DFS ansætter ny sekretariatschef

Ulrik Kampmann starter som sekretariatschef 1. juni 2023. Foto: DFS

Folkeoplysningens brancheorganisation, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), får en ny mand i spidsen 1. juni 2023, når Ulrik Kampmann starter i stillingen som sekretariatschef.

Ulrik Kampmann kommer fra en stilling som selvstændig, strategisk rådgiver og har tidligere været ansat i Dansk Blindesamfund, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet samt Realdania og Trygfonden.

”Ulrik er en erfaren og dygtig leder, der bl.a. har stor indsigt i interessevaretagelse og strategiarbejde, og han har leveret flotte resultater i løbet af sin karriere. Det glæder vi os til at bringe i spil i DFS’ arbejde med at styrke folkeoplysningsområdet,” siger DFS’ formand, Per Paludan Hansen, i en artikel på organisationens hjemmeside.

Selv glæder Ulrik Kampmann sig til at blive klogere på folkeoplysningsområdet og ikke mindst blive en del af en stolt tradition.

”Det er et område med indsigtsfulde folk, som jeg glæder mig til at lære af. Derudover kommer jeg også selv med nogle erfaringer og perspektiver, som jeg glæder mig til at bringe i spil,” siger han.

Folkeoplysningen har potentiale til at løse samfundsproblemer

Ifølge Ulrik Kampmann står folkeoplysningen i en brydningstid, hvor der er et stort behov for stærke fællesskaber, men hvor den politiske forståelse for og opbakning til folkeoplysningen er lav.

”Jeg vil gerne være med til at forløse det store potentiale og udvikle den folkelige og politiske opbakning til folkeoplysningen,” siger han.

”Der er et paradoks i den forstand, at vi står med nogle samfundstendenser, som kræver langsigtede løsninger, men hvor den politiske logik er kortsigtet og nyttefokuseret,” siger Ulrik Kampmann.

Han fremhæver blandt andet klimakrisen og unges mistrivsel som udfordringer, hvor folkeoplysningen kan spille en afgørende rolle.

”Vi står blandt andet med en hel gruppe af unge, som hverken trives eller lykkes i uddannelsessystemet, og som ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. De unge oplever et forventningspres om at lykkes og om at vide, hvad næste skridt i livet skal være,” siger Ulrik Kampmann.

Det pres kommer ifølge Ulrik Kampmann bl.a. fra Fremdriftsreformen.

”Men det stikker nok dybere end det, da fremdrift er en underliggende logik i hele uddannelsessystemet. Så dybtliggende udfordringer tager tid at løse, og kræver flere løsninger. Her er der et mulighedsrum for folkeoplysningen, men det stiller nogle krav til den måde, man laver politik på, hvor man må have lidt mere tålmodighed inden resultaterne for alvor, slår igennem,” siger han.

Ifølge sekretariatschefen kan der være brug for nogle nye greb og nye aktører, hvor nyttelogikken ikke er den styrende, men hvor det handler om at være sammen – enten fysisk eller digitalt.

”Folkeoplysningen spiller allerede en stor rolle i forhold til at få løst nogle af de problemer, vi står med, men der er helt sikkert et endnu større potentiale,” slår Ulrik Kampmann fast.