Debat: Forslag om større krav og skarpere definitioner i folkeoplysningsloven

Et af de helt store trækplastre på Vifo-konferencen 29.-30. september 2021 blev en debat om, hvilke områder det vil være relevant at se på, hvis folkeoplysningsloven skal revideres. Salen var tæt pakket til oplæg fra tre forskellige aktører, der arbejder med folkeoplysningsloven på hver sin måde: Søren Ørgaard, formand for Fritidssamrådet, Flemming Poulsen, direktør for DGI Østjylland, og John Meinert Jakobsen, direktør for AOF Danmark.

Ifølge oplægsholderne er der meget at tage fat på for politikerne, når og hvis folkeoplysningsloven bliver taget op til revision, sådan som en række aktører håber på.

De mest vidtgående forslag til en revision af loven kom fra John Meinert Jakobsen, der præsenterede ideer både som direktør for AOF og som medlem af bestyrelsen for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).

Han fokuserede blandt andet på, hvad man kan gøre ved, at langt de fleste af landets aftenskoler ikke gør brug af muligheden for fleksible tilrettelæggelsesformer af voksenundervisning, og at næsten 60 pct. af aftenskolerne heller ikke får brugt midlerne til debatskabende aktiviteter.

”Vi foreslår i DFS, at der skal sættes mere strøm til de fleksible tilrettelæggelsesformer. Jeg vil gerne gå så langt og radikalt, at jeg synes, man skal bruge 40 pct.-rammen. Hvis man ikke laver en skal-bestemmelse, så kommer det aldrig til at ske,” argumenterede John Meinert Jakobsen.

Han var endnu skarpere omkring de debatskabende midler, hvor han fremlagde et forslag om, at de aftenskoleforeninger, der ikke får brugt midlerne, ikke kan fortsætte med at være folkeoplysende foreninger.

”Jeg synes, det er en kæmpe falliterklæring, at der er så mange folkeoplysende foreninger, der ikke kan finde ud af at bruge de midler. Det bliver hult, når vi som DSF beder om en national pulje til at udvikle debatformater, og 60 pct. af aftenskolerne så sender pengene tilbage. Der skal være nogle forpligtelser, og jeg kunne godt tænke mig, at vi fik strammet lidt mere op på det,” sagde John Meinert Jakobsen.

Som direktør for AOF foreslog han også, at der bliver indført lovkrav om, at aftenskoler skal være flerfaglige og ikke kun kan udbyde ét fag.

”Jeg synes ikke, kommunerne er hjulpet særlig meget med den folkeoplysningslov, vi har. Den er meget, meget fri, og jeg synes ikke, de kommunale forvaltninger har en mulighed for at være kritiske nok overfor om en folkeoplysende forening rent faktisk også er folkeoplysende,” sagde han som motivation af forslaget.

Svært at definere, hvad der er folkeoplysning

Søren Ørgaard er leder af Kultur-, Fritid- og Landdistriktsområdet i Jammerbugt Kommune og er også formand for Fritidssamrådet i Danmark, der er et samråd for kommunale medarbejdere inden for folkeoplysning. Han gav et indblik i styrker og svagheder ved den nuværende folkeoplysningslov inde fra maskinrummet, hvor loven skal administreres.

”Vi er egentlig rigtigt glade for folkeoplysningsloven, men det er både lovens styrke og dens svaghed, at den fungerer som elastik i metermål,” sagde han og pegede på bøvl med både fortolkninger af loven og administrationen af den.

Det helt overordnede problem med fortolkninger er, at der bliver større og større udfordringer med at definere, hvad der kan gå ind i kategorien af folkeoplysende aktiviteter.

”Der er kommet mange flere måder at organisere sig på, nye aktivitetsformer og hybrider mellem kommercielle aktiviteter og foreninger. Af og til kunne vi ønske os flere tilsynsrådssager for at få afgjort, hvad der er folkeoplysende aktiviteter, og vi ønsker os klarere og skarpere definitioner,” sagde Søren Ørgaard.

I forhold til administration af folkeoplysningsloven er der behov for at forenkle reglerne og tilskudsordningerne på aftenskoleområdet, sagde Søren Ørgaard, og han mente også, at der med fordel kunne findes et alternativ til mellemkommunal refusion, som er noget, der bliver brugt rigtigt mange timer på i forvaltningerne.

Han pegede også på en helt anden problematik, nemlig at den lokale administration af folkeoplysningsloven ofte bygger på politiske lokumsaftaler, politisk pres, sognerådspolitik og hævdvundne rettigheder.

”Her må de kommunale forvaltninger gribe i egen barm og have større mod til at lave skarpere retningslinjer og modeller for tilskud,” sagde Søren Ørgaard.

25-års reglen er en udfordring for udvikling

Flemming Poulsen, direktør for DGI Østjylland, var også optaget af behovet for at gøre det nemmere at arbejde med folkeoplysningsloven, da han talte ud fra et foreningssynspunkt. De fleste af hans observationer handlede om, hvordan foreninger oplever de forskellige kommuners måder at forvalte loven på, som kan skabe større eller mindre tilfredshed.

Mere overordnet ønskede han at undersøge behovet for at bevare den såkaldte 25-års regel, som giver kommunerne mulighed for at nedsætte foreningernes lokaletilskud forholdsmæssigt ud fra andelen af foreningsmedlemmer over 25 år.

”Der er kommuner, hvor det ikke kan betale sig at få voksne medlemmer. Er det tidssvarende? Der er kommuner, som lykkes med at gå imod det og sætte særlige puljer af til udvikling, men det er en udfordring, hvis vi vil følge med det idrætsbillede, vi ser,” sagde Flemming Poulsen.