Danskerne mener, at højskolerne skal engagere unge til at deltage i demokratiet

Den seneste måned har flere tusind danskere givet sig i kast med vandring, keramik, havkajak og fermentering på højskolernes sommerkurser. Men selvom cirka 40.000 danskere hvert år får en højskoleoplevelse af kortere eller længere varighed, er der 58 pct. af danskerne, som slet ikke kender højskolerne eller kun kender dem ved navn. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Folkehøjskolernes Forening.

Undersøgelsen tager temperaturen på højskolernes omdømme og spørger desuden danskerne, hvad de forbinder med et højskoleophold, og hvad højskolernes opgave er i fremtiden.

De fleste danskere forbinder et højskoleophold med noget, der er personligt udviklende (67 pct.), som skaber stærke fællesskaber (55 pct.), som udvikler elevernes sociale kompetencer (45 pct.), og som engagerer til demokratisk dannelse (23 pct.)

Spørger man i stedet danskerne, hvad de mener, højskolerne skal arbejde med i fremtiden, er demokratiet igen i fokus. Flest (35 pct.) ser det som højskolernes vigtigste opgave at inspirere unge mennesker til at deltage i demokratiet, mens cirka 28 pct. mener, at opgaven bør dreje sig om at styrke trivslen blandt unge. Desuden mener 24 pct., at højskolerne skal lave flere kurser, der er målrettet voksne på arbejdsmarkedet, som trænger til inspiration eller en pause.

Formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, er glædeligt overrasket over svaret.

”Det er interessant, at unges demokratiske deltagelse optager danskerne så meget, at det ligger i top over opgaver, de mener, højskolerne skal varetage. Jeg ser det som udtryk for en større erkendelse af, at samfundet udvikler sig i en retning, hvor færre unge netop har lyst til at engagere sig i demokratiet. For de føler sig hverken set eller hørt,” siger hun i en artikel på FFD’s hjemmeside.

Højskolerne har en samfundsmæssig betydning

Siden etableringen af den første højskole i 1844 har visionen været at bidrage aktivt til samfundet. I dag er højskolernes relation til samfundet sat i rammer ved hjælp af lovgivning, der fastsætter, at folkehøjskolernes hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

I 2018 lavede Videncenter for Folkeoplysning undersøgelsen ’Højskolerne – hvordan har de det?’, hvor højskolerne blandt andet blev bedt om at beskrive deres vigtigste samfundsmæssige rolle. Næsten fire ud af fem skoler beskrev elementer, som har relation til den førnævnte lov. Dannelsen af den selvstændige, aktive borger er således en integreret del af højskolernes selvforståelse, konkluderede rapporten dengang.

Omdømmeanalyse viser, at størstedelen af danskerne er enige i, at højskolerne har en samfundsmæssig betydning. Eksempelvis svarer 77 pct., at de er helt eller delvist enige i, at højskolerne styrker elevernes engagement i samfundsudviklingen, mens 61 pct. mener, at højskolerne er vigtige for demokratiet. Derudover er 74 pct. helt eller delvist enige i, at højskolerne bidrager til at øge fællesskabsfølelsen i Danmark.