ikke mindst de små flerfaglige aftenskoler – står over for i dag. Eller om frivillighed slet ikke hører hjemme på aftenskoleområdet, hvor undervisning af høj faglig kvalitet er det helt centrale for både aftenskoler og kursister.

På et mere overordnet plan kan diskussionen gå på, hvordan aftenskolerne finder den gode balance mellem forening og forretning. På den ene side er aftenskolerne født ind i civilsamfundet gennem foreningsstrukturen, som også er med til at give området legitimitet. På den anden side er der også – særligt i de store aftenskoler – tale om en forretning, der skal løbe rundt, og hvor en stor del af aktiviteterne er baseret på undervisning foretaget af lønnede undervisere.

Forening kontra forretning er dermed ikke et enten/eller spørgsmål for aftenskolerne. Tværtimod kan begge dele være centralt for aftenskoleområdets drift og legitimitet, men det kan være væsentligt at sætte fokus på balancen mellem de to parametre, og hvordan de forskellige typer af aftenskoler kan lære af og inspirere hinanden fremadrettet – også når det gælder frivillighed.