Bertel Haarder bliver ny minister for foreningslivet
Foreningslivet nævnes i det nye regeringsgrundlag fra V-regeringen, der får Bertel Haarder som ny kulturminister. Man skal dog kigge ret godt efter for at finde større partipolitiske eller principielle forskelle på den gamle og den nye regerings syn på foreningslivet.
Foreningslivet får ny minister, efter at det ved offentliggørelsen af landets nye V-mindretalsregering i weekenden blev offentliggjort, at Bertel Haarder (V) overtager posten som kulturminister fra Marianne Jelved (R).
Såvel Bertel Haarder som Marianne Jelved er kendt for deres interesse for folkeoplysning og foreningsliv.
Det nye regeringsgrundlag ’Sammen for fremtiden’, som blev offentliggjort søndag, nævner da også i generelle vendinger, at ”det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår”, ligesom foreningslivet nævnes i sammenhæng med folkeskolen. Her hedder det, at ”et tæt sammenspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger.”
Uden at gå i detaljer nævner regeringsgrundlaget endvidere DIF og DGI’s Vision 25-50-75:
”Regeringen ønsker at styrke danskernes deltagelse i idrætsliv. Regeringen deler DIF’s og DGI’s fælles ”Vision 25-50-75” for dansk idræt. Målet er, at 50 pct. af danskerne er medlem af en idrætsforening i 2025, og 75 pct. af befolkningen er fysisk aktive,” hedder det således i regeringsgrundlaget.
Lille rolle til idrætten og den bredere folkeoplysning
Bortset fra disse hensigtserklæringer spiller hverken idræt, folkeoplysning eller foreningsliv dog en specifik rolle i regeringsgrundlaget.
Man skal således – både i det gamle og det nye regeringsgrundlag – kigge ret godt efter for at finde større partipolitiske eller principielle forskelle på den gamle og den nye regerings syn på idræt og foreningsliv.
Til gengæld prioriterer regeringsgrundlaget områder som en mere sammenhængende indsats for ældre og medicinske patienter på sundheds- og ældreområdet, en mere sammenhængende strategi for udviklingen af de største danske byer og landdistrikterne samt effektiv hjælp til socialt udsatte. Alle tre indsatsområder har foreningslivet og idrætten traditionelt hævdet at kunne bidrage til.