Det særlige ved Ørsted er…

Foreningslivet og det civile engagement i den lille landsby Ørsted i Norddjurs Kommune har i løbet af ganske få år gennemgået en stor forvandling. Hvor relationerne på tværs tidligere var få og meget begrænsede, er der i dag et omfattende samarbejde på tværs af foreningerne og et meget aktivt lokalsamfund.

Rapporten ’Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører’, som Videncenter for Folkeoplysning netop har offentliggjort, har fokus på de faktorer, som har betydning for udviklingen af samarbejdsrelationer i foreningslivet. En af rapporternes analyser giver med afsæt i Ørsted indblik i, hvad det er for særlige behov og initiativer, der kan fremme samarbejde og engagement blandt et lokalsamfunds foreninger.

Det er ikke kommet af sig selv

I Ørsted har landsbyens borgerforening i mange år forsøgt at skabe et samarbejde på tværs af de mange foreninger i lokalområdet uden held, men først i 2012 var der pludselig opbakning til ideen, da der kom nye frivillige kræfter i foreningslivet, og et nyt foreningssamvirke så dagens lys.

Der blev etableret et samarbejde med 10-12 foreninger som drivkraft, og siden er der sat mange nye lokale initiativer i gang. Eksempelvis har foreningssamarbejdet ansvaret for at udvikle et rekreativt aktivitetsområde centralt i landsbyen. Foreningssamarbejdet har også medført, at lokale arrangementer, som tidligere blev afholdt af enkeltforeninger, nu bliver gennemført i samarbejde mellem flere foreninger med bedre arrangementer til følge.

Da foreningssamvirket var etableret, gik der ikke lang tid, før man lokalt besluttede at købe byens skrantende kro gennem folkeaktier. På meget kort tid, blev der solgt folkeaktier for 1,5 mio. kroner med cirka 80 pct. af byens indbyggere som aktionærer. Siden da har der været et meget stort lokalt engagement omkring kroen, der både er blevet sat i stand og har fået et meget omfattende aktivitetsprogram.

Involvering af nye grupper af frivillige

Ifølge de lokale foreninger har købet af kroen gjort det muligt at engagere nye grupper i lokalsamfundet, som ikke tidligere har været engageret i foreningslivet. Den væsentligste årsag til dette er ifølge foreningerne selv, at det frivillige arbejde på kroen ikke er knyttet til en bestemt forening, interesse eller aktivitet, og at der er mulighed for at bidrage med mange forskellige kompetencer. Som det bliver formuleret af én af de lokale foreninger:

”Der meldte sig 100 frivillige til at lave istandsættelse, servering og alt muligt forskelligt. Og de 100 mennesker, hvor mange af dem havde vi set aktive i byen tidligere? Det var måske 20 af dem. Så det var nye mennesker, der kom. Og det tror jeg, hænger sammen med, at det er uden for idrætsforeningerne. Det handler ikke om en speciel aktivitet eller retning. Man kan komme med det, man kan. Håndværkere kommer med det, de kan. Og de ældre damer kommer og hjælper med at lave begravelseskaffe og serverer og går til hånde i køkkenet […] Jeg tænker, at hvis du skal have den brede befolkning med i dine projekter, så skal det være noget á la vores kroprojekt. ”

Oplevet behov, synlige effekter og sociale fælleskaber driver værket

Spørgsmålet er imidlertid, hvad der driver værket i en forandringsproces, som den Ørsted har gennemgået. Undersøgelsen tyder på, at der er en række forskellige faktorer i spil.

Først og fremmest er der enighed blandt foreningerne om, at foreningssamarbejdet er etableret med udgangspunkt i oplevelsen af et stigende behov for at skabe mere liv i lokalsamfundet. Som en foreningsformand udtrykker det:

”Det har nok været noget af det, der har startet det hele op, jo. Det var fordi, man kunne se, at der skete færre og færre ting. Og der kom færre og færre mennesker til de ting, man afholdte. Så noget skulle der ske.”

Derudover har de indledende positive erfaringer med samarbejde fungeret som en væsentlig drivkraft til flere projekter og tiltag. Flere foreninger giver udtryk for, at det med at se de synlige effekter af samarbejdet har givet blod på tanden til flere samarbejdsprojekter:

”Noget af det første var vel nærmest Lysfesten, hvor man lige pludselig var 2-3 foreninger, som gik sammen om at lave det her arrangement, hvor det tidligere bare var én, der havde stået for det. Og man kunne se, hvad det gav. Og når det kunne lykkes, kunne det også lykkes at stå sammen om nogle andre ting. Det var en kæmpe succes, at der var forskellige foreninger, som var indblandet i projektet.”

Som den tredje fremmende faktor, har det sociale fællesskab omkring opgaverne positiv betydning for engagementet. Særligt på kroen er der en oplevelse af, at folk selv opsøger engagementet på grund af det sociale liv:

”Nogen kommer ligefrem og tilbyder deres hjælp på den måde, fordi det lyder som om, at det er rigtig hyggeligt og rart. Det er ikke kun arbejde, det er også rigtig rart. Det er det specielle, at man kan bruges til noget […] Der er noget ejerskab og ejerskabsfornemmelse, det er der slet ikke tvivl om. Men vi oplever også mange, der af sig selv kommer og siger: ’Vi vil også gerne være en del af det, hvordan kan man blive det?’ på grund af det sociale aspekt.”

Endelig har de frie rammer for engagementet haft stor betydning for den succesfulde udvikling. Fra starten har initiativtagerne lagt vægt på, at de borgere, der melder sig til at tage del i opgaverne, også har stor frihed til at bestemme, hvordan de skal udføres.

Denne frihed under ansvar og muligheden for at præge udviklingen har medført et stort ejerskab. Ifølge informanterne gælder det om at finde en god balance mellem formaliseringen og det frie initiativ.

Foreningssamarbejde som løftestang for lokal udvikling?

Gennem samarbejdet er der skabt lokalt engagement og iværksat nye initiativer, som har haft stor betydning for landsbyen som helhed.

Et lokalt engagement som det i Ørsted er samtidig noget, der er stor politisk efterspørgsel på. Ikke mindst i forhold til de særlige udfordringer, som mange mindre lokalsamfund i landets yderområder står over for i disse år. Spørgsmålet er derfor, om andre landsbyer ikke bare kan følge det gode eksempel i Ørsted?

Undersøgelsen peger på, at der er gode muligheder for at lære af den positive historie i Ørsted. Ikke mindst i forhold til de konkrete tiltag og den engagerende tilgang, der har domineret processen.

Rapporten peger imidlertid også på, at det er et samspil af mange forskellige faktorer, som har været afgørende for succesen i Ørsted.

Ud over de ildsjæle, der har banet vejen, har lokalsamfundets størrelse, den geografiske placering og de mange funktioner og institutioner, som landsbyen har, også haft stor betydning. F.eks. peger flere af de lokale informanter på, at Ørsted med sine cirka 1.500 indbyggere har en størrelse, som giver mulighed for at bevare skole, børnehave, dagligvarebutikker og lignende centrale funktioner. Omvendt er landsbyens størrelse stadig så begrænset, at der er gode muligheder for at skabe et lokalt fælleskab og en lokal identitet, hvilket er centralt for borgere og foreningers engagement.

På trods af disse forbehold viser udviklingen i Ørsted, hvor langt man kan nå på kort tid, når først engagementet og viljen til samarbejde er etableret, og er dermed et godt eksempel på, hvordan foreningssamarbejde kan fungere som en løftestang for lokal udvikling.