Daghøjskoler kan hjælpe psykisk syge tilbage på sporet
En ny undersøgelse tyder på, at daghøjskoler kan gøre mere gavn hos mennesker med svære psykisk lidelser end det traditionelle behandlingssystem.
Et nyt ph.d.-studie har undersøgt, hvordan mennesker med psykiske lidelser oplever effekten af daghøjskoler og traditionelle behandlingstilbud, og der er tegn på, at der er bedre hjælp at hente for mange psykisk syge på daghøjskolerne end i det traditionelle behandlingssystem.
Sociale relationer, der kan give stabilitet og understøtte personlig og social udvikling, har tilsyneladende stor betydning for at bringe psykisk syge tilbage på sporet frem for fokus på at behandle patienterne symptomer. I den forbindelse spiller daghøjskolerne en vigtig rolle.
Ph.d.-projektet bygger på interviews med 14 patienter tilknyttet to psykiatriske afdelinger i Norge og 15 elever fra to daghøjskoler i Danmark for voksne med psykiske lidelser.
Af studiet fremgår det, at eleverne oplever daghøjskolerne som støttende for deres personlige udvikling og sociale relationer, de føler sig glade og tilfredse og har mere mod på fremtiden. Patienterne oplever derimod det traditionelle behandlingstilbud som et forløb med fokus på behandling af symptomer, ringe livskvalitet, følelsen af håbløshed samt mindre grad af personlig udvikling.
”Der er selvfølgelig brug for mere forskning til at undersøge dette, men ud fra vores studie ser det ud som om, der for patienter med langvarige og alvorlige psykiske lidelser er behov for mere end blot symptombehandling. Der er brug for en mere helhedsorienteret tilgang med fokus på relationer og personlig udvikling,” siger Arnhild Lauveng, der er hovedforfatter på ph.d.-projektet til Videnskab.dk
Det er dog vigtigt at understrege, at daghøjskolerne ikke nødvendigvis tilgodeser alle behov, vurderer hun:
”For nogen vil daghøjskoler være ideelt, andre vil have glæde af andre tilbud. Jeg tror meget på, at mennesker er forskellige, og at der er behov for forskellige tilbud for at kunne imødekomme forskellige behov.”
Studiet er fra 2016 og lavet i samarbejde med Akershus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Oslo Universitet.