Borgerinddragelse skaber transformation: Fra journalisthøjskole til kulturhus

I 1973 var det en bar mark, siden blev det et mekka for store virksomheder, og nu er området omkring Skejby, fem kilometer nord for Aarhus C, ved at blive forvandlet til et nyt boligområde med nye lejlighedskomplekser, der skyder op.

Midt i det hele ligger det, der engang var Danmarks første journalisthøjskole, men som i 2020 blev købt af Fonden Ryesgade 7 og omdøbt til Kulturhus Bunkeren. De spirende journalister blev skiftet ud med blandt andet lokale borgere, museumsgæster, et heavy-metal band og keramikere.

Men kulturhuset i Aarhus Nord står over for en gennemgribende renovering, og processen med at skabe nye rammer sker i tæt samarbejde med områdets beboere, virksomheder og andre nuværende og potentielle brugere af huset gennem et udviklingsprojekt, der er støttet med 5 mio. kr. fra Nordea-fonden.

Det er oplysningsforbundet FO-Aarhus, der driver projektet, mens Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har været med på sidelinjen for at identificere erfaringer, som kan inspirere andre bygherrer og civilsamfundsaktører til de transformationer, der efterhånden er blevet en trend på landsplan med gamle bygninger, der omdannes til kultur- og borgerhuse.

”Vores opgave har været at evaluere på processen med at inddrage borgerne og finde ud af, om dem, der har været med, har følt sig lyttet til og inddraget i forhold til at forme stedet, og det må vi sige, at FO-Aarhus er lykkedes med,” siger Line Bilberg, der er analytiker i Vifo.

Den håndholdte indsats har virket

Arbejdet med at indsamle ideer, ønsker og behov fra både nuværende og potentielle brugere af huset er sket gennem QR-koder, videobokse, rundvisninger, fokusgruppeinterviews og mere håndholdte indsatser.

De har især haft succes med den håndholdte indsats, hvor FO-Aarhus har været ude at prikke folk på skulderen, som kunne være relevante at få i tale, fortæller Torben Dreier, der er projektdirektør for Kulturhus Bunkeren og har været en af drivkræfterne bag den første fase.

”Det, jeg meget hurtigt gik efter, var at prøve på at arbejde efter målgrupper og personkredse som for eksempel lejere eller beboere eller virksomheder i området, og der fik vi lynhurtigt en bruttoliste af folk, som vi kunne gå til.”

Undervejs fandt de dog ud af, at de ikke havde mange repræsentanter fra den yngre målgruppe.

”Så vi kontaktede nogle af dem, der organiserer unge, for eksempel FGU og filmlinjen på Gimle, og det var fedt at få deres udsagn med, men det var også med til at bringe fortællingen omkring Kulturhus Bunkeren ud over rampen, fordi der var mange af dem, der dukkede op, som ikke kendte noget til det i forvejen,” siger Torben Dreier.

Han beskriver gruppen af unge som en form for ambassadører for fortællingen om huset. Det har nu affødt, at der for eksempel er en gruppe af rollespillere, som kommer og bruger huset.

Når projektdirektøren kigger tilbage på processen, kan han godt se, at det har ændret sig lidt fra den oprindelige plan, og Line Bilberg, der har været flue på væggen, kalder det for et projekt, ’der har bygget skibet, mens det sejler’.

Når det er sagt, så er Torben Dreier glad for, at de for eksempel ikke bare lænede sig tilbage og ventede på, at folk fik lavet tilbagemeldinger via QR-koder og dukkede op til fokusgruppeinterviews på baggrund af invitationer på Facebook.

”Jeg er glad for, at vi valgte at prikke nogen, frem for at sige ’nå, der kom ikke flere’, men at vi virkelig gik efter at sende ud til grupper, hvis vi fandt ud af, at der var for få. Det har virket, for når man prikker folk og siger til dem, at de kan tilføre noget godt, så vil folk også gerne gøre det,” siger han.

Lad formålet stå åbent

Når Torben Dreier skal reflektere over sin egen rolle i projektet, er han godt klar over, at han har været med til at forme det, fordi han har det netværk, han har, og desuden er et kendt ansigt blandt mange i Aarhus.

