Byhøjskolen i Aarhus tiltrækker kreative unge, som udvikler kulturen i kommunen

På Byhøjskolen i Aarhus emmer det af kreativitet. I kunstlokalet er gulvet dækket af tusindvis af klatter af maling, som tidligere kursister hver især har bidraget med, og vidner om et miljø, hvor der er plads til at ramme ved siden af.

Her er der rammer, men intet endemål, ingen karakterer eller afsluttende eksamen. I stedet handler det om at udvikle sig i fællesskab med andre og præstere inden for sine egne mål.

Det fortæller Rikke Herold, der er ny forstander på Byhøjskolen, og som har sagt ja til at få besøg af Videncenter for Folkeoplysning og fortælle mere om visionerne for daghøjskolen, der hvert halve år byder velkommen til cirka 80 nye kursister.

Byhøjskolen er en af de få daghøjskoler, der er tilbage i landet. For selvom Byhøjskolen i Aarhus oplever fyldte hold, så er antallet af daghøjskoler på landsplan faldet drastisk de seneste 30 år. Således er der ifølge en tidligere opgørelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) nu færre end 20 formelt organiserede daghøjskoler tilbage, mens der var 184 tilbage i 1995.

Ifølge Rikke Herold er der en helt tør og trist forklaring: Økonomi. De tilskud, der gives til daghøjskolerne, varierer fra kommune til kommune, fordi finansieringen af daghøjskolerne er et valgfrit kommunalt anliggende.

”Vi er heldige, fordi vi i Aarhus Kommune har et byråd, som dedikerer midler. Så jeg krydser fingre for, at de bliver ved med at se den her vej,” siger hun.

Byhøjskolens målgruppe er dedikerede, talentfulde unge

Modsat andre daghøjskoler har Byhøjskolen ikke elever, som er unge i aktivering.

”Det betyder dog ikke, at der ikke er sårbare og søgende unge blandt vores elever. Hvis du spørger mig, så bør vi altid i daghøjskoleverdenen åbne op for sårbare og give alle mulighed for at stå stærkere i livet gennem de fællesskaber, vi som daghøjskoler kan tilbyde,” siger Rikke Herold.

På Byhøjskolen ses på, hvem af ansøgerne der vil få mest ud af at arbejde sammen med de andre i de fællesskaber, der er.

”På Musikskolen Frontsession for eksempel, hvor samspil er omdrejningspunktet, er det væsentligt for, at alle får det så godt som muligt og flytter sig så meget som muligt, at alle er på nogenlunde samme musikalske niveau.”

”Så det stiller krav til, at man kommer med et potentiale – også personligt. Det er typisk unge, som er optaget af at udvikle både deres kreativitet og sig selv, og rigtig mange af dem vil på sigt gerne arbejde videre inden for musik, kunst eller foto,” siger Rikke Herold.

”Så det er meget dedikerede unge, som allerede kommer med en hel masse i bagagen inden for det felt, de vælger,” uddyber hun.

Derfor kan det også blive en udfordring for unge, der måske kommer fra en anden baggrund og er blevet sendt i aktivering af kommunen.

Byhøjskolen er en del af det kulturelle vækstlag

Hvor andre daghøjskolers berettigelse ligger i det beskæftigelsesfremmende, ligger Byhøjskolens berettigelse snarere i, at den underbygger den kultur, der er i kommunen, mener forstanderen.

”Vi har rigtig meget dialog med spillestederne i Aarhus og med akademierne. De elever, der er her, er i forvejen ude at spille eller laver udstillinger, så på den måde er de eller bliver de en del af det kulturelle vækstlag i Aarhus,” siger Rikke Herold.

Ifølge hende er Byhøjskolen derfor et step til at bevare det kulturliv, der er i Aarhus Kommune.

”Tendenserne i forhold til kulturen svinger og afhænger jo af de unge, som er de kreative mennesker, der skal bære det videre, som de er fyldt af,” siger Rikke Herold.

Men det er daghøjskolerne ikke altid gode til at få formidlet til de politikere, der sidder og vurderer, hvad pengene skal gå til.

”Vi skal være gode til at få givet den fulde fortælling om, at det jo ikke bare et sted, unge er, men at de unge er bærere af kulturen. Vi skal få formidlet, hvordan en daghøjskole eller en anden skoleform kan være med til at støtte kommunens vision,” siger hun.

Det kan imidlertid være svært, fordi man lokalt har travlt med at få tingene til at spille.

”Som forstander har man meget lidt tid til at sætte sig ned og lave en strategi. Men en gang imellem burde man sætte sig ned i et hjørne og gøre sig usynlig for alle andre og så sige, ’hvad tænker jeg om det her?’" siger Rikke Herold.

Eleverne er en del af løsningen på ’de vilde problemer’

Forstanderen foreslår blandt andet, at daghøjskolerne tager en snak med byrådet i Aarhus Kommune om, hvordan de kan være med til at løse de såkaldte ’wicked problems’.

”For selvom vi er en daghøjskole, som ikke har unge i aktivering – lige nu i hvert fald – og dermed har selvkørende unge, så er de stadigvæk en del af det samfund, der har de vilde problemer, og jeg mener, at det er gennem dannelsen, at vi skal arbejde med de vilde problemer, ” siger Rikke Herold.

For det handler ifølge forstanderen om at kunne indgå i et fællesskab, at være en bevidst samfundsborger og tage ansvar – og det er også her, det folkeoplysende element kommer ind.

”Jeg tænker dybest set, at rammen er én stor folkeoplysning, og vi arbejder rigtig meget med fællesskabet, og hvis de unge ikke er samfundsbevidste borgere, når de kommer, så tilegner de sig det undervejs,” siger Rikke Herold.

Hun beskriver blandt andet, hvordan de unge hjælper hinanden med at blive klar til udstillinger, laver indsamlinger til Gaza, tøjmarkeder, foreslår og laver løsninger til affaldssorteringer samt indretter elevrum med genbrugsmøbler.

Kan folkeoplysningen leve videre uden at blive italesat?

Ifølge Rikke Herold er det allerede iboende i mange af de unge at være bevidste om det samfund, de lever i, og tage ansvar for det.

”Det er min tolkning af det folkeoplysende. For mig handler det om, at man ikke bare går hen og isolerer sig i et hjørne med sin egen kunst, men har interesse for hinanden, selvom man er optaget af noget andet,” siger hun.

”Men vi er faktisk ikke ret eksplicitte omkring begrebet folkeoplysning, vi italesætter fællesskabet i stedet,” uddyber hun.

”Strategisk ville det måske give mening at lægge mere vægt på det folkeoplysende, men jeg synes samtidig, at det er vigtigt, at de unge ikke fra starten tænker sig ind i en særlig kontekst. Så den beskrivelse skal gerne være åben og inviterende og så lidt rammesat som muligt,” mener Rikke Herold.

”Hvis det folkeoplysende er meget eksplicit, tror jeg, at det i de unges øjne kan komme til at lugte en lille smule af, at der er nogle særlige forventninger, som på forhånd kan opleves svære at indfri.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt man så ikke risikerer helt at udslette begrebet ’folkeoplysning’ fra de unges bevidsthed, svarer hun:

”Jamen, det kan jeg godt forstå, den bekymring. Det har jeg faktisk ikke tænkt over, så tak for den opmærksomhed. Vi samles alle hver mandag kl. 12, og jeg tænker da faktisk, at mit lille ugentlige oplæg på mandag skal handle om folkeoplysning,” siger Rikke Herold.