Debat: Hvad skal der ske med de unge, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, hvis kommunerne vender daghøjskolerne ryggen?

I 1970’erne så den første daghøjskole dagens lys. Men den seneste årrække er antallet af daghøjskoler faldet markant. Mens der ifølge Undervisningsministeriet var 184 daghøjskoler i Danmark i 1995, var der i 2021 blot 17 formelt organiserede daghøjskoler tilbage. Nu ser det ud til, at endnu en lukker.  

Idrætsdaghøjskolen IDA i Aarhus har i over 30 år stået for sociale tilbud rettet mod udsatte unge i Aarhus Kommune med idræt og helhedsorienteret vejledning som fundament.

”Vores fokus er at lave et forpligtende fællesskab, hvor mennesker bliver betydningsfuld for hinanden. For sårbare mennesker er det kæmpestore udviklingsskridt at skabe relationer og venskaber og derigennem at få en følelse af at have værdi for andre. Det er alfa og omega i forhold til at opleve sig selv som betydningsfuld og værdifuld i samfundet,” siger Jane Sahl Pedersen, der er forstander på IDA.

Idrætten er omdrejningspunktet for IDA’s indsats, men det er ikke for idrættens skyld, forklarer forstanderen.

”Det handler om at bruge idrætten og de værdier, der findes i idrætten, til at få øje på, hvordan man er i verden som menneske i relation til andre. Hvis en person har en uhensigtsmæssig adfærd i sociale relationer på øvebanen, så løber de sikkert også ind i de udfordringer ude i den virkelige verden,” siger Jane Sahl.

”Derfor arbejder vi sammen med deltagerne på nye mestringsstrategier. Det kræver autenticitet og ikke mindst tillid mellem os og de unge at arbejde på denne måde, men vi oplever stor effekt af den,” siger hun.

IDA står til lukning efter at være blevet valgt fra af kommunen

I dag er Idrætsdaghøjskolen i Aarhus den sidste af sin slags og måske en uddøende race. Tilbage i august 2021 tabte IDA et udbud på beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune, der omfattede job- og uddannelsesrettede forløb for aktivitetsparate og uddannelsesparate unge i alderen 18-29 år. I udbuddet var der fokus på, at de unge så hurtigt som muligt skulle overgå til enten uddannelse eller job.

Ti leverandører fik lov at afgive et bud, hvoraf ni opfyldte kravene, som forvaltningen efterfølgende vurderede ud fra henholdsvis pris (50 pct.) og kvalitet (50 pct.). I forhold til tilbuddenes kvalitet blev der konkret opstillet tre delkriterier, der dels omhandlede tilbudsgivernes fremgangsmåde i forhold til at få de unge i job eller uddannelse, dels de forventede effekter af tilbudsgivers forløb herunder tidligere opnåede resultater og dels kvalifikationerne hos det personale, som skal udføre opgaven.

På baggrund af vurderingen blev IDA ikke valgt som en af leverandørerne. Faktisk endte de med at score færrest point i vurderingen.

”I den her vurdering vægtes prisen lige så højt som kvaliteten. Vores indsats er meget håndholdt og helhedsorienteret med fokus på det enkelte individ, og hvordan vi kan hjælpe og støtte borgeren til at blive klar til for eksempel en praktik. Det er klart, at en håndholdt indsats koster mere end et udelukkende fokus på cv, praktik eller job,” siger Jane Sahl Pedersen.

Hun henviser til, at kommunen har vægtet IDA til at være for dyr i forhold til den kvalitet, de kan tilbyde. Men ifølge Jane Sahl Pedersen er der ikke noget i vejen med den kvalitet, IDA kan tilbyde. Det handler i stedet om, at kommunen bl.a. vurderer leverandørerne ud fra, hvor mange de har fået ud i selvforsørgelse, og at der i den forbindelse ikke bliver skelet til, hvem den enkelte borger er, og hvilke udfordringer vedkommende har.

Det betyder, at de prioriterer de leverandører, der har fokus på de uddannelses- og jobparate, hvilket efterlader de svageste unge, som i højere grad er IDA’s målgruppe, forklarer Jane Sahl.

”Det ér bare sværere at skabe den slags resultater, når det er de dårligst stillede unge, man arbejder med. Men det betyder ikke, at det, vi laver, ikke er karrierevejledning. Det er bare de første skridt i karrierevejledningen, hvor fundamentet bygges, og den enkelte opbygger en tro på egne evner,” forklarer hun.

Ifølge IDA er der for meget fokus på den kortsigtede økonomi og på at få de unge ud i selvforsørgelse via praktik, fremfor at bygge de unge op, så de reelt bliver klar til at kunne møde op i praktikken, og derfra bygge bro til uddannelse eller job.

”Det er dejlig nemt at få skrevet dem ud af ligningen, fordi de kommer i praktik, men hvis det så bare ender med at blive endnu et nederlag, fordi de ikke er klar, så ender vedkommende med at køre i cirkler i systemet. Der er bestemt ikke noget i vejen med praktik, men det skal være det rigtige, på det rigtige tidspunkt for den enkelte,” mener Jane Sahl Pedersen.

Hvem definerer de unges behov?

Ifølge Jane Sahl Pedersen har kommunen et for snævert fokus på, hvad kvalitet er, hvor det ikke handler om borgernes trivsel, men hvordan man lykkes med at få folk hurtigst muligt ud i selvforsørgelse. Hun så gerne, at borgerne uanset deres udfordringer kunne vælge mellem en bred pallette af tilbud.

”Når noget som det her bliver sat i udbud, hvor pris og kvalitet er vægtet ligeligt, og hvor kvalitet ikke handler om livskvalitet og trivsel, så synes jeg ikke, kommunen lever op til det, de har sagt, de vil – nemlig at tage udgangspunkt i den enkelte borger. I stedet vælger man tilbud, der i høj grad er målrettet praktik-indsatser,” siger Jane Sahl Pedersen.

I en 10-dages forespørgsel er Aarhus Kommune blevet spurgt til, hvem der definerer de unges behov, som, de beskriver, er det, der bestemmer ungeindsatsen.

I et svar fra kommunen skriver sagsbehandler Sophie Bertelsen følgende:

”Det er uddannelseskonsulenten, der har myndigheden, og som ud fra en faglig vurdering matcher den unge med tilbuddet. Dette vil foregå ved inddragelse af den unge, således at den unge får ejerskab for deres uddannelsesplan.”

Maria Elisabeth Jensen, der er analytiker i Vifo med speciale i daghøjskolernes samfundsmæssige betydning, er interesseret i netop den proces. Hun henviser til, at undersøgelser af og samtaler med lokale daghøjskoler viser, at de har ventelister, og at de unge, som i dag afspejler en meget forskelligartet gruppe, er meget tilfredse med daghøjskolerne.

”Derfor er det interessant at undersøge, hvordan inddragelsen af den unge og den unges ejerskab for uddannelsesplanen tænkes ind i og kobles med udbudsprocessen. For den unge kan selvsagt ikke vælge tilbud, som ikke findes længere,” siger hun.

På nuværende tidspunkt mangler der aktuel viden om, hvordan daghøjskolerne tænkes ind i samarbejdet mellem den unge og uddannelseskonsulenten, understreger hun.

Paletten af tilbud er for smal

I en kronik fra marts 2023 skriver VIVEs forsknings- og analysechef Lisbeth Pedersen og forskningsdirektør Torben Tranæs, at der gennem de sidste 20 år politisk set har været et forholdsvis ensidigt fokus på mulighederne for at bringe de svageste kontanthjælpsmodtagere med sociale og psykiske udfordringer i beskæftigelse.

”Det har betydet, at de evalueringer, man har lavet af de initiativer, som har været sat i værk, også har haft et ensidigt fokus på, om indsatsen bragte den gruppe af borgerne i job, mens andre mulige effekter ikke har været belyst,” lyder det fra Lisbeth Pedersen og Torben Tranæs i kronikken.

Derfor mangler der nu viden om, hvorvidt den hjælp, borgerne har modtaget, har været til skade for deres livskvalitet eller helbred, eller om den tværtimod har betydet bedre livsindhold og mere socialt samvær, skriver de.

”Vi er således på ret bar bund, når det gælder om at give denne gruppe hjælp, der f.eks. forbedrer deres helbred eller styrker sociale relationer og dermed gør borgeren mindre afhængig af den offentlige velfærdsservice og måske på sigt i nogle tilfælde også giver borgeren en plads i det fællesskab, arbejdsmarkedet også er. Løsningen for denne gruppe er en stærkere social indsats og en mindre og meget anderledes beskæftigelsesindsats,” foreslår de.

Maria Elisabeth Jensen er enig i betragtningerne og har svært ved at se logikken i, at idrætsdaghøjskolen ikke længere er blevet valgt som leverandør.

”Det er lokalt den eneste daghøjskole, som har haft det her idrætsfokus, og det er paradoksalt, at man i en tid, hvor man taler meget om mental sundhed og trivsel, lukker den. Det er jo ikke fordi, kommunen har sagt ’nu lukker vi jer’, men de er holdt op med at bruge dem, og det giver i sidste ende samme resultat,” siger hun.

Hvad skal der ske med de unge, som ikke passer ind?

Én af årsagerne til, at det har været sværere for IDA at vinde udbuddet i denne omgang kan være, at målgruppen er væsentlig anderledes end sidste gang, Aarhus Kommune lavede den samme slags udbud. Dengang var der tale om 25 pct. uddannelsesparate unge og 75 pct. aktivitetsparate unge – altså unge som vurderes til at have problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter og dermed har brug for ekstra støtte, inden vedkommende kan påbegynde en uddannelse.

I udbuddet fra 2021 er tingene vendt på hovedet, og i stedet drejer det sig nu om 25 pct. aktivitetsparate og 75 pct. uddannelsesparate.

”Det betyder, at den målgruppe af sårbare unge, som vi er specialiseret i at arbejde med, er blevet reduceret til 25 pct.,” forklarer Jane Sahl Pedersen.

I et tidligere debatindlæg har hun givet udtryk for, at hun undrer sig over, hvordan Aarhus Kommune er kommet frem til fordelingen. Vifo har stillet kommunen det spørgsmål, og kommunen er vendt tilbage med følgende svar:

”Den angivne fordeling af målgrupper er trukket fra fagsystemet på baggrund af henvisninger af unge foretaget i 2019 og 2020 i det tidligere udbud. Leverandørerne på udbuddet skal alle kunne arbejde med de omfattede målgrupper i udbuddet. Det er matchet mellem borgeren og indholdet i tilbuddet, som har betydning for, hvilket tilbud som henvises til. Dette sker i samarbejde med borgeren.”

Jane Sahl Pedersen erkender, at kommunen er i sin fulde ret til at strikke udbuddet sammen, som de vil – og at deres tilbud selvfølgelig var rettet mod den i udbuddet oplyste målgruppe:

”Vi skal bare byde ind på det, der kommer. Men vi kan bare sige, at der er en målgruppe, som har brug for det her tilbud, som nu ikke har mulighed for at få det,” konkluderer Jane Sahl Pedersen.  

Ifølge VIVEs forskere, er det netop de varierede tilbud, som er tilpasset de enkelte målgrupper, der er vigtige. For den stærkeste gruppe af borgere, foreslår de, at det kan handle om rådighedstest og aktivering af deres ressourcer.

”Men for den mest udsatte gruppe skal indsatserne i lige så høj grad, og nogle gange i højere grad, have et socialt og sundhedsfagligt indhold, end de skal handle om beskæftigelse,” fastslår Lisbeth Pedersen og Torben Tranæs.

Vifo har henvendt sig til Aarhus Kommune for at få svar på, hvad der gøres for de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, og som ikke umiddelbart er omfattet af dette udbud, men kommunen er ikke vendt tilbage på forespørgslen.