Men når han bliver spurgt til, om det betyder, at andre ikke kan lave lignende proces, er svaret klart.

”Det kan kopieres, og det skal kopieres, efter min mening. Det handler om at bruge sit netværk, og alle har et netværk. Hvis man ikke har det direkte, så i hvert fald indirekte, og det skal man benytte sig af. Når det så er sagt, så skal man altid lave en ny model eller en ny form, på baggrund af det man gerne vil opnå på området.”

For ved bare at overføre det én til én, går det galt, understreger Torben Dreier, der råder andre til at gå til åbent til processen.

”Hvis du på forhånd har lagt dig fast på for noget, så udelukker det for meget og for mange, og hvis du låser dig fast på et formål med huset på forhånd og siger’ det skal kun være for dem her’, så tror jeg sjældent, det vil lykkes,” siger han.

Få flere perspektiver på processen

Projektet med at transformere Kulturhus Bunkeren er støttet med 5 millioner kroner af Nordea-fonden, og det har også modtaget 38 millioner kroner i EU-midler gennem Aarhus Kommune. Her er 15 millioner dedikeret til at renovere bygningen, mens resten skal gå til at skabe inkluderende fællesskaber under overskriften ’Imperfect City’.

FO-Aarhus har derfor heller ikke stået alene med projektet. Rambøll har således haft ansvar for at planlægge den første fase med at inddrage borgere og brugere, og de har også analyseret bygningens fysiske tilstand samt bæredygtighed. Arkitektfirmaet AART er desuden valgt som arkitekter, hvor de på baggrund af de indkomne inputs skal udarbejde en arkitekturstrategi for den videre udvikling af huset.

Arkitekter fra AART har desuden faciliteret workshops, udarbejdet skitseforslag og lavet en model af bunkeren, hvor stueetagen kan tages af, og der kan flyttes rundt på vægge.

Modellen har været særligt givende i processen, fremhæver Torben Dreier, fordi det har været nemmere for folk at forholde sig til, og det har været med til at sætte en dialog i gang.

Generelt har det givet noget positivt, at der er blevet samlet data ind på så mange forskellige måder fra forskellige parter, mener han.

”Vi har haft så mange forskellige vinkler på, hvordan det her hus virker og ikke fungerer godt nok endnu, men kommer til det. Det har været fantastisk at opleve, hvordan alle de her udsagn bliver systematisk samlet op af både Vifo, AART og Rambøll, og hvor håndgribeligt det så er,” siger Torben Dreier.

For eksempel er noget af det, der fremgår af materialet, at huset virker lukket, når man ser det udefra, og det er en af de ting, der skal arbejdes videre med.

Bidragsyderne skal holdes inde i loopet i den næste fase

Men det at konkretisere transformationen, bliver den egentlige udfordring. Nu har borgere og brugere givet deres besyv med, og der skal tages nogle til- og fravalg. Meget kommer til at afhænge af, hvad Nordea-fonden går med til, forklarer Torben Dreier.

I den proces er det vigtigt at have bidragsyderne med, understreger Line Bilberg.

”I vores interviews kan vi se, at folk har følt sig lyttet til, men der er også flere, der giver udtryk for, at de er spændte på, hvordan det så i sidste ende kommer til at se ud, og om de får en plads i huset,” siger Line Bilberg.

”Nu har man fået en masse folk til at engagere sig og bidrage, og de er blevet lyttet til, men så er det vigtigt, at der bliver fulgt op på det, så de ved, hvad status er.”

Den opmærksomhed har Torben Dreier allerede, og han forestiller sig blandt andet, at det kræver, at man bygger en ny kommunikationsstruktur op, når man for alvor går ind i den næste fase i transformationen, da der på nuværende tidspunkt blot er en facebookgruppe for dem, der er faste lejere i huset.

”Igen afhænger det af Nordea-fonden, men jeg drømmer for eksempel om, at vi kan fortsætte borgerinvolveringen i fase 2, som også er et af de gode budskaber, Vifo kommer med i rapporten,” siger Torben Dreier